Kender du det - du arbejder koncentreret med en opgave. Du er fuld af idéer og er dybt fokuseret. Pludselig dumper der en mail ind, din telefon ringer eller en kollega har et spørgsmål. Du får læst mailen, taget telefonen eller svaret din kollega. Nu skal du tilbage, tilbage til den spændende opgave.
Hvad var det nu det var ? Dine tanker kører stadig omkring telefonsamtalen, eller mailen eller det kollegaen sagde. Det må lige ordnes først, så er det ude af verden. Eller du må ihvertfald lige skrive det ned, så du er sikker på, at huske det. Så kommer du tilbage til opgaven. Men i en anden følelse, idéerne er væk, og motivationen er ikke den samme. Desuden er du kommet i tanke om en masse andet, der