Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Storytelling Marketing

1.832 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
21 October 2016

Historien om et sandslot? Eller skarp storytelling?

Storytelling Marketing er et evigt aktuelt begreb inden for marketing. Storytelling er jo en del af fortællertraditionen. En tradition, der har eksisteret lige så lang tid, som der har eksisteret mennesker.

Historiefortælling/storytelling taler til modtageren, så de i højere grad involverer sig følelsesmæssigt. Hvornår er der tale om skarp storytelling? Dette blogindlæg gør dig klogere på, hvad storytelling er.

Storytelling kan beskrives således:

”De historier, der fortælles i og omkring organisationen, tegner billedet af virksomhedens kultur og værdier, helte og fjender. Både overfor medarbejdere og kunder. Gennem vores fælles historier definerer vi ’hvem vi er’ og ’hvad vi står for’. Og ligesom stammens ældste medlemmer udmærker den stærke virksomhedsleder sig ved at være en god historiefortæller, som medarbejderne lytter til og lader sig inspirere af.” (Fra bogen ’Storytelling – branding i praksis’ af Klaus Fog, Christian Budtz og Baris Yakaboylu)

Brug storytelling til at brande dig selv og virksomheden

Hvis du forstår at brande din virksomhed via storytelling, bliver andre draget af din virksomhed/dine produkter. Det er nemmere at huske, hvad din virksomhed står for med en fængende (og sand) historie. Storytelling gør, at din virksomhed ikke overses i konkurrencen på markedet. Om historien skal være sand eller ej, er der delte meninger om. Troværdigheden øges jo alt andet lige med en sand historie. Hent eventuelt assistance udefra i form af en objektiv person – fx en tekstforfatter, der kan finde en god historie frem, der skildrer kernen i jeres virksomhed. Internt og eksternt kan du fortælle historier/anekdoter, der giver modtageren en hel klar forståelse af, hvad din virksomhed står for.

Du taler til modtagerens følelser – og det virker!

Du er ikke i tvivl, når du bliver præsenteret for en historie. Heller ikke, at afsenderen har noget særligt på hjerte. Du begynder at lytte, så snart vedkommende fx siger: ”Nu skal jeg fortælle dig en historie. Om et sandslot. Det var sådan det hele begyndte…” Du ved jo godt, at historien egentlig ikke er om sandslottet. Historien har en skarp pointe, og du venter på slutningen. Den gode slutning om et succesfuldt virksomhedsforetagende.

At tale til modtagerens følelser via fortællinger gør, at modtageren opfatter din virksomhed som relevant. Som en virksomhed, der forstår sig på sine kunders behov. Når modtageren kan genkalde sig de følelser, du vakte, står du stærkt.

Hvornår er der tale om skarp storytelling?

At der er tale om skarp storytelling viser sig især ved, at din virksomhed bliver lagt mærke til. At folk taler om din virksomhed og ønsker at købe af dig. Det er også, at folk kender til jeres værdier, som bliver formidlet via gode fortællinger. Du skal formå at fortælle en form for ”heltehistorie” – eller i det mindste en historie, der gavner dit omdømme.

Men husk også at måle på kommunikationen….

Det er klart at foretrække, at du måler på effekten ved at bruge storytelling. Du står stærkt, hvis du ved, hvilke præferencer dine kunder har. Du kan foretage både kvalitative- og kvantitative markedsundersøgelser for at måle effekten af din indsats. Du kan fx interviewe kunder og medarbejdere om deres syn på din virksomhed/dine produkter (kvalitativ metode). Du kan også sende spørgeskema ud til dem. Her skal du selvfølgelig sørge for at foretage undersøgelserne både før og efter implementeringen af storytelling, så du har et sammenligningsgrundlag.

Når du foretager en kvalitativ undersøgelse, går du mere i dybden. Du kan i høj grad undersøge, hvordan dit brand opfattes. Du kan se på, hvordan modtageren kommunikerer om din virksomhed. Hvilke ord bruger de om din virksomhed? Viser dine modtagere en oprigtig interesse for din virksomhed/dine produkter – og bruger de fx udtryk som: ”Jeg må jo vælge med hjertet/følge min mavefornemmelse”. Det kan være indikatorer på, at du har formået at bruge storytelling til at få loyale kunder. Med loyale kunder får du vækst i din virksomhed.

Vi håber, at du har fået mod på at styrke relationer til dine kunder via storytelling. Vi hjælper dig gerne med rådgivning og konkret assistance. Kontakt os for at få visuelt design, tekster eller gode idéer til virksomhedsfortællinger


www.webin.dk

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Danny skriver Skriv dig op