En verden i forandring

Danmark har været værter ved COP15 i København. En farce af værste skuffe, hvis du spørger mig.

Vi er mange mennesker på kloden - rigtig mange, og ved udgangen af, var det 2020 eller 2030? vil vi være en halv gang flere end i dag. 9 milliarder. Hvorfor er det så lige, vi går rundt og naivt tror på, en aftale om reduktion af CO2 kan have den mindste indflydelse på jordens temperaturstigning?

Jeg ved godt, det er en provokerende udtalelse, og her i huset gør vi alt for at spare på energien: Slukker lyset, skifter til LED-pærer, køber bil der kører langt på literen, har kun én af slagsen, sorterer affald osv osv. Selvfølgelig gør vi det. Af hensyn og respekt for Moder Natur og vores børn. Men når det gælder udslippet af CO2 kan vi jo kun gøre, hvad der er muligt i egen husstand. Og hvis ikke naboen synes, det er vigtigt, kommer vi jo ikke særlig langt! Vi er kun små ubetydelige brikker i et meget stort spil.

Mødet i København var dødsdømt på forhånd. Hvis man bare tænker på de personligheder, der var mødt frem – og de forbrydelser nogle af dem er skyld i i deres hjemlande. Skam ejer de ikke – måske ligesom Brixtofte kan de slet ikke se, de gør noget galt.

Og når jeg selv tænker tilbage på min gymnasieklasse, bestående af 27-28 unge mennesker. Voksne kunne man bestemt ikke kalde os. Vi var nogle barnerumper, der ikke ejede respekt for de lærere, som ikke forstod at håndtere os. Hvad det gjaldt var vi ikke en tand bedre end en børnehaveklasse, og vi blev diskuteret på første lærermøde efter skoleårets start i 1.G. Når der skulle bestemmes noget i klassen, kunne vi ALDRIG blive enige. Vi kunne ikke engang blive enige om, hvordan vi skulle stemme – så alt var dødsdømt på forhånd, og vi fik ikke engang lavet en t-shirt, da vi var færdige på skolen.

Resten af verden er ikke som vi danskere, de tænker ikke som vi gør, og de handler ikke nødvendigvis derefter. Eller også gør de det næste år eller om 10 år. Jeg arbejder selv med tryksager til hele verden, og det er helt andre arbejdsrutiner – samt arbejdsmoral, der dér hersker.

Her i julen har vi kunnet se tv-udsendelser om, hvordan profit-organisationer forsøger at tjene stort på menneskers naivitet og gode hjerte. Jeg er også blevet snydt – fik købt nogle produkter i forsøget på at støtte Danske Hospitalsklovne. Fremover bliver jeg endnu mere afvisende overfor telefonsælgere og finder selv den organisation, der skal have mine penge!

Og sådan går det nok også med miljøet. Hvor der er opmærksomhed, kommer magt og begær til. Miljø = Penge.