Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Du har allerede bedømt dette indlæg
02 April 2018

Kreativitet som værktøj

 

Enhver virksomhed ønsker at holde trit med branchens seneste tendenser og holde sig foran konkurrenterne. Kreativ tænkning - det vil sige at drømme nye og unikke måder at gøre ting på - er naturligvis en del af den proces. Men hvor meget betyder kreativitet for en virksomhed?

 

Studier viser, at 82 procent af virksomhederne mener, at der er en stærk sammenhæng mellem kreativitet og forretningsresultater. Faktisk er virksomheder der aktivt fremmer kreativ tænkning, bedre end deres rivaler i omsætningsvækst, markedsandel og konkurrencedygtigt lederskab.

 

Stort set alle organisationer opererer i dag i et stærkt konkurrencepræget, globalt miljø, hvilket gør kreativitet til en afgørende faktor. Kreativitet giver brændstof til store ideer, udfordrer medarbejdernes tankegang og åbner døren for nye forretningsmuligheder. "Kreativitet" og "innovation" bliver ofte brugt i sammenhæng, men er faktisk to separate begreber.

 

Innovation er ikke kun en ting. Der er mange kompetencer der skal benyttes for at føre innovation ud i livet. Kreativitet er anderledes, fordi kreativitet er en mekanisme til at være innovativ. Du kan godt have masser af gode ideer, men samtidig ikke være i stand til at være innovativ.

 

Ifølge Jannich Rindom fra virksomheden https://www.phoner2support.dk/jannich-rindom-phoner2support/  , kan kreativitet være en metode til at foretage problemløsning på. Psykologer har længe påpeget, at det at være kreativ, er en metode der kan føre tanker ud i livet og derved kan gøre dem til reelle produkter. At det ikke blot handler om bare at have gode idéer og tanker i hovedet, men om at være i stand til at føre dem ud i livet og forvandle dem til noget konkret. Og ifølge Jannich Rindom, der selv har arbejdet med salgscoaching i flere år, er temaet om kreativitet ikke kun noget der vedrører kunstnere og musikere, men i høj grad også et vigtigt tema i en moderne forretningsverden.

 

For eksempel er kreative ledere mere komfortable med tvetydighed og usikkerhed, end ledere der kører efter en fast drejebog. Med andre ord: en kreativ leder er mere på hjemmebane, og har lettere ved at finde løsninger, når markedet pludseligt ændrer sig, hvis hele organisationen forandrer struktur – eller hvis man pludseligt mister medarbejdere.

 

Otte ud af 10 topledere forventer, at deres forretningsområde vil blive betydeligt mere kompleks i fremtiden. Kun 49 procent er imidlertid overbeviste om, at deres organisationer er rustet til at håndtere de forandringer der måtte komme.

 

 

Kan man lære at være kreativ?

 

Næsten alle industrier udfordres af en helt ny global dynamik og ændringer i teknologi, og ordet ”omstillingsparat” er et ord man ser i flere og flere jobbeskrivelser og jobannoncer. Det er altså ikke bare den overordnede forretningsstrategi der udfordres af forandring, men også den enkelte medarbejder helt ude i frontlinjen, der dagligt står med nye opgaver og problemer, der kræver nye løsninger nu og her.

 

Men at være parat til nye udfordringer, er i høj grad noget der er nødvendigt for hele organisationen, fra top til bund. Blot en lille smule ukonventionel tænkning kan nå langt i næsten alle aspekter af erhvervslivet. Kreativitet kan gøre en vigtig forskel i den succes der kan skabes internt i en virksomhed, såvel som eksternt overfor kunderne.

 

Men man kan jo ikke bare sige: "Vær kreativ", og så forvente, at medarbejderne på magisk vis producerer nye, innovative ideer blot ved et knips med fingrene. Et kreativt og innovationsdrevet arbejdsmiljø skal bygges op med incitament og instruktion. Det kræver en form for implementering, og skal i øvrigt plejes nøje når man først har fået sådan et miljø op at køre. Og den slags, starter med virksomhedens lederskab.

