Min bedste ven/kollega er blevet indlagt med en blodprop

Og hvorfor skriver jeg så et blogindlæg om det? På et sted som Amino?

Fordi jeg selv lider af en mega-træls lortesygdom, som begrænser mit liv i alle ender og kanter – og har tvunget mig til at lægge mit liv så meget om, at det har gjort ondt allerinderst inde. Og min ven her, en tidligere kollega og en god kunde, som jeg taler og mailer med nærmest hver eneste dag, og som til tider er min livline – har fået en blodprop og er blevet indlagt. Han er ikke fyldt 40 år.

Og fordi livet er andet end arbejde, og det skal nok specielt selvstændige huske på!

Arbejde er ikke alt. For fanden, hvis han skulle have stillet træskoene nu, så vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde. I min sværeste tid har han hele tiden været der, og selvom jeg til tider har fået sendt en lortemail eller sagt noget dumt i telefonen, så har han til stadighed bakket mig op og fortalt mig, at det nok skulle gå. Nu er det min tur til at være der for ham, når og hvis han giver mig lov.

I går fortalte han, at han havde været ved lægen og skulle ind til tjek og observation, så det må man sige var i sidste øjeblik. Hvor er jeg glad for, han nåede det!

Og jeg drillede ham, som en god ven nu engang gør, for vi ved jo begge godt, hvad der er galt i hans liv. Han sad selv og vrøvlede om, at det handler om gener, men det er jo desværre ikke alt. Hans dårlige vaner: rygning, junkfood og cola gør det jo ikke bedre, hvis blodtrykket har det med at være for højt. Men det skal man være indstillet på og klar til at gøre noget ved, inden der skal snakkes en hel masse om det. Og det er kun én selv, der kan blive det. Det kan andre ikke presse ned over nakken på én.

Jeg håber sådan, nattens indlæggelse har givet ham den nødvendige forskrækkelse, så også han vil begynde at leve sundere. For jeg kan ikke undvære ham!