Iværksætter: Dagpenge er ikke sagen

En ledighedsforsikring i en gennemsnitlig a-kasse koster i dagens Danmark 426 kroner om måneden, 5.112 kroner om året. 

Hvis du er lønmodtager på fuld tid og bliver ledig, er forsikringen alle pengene værd med sine 16.000 kroner før skat om måneden i 24 måneder. Samme sats gælder, hvis du er selvstændig på fuld tid og bliver ledig - med den væsentlige tilføjelse, at du først skal have afviklet din virksomhed - rub og stub - før du kan hæve en krone i dagpenge.

Hvornår bliver en selvstændig ledig? Når det går skidt for virksomhedens økonomi. 

Bagslaget kan skyldes økonomisk uforsigtighed, dårlige tider eller dårlige betalere. Det kan også være en kortvarig likviditetskrise, som banken, der selv har modtaget statsgarantier i milliardklassen, ikke vil røre med en ildtang. Eller det kan være noget så simpelt som en sygdom eller en skade, der forhindrer den selvstændige i at holde dampen oppe og dermed tærer på virksomhedens indtjening.

Hvis du er vognmand med vognpark eller håndværker med maskinpark, kan det tage måneder at realisere værktøjet. Måneder uden anden indtægt end provenuet ved salget. Hvis der er et provenu.

Der er således store tab involveret, og de fungerer i praksis som en “selvrisiko" for selvstændige. Ingen andre a-kasse-medlemmer bærer en tilsvarende selvrisiko.

Dagpengene er i det hele taget et fatamorgana, hvis du er selvstændig. For i det øjeblik, du siger jatak til dagpengene, ophører din status som selvstændig. Du er nu ledig og "står til rådighed" for arbejdsmarkedet, det kommunale jobcenter og de af staten godkendte private aktører.

Hvis jeg fik valget, ville jeg personlig hellere gå direkte på valsen eller indlogere mig på en sovesal for husvilde. Hvorfor? Fordi vejen tilbage til en status som selvstændig erhvervsdrivende er kortere for vagabonden end for den, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Så længe du stadig er selvstændig, kan det langt bedre svare sig for dig at købe en erhvervsevneforsikring eller en sundhedsforsikring. Den koster rundt regnet det samme som a-kasse-bidraget. Til gengæld er der fuld opbakning fra dag ét af din eventuelle sygdom: Betalt hospitalsbehandling, genoptræning, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og måske endda en stedfortræder i virksomheden under sygdom - helt op til 100.000 kroner i dækning. 

Det er en forskel, der er til at tage og føle på. Men du kan gøre endnu mere med de 426 kroner månedlig, som a-kasse-bidraget udgør.

426 kroner efter skat svarer nogenlunde til indtægten ved to timers lønarbejde.

To timer månedligt er ikke meget, men hvad nu, hvis du i stedet for at fyre pengene af til a-kassen bruger pengene på at købe eller fremstille et produkt, som kan sælges for det dobbelte, altså 852 kroner?

Så har du en besparelse på 426 kroner plus en fortjeneste på 426 kroner = 852 kroner på en måned, 10.224 på et år. 

Du kan selvfølgelig løbe ind i, at der er enkelte måneder hvor du ikke får solgt. Besparelsen er dog stadig 426 kroner. Og når der er mulighed for undersalg, er der også mulighed for oversalg. For eksempel 12 produkter på en måned solgt med et overskud på 5.112 kroner. Fremstillet på blot tre arbejdsdage. Ikke helt niveauet for kontanthjælp eller dagpenge, men huslejen er da næsten betalt.

Tænk på, at du jo ikke behøver stå “til rådighed for arbejdsmarkedet”, men i stedet kan bruge din tid på at sætte din hjemmeproduktion til salg på det private forbrugs marked.

Men hvad så, hvis det viser sig at du kan sælge endnu mere? Lad os opstille et neutralt regnestykke.

En måned har 22 arbejdsdage. Lad os sige at halvdelen af dagene ender som nulsalgs-dage, mens den anden halvdel ender som udsolgt-dage.

En udsolgt dag = 4 produkter = 1704 kroner i overskud.

11 udsolgte dage = 18.744 kroner i overskud.

Se, nu har både kontanthjælp og dagpenge fået baghjul. Og det er vel at mærke af en som arbejder på halv tid!

Det eneste, der mangler i dette tænkte regneeksempel, er svaret på, hvilket produkt eller hvilken ydelse du kan sælge til en pris omkring 852 og med en avance på 100 procent. Det er et svar, som kun du selv kan bidrage med. 

Så nu er det at du skal vælge: Vil du arbejde derhjemme tre af ugens syv dage og alligevel se bankkontoen vokse dag for dag? Eller vil du hellere sidde på et jobtræningsforløb fem dage om ugen og lære at skrive perfekte ansøgninger til ikke-eksisterende jobs? Jamen, det kunne da godt være! 

De fleste gør det jo rent faktisk! De gør det, fordi de er opdraget til "solidaritet". Og til at gøre, hvad der forventes af dem. Men er det reelt solidaritet at indbetale til en fælles ordning, som du er ekskluderet fra i det øjeblik du får brug for den? Det vil jeg gerne have lov at sætte et stort, fedt spørgsmålstegn ved.

Tilbage til eksemplet med produktiv udnyttelse af din egen frikøbte tid: Efter nogle måneder er dit produkt blevet mere kendt, og afsætningen stiger næsten af sig selv. Nu er du nødt til at arbejde 16 dage om måneden for at følge med efterspørgselen.

Din indtjening er nået op på godt og vel 27.000 kroner månedlig før skat. Du arbejder dog stadig væsentligt færre dage end dine ansatte kolleger.

Du fornemmer, at der er potentiale til yderligere salgsfremgang, men du har nu fået smag for dine fridage og vælger derfor en anden strategi: Du hæver prisen på dit produkt med forsøgsvis 20 procent.

Din daglige indtjening er nu 2.045 kroner, og selvom omsætningsgraden falder tilbage til de oprindelige 11 dage, er din månedsindkomst ikke så ringe: 22.500 kroner før skat.

Efter få måneder har markedet vænnet sig til de nye priser, og omsætningen vokser igen. Samtidig har du fået bedre styr på produktionen og kan nu producere 50 procent flere enheder, dvs. 6 om dagen.

På en dag er din fortjeneste altså 3.068 kroner - på 11 dage 33.742.

Kan du se nogen som helst kløgtig grund til at arbejde 16 eller 22 dage om måneden? Det kan du sikkert. 

Den røde Ferrari frister. Selv foretrækker jeg fridage, men jeg kan næsten forstå dig ;-)

Er du nu i en situation, hvor du af ren og skær nostalgi kan vælge at beholde dit medlemskab i a-kassen og give de sølle 426 kroner som en solidaritetsgestus overfor de arbejdsløse kolleger, der ikke er lige så udspekulerede som dig? 

Ja, tænker du. 

Jeg kan næsten forstå dig! 

Men jeg vil også advare dig: Dagpengeretten kan nemt blive en sovepude for den selvstændige. Hvis noget går skævt i forretningen, har man jo dagpengene at falde tilbage på. Tænker man. Men er det en opmuntrende tanke? Og hvis man tænker tanken til ende, er den så overhovedet betryggende?