 

Men kan man lære at være kreativ? Jannich Rindom, der gennem virksomheden Phoner2Support har beskæftiget sig med coaching i moderne ledelse, mener ikke at man blot kan sende folk på skolebænken. ”Kreativitet er et vidt begreb, og er ikke et fag man bare finder på ethvert skoleskema. Det handler mere om at stimulere kreativitet i det daglige arbejde og give medarbejdere rammer og muligheder for at udvikle de kreative egenskaber der kan være nødvendige i netop deres arbejde”, lyder det fra Rindom.

 

 

Jannich Rindom om at indføre kreativitet i teamet

 

Der er flere mindre skridt, som ledere kan tage, for at skabe store forandringer i deres organisation. Her er nogle eksempler på måder, der kan fremme kreativitet i ens eget team:

 

Beløn kreativitet.

Ikke alle ideer bliver til en succes, men store gennembrud vil ikke finde sted, hvis firmaet spiller med sikre kort og ikke tør prøve nye tiltag. Ledere skal være fortrolige med fejl og give medarbejderne frihed og fleksibilitet til at eksperimentere med og udforske nye muligheder. Flere store virksomheder som fx Tata eller Google, har med succes indført konkurrencer og flotte premier, der tildeles de medarbejdere der tør prøve nye ideer af, eller at få traditionelle forretningsgange til at blomstre og fungere på en ny måde.

Virksomheder der belønner kreativitet, viser altså, at de sætter pris på personer inden for organisationen, der kan inspirere andre og gerne vil forfølge uprøvede teorier og koncepter.

 

Giv medarbejderne tid til at genoplade.

Med kreativitet kan der også komme udbrændthed. Medarbejdere har til tider brug for tid til at træde et skridt tilbage og trykke på opdateringsknappen. Virksomheder skal tage hensyn til udbrændthed, og have mulighed for at tage sig tid mellem forskellige projekter. Men kan ikke være kreativ på kommando – og der er ingen der kan levere nonstop innovation hele tiden. Kreativitet kan give unikke løsninger og muligheder, men det kræver at man behandler og plejer begrebet som en fin plante eller blomst - der skal vandes, gødes og ”nurses” for at udvikle sig bedst muligt. 

 

Prøv fleksible arbejdstimer.

Ikke alle er velegnede til den traditionelle ”otte til fire” arbejdsdag. At tilbyde fleksible vagter og arbejdsdage, eller at tilbyde personalet mulighed for deltidsarbejde eller at arbejde hjemmefra, er kendt for at gøre medarbejderne sundere, gladere og mere produktive. Så længe medarbejderne er klare over de forventninger der stilles og udfører det arbejde de skal - så er det en nem strategi at teste og gør det muligt for alle at arbejde, når de føler sig mest kreative, og derved leverer et bedre stykke arbejde.

 

Tilbyd private arbejdsområder.

På trods af den seneste tendens til at arbejde i åbne kontorfaciliteter, mener mange faktisk at de er mest kreative i et mere privat miljø. Det behøver på ingen måde at betyde at arbejdet bliver ensomt eller mindre team-orienteret – men giver blot medarbejderen mulighed for den smule fred og ro der nogen gange skal til, for at kunne arbejde kreativt og produktivt.

 

Frisk luft udendørs.

Uanset om det er at få frihed til at arbejde et par timer nede i parken eller på den lokale café - eller blot at få muligheden for at kunne gå væk fra skrivebordet og gå en tur udenfor – så er frisk luft og bevægelse en god ide. Undersøgelser viser, at 64 % af alle medarbejdere mener, at udendørs ophold er vigtigt for deres kreative proces.

 

”Men mulighederne for at 'trigge' og stimulere kreativitet, er nærmest uendelige”, lyder det afslutningsvis fra Jannich Rindom. ”Vi er vant til at tro, at en konkret plan er den eneste måde at nå sit forretningsmål på. Men sandheden er faktisk, at nogle af de mest kreative personligheder oftest går ind i et projekt – uden at have nogen fast strategi overhovedet. Så uanset hvilke metoder man synes der virker bedst, så er det allervigtigste måske at give give slip på tanken om at skulle lægge faste planer på alle områder – men derimod at indrette sig på altid at være åben for at kunne gøre tingene på en anden måde end den vi er vant til...”.

Jannich Rindom - MasterClass i Salg & Markedsføring. 

Få besked når Jannich skriver Skriv dig op