Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Anders Helbo Sørensen GIV NOGET OG FÅ NOGET GODT UD AF DET

GIV NOGET OG FÅ NOGET GODT UD AF DET

1.461 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
11 December 2010

Det at starte egen forretning, er ofte idéen med at man kan komme til at tjene penge… mange penge! Dog er det ikke noget der kommer lige med det samme, og er man bare en selvegoistisk skid, så går der helt sikkert meget lang tid, før det sker. Det kræver noget af personen selv, hvis man vil have et godt ry og udbygge sit netværk, hvilket er utrolig vigtigt, hvis man vil have succes på sigt.

Tag ikke penge for alt

Det kræver også at man ikke tager penge for alt, hvad man laver. Forstå mig ret, så skal man selvfølgelig ikke give alt væk gratis, men hvis du hjælper andre, får du altså ofte kun noget positivt ud af det. Du skal jo tænke på, at det som du har fra andre, nogle gange også koster penge, og deres forretning skal jo også løbe rundt.

Men hvis du har et problem og mangler en løsning, så prøv i første omgang Amino.dk. Her er jeg sikker på at der er nogen som gerne vil hjælpe dig igennem problemet, enten gratis eller ved kraftig rabat på ydelsen, som du ikke finder andre steder i erhvervslivet. Dog skal du også være klar til at give noget retur til andre som har brug for en hånd med de kompetencer, du nu engang har.

Del ud af din viden

Du skal under ingen omstændigheder holde alt for dig selv. Hvis du deler ud af din viden og eventuelt kan sikre at en anden iværksætter får en god start, så er du sikker på at personen altid vil hjælpe dig til gengæld, hvis der skulle opstå en situation, hvor du får brug for det. Det hjælper altså ikke at være en enspænder og tro at det hele kommer til at gå af sig selv, for det er langt fra sådan at tingene foregår i det virkelige liv. 
Din viden kan altså komme dig selv og andre til gode. Hvis du ikke snakker med andre som kan det samme som dig, eller selv fortæller om dine problemstillinger, så kommer du til at føle dig ret så ensom som iværksætter.

Amino.dk, det bedste sted at starte

Mange iværksættere i Danmark har en lille forretning kørende ved siden af deres daglige arbejde. Jeg kender selv et par stykker som har en virksomhed ved siden af deres primære stilling. Dog er der problemer med forståelsen af, at deres forretning ingen indtjening har. Dette er dog forståeligt nok, da de ingen markedsføring har, ikke opdaterer deres hjemmeside eller slet ikke har nogen. Derudover kender de ikke andre i samme branche og har ikke rigtig nogen at snakke med problemerne om. Det er derfor at mange – efter min mening, ikke får den store indtægt eller succes.

Mit bedste råd, når jeg er støt på folk med problemer ifht. at deres virksomhed ikke har nogen succes, er at de først starter med at forklare, hvad problemet er, hvad det kan skyldes, og hvad de evt. selv ville gøre ved det. Oftest er det ikke noget jeg direkte kan hjælpe med, men henviser dem altid til Amino.dk. Dette er stedet, hvor alle iværksættere, nye som gamle, kan få hjælp og support, og ofte ganske gratis. Men som mit indlæg bygger på, så skal de også være i stand til at kunne give noget igen af en eller anden slags.

Håber i nød indlægget!

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anders skriver Skriv dig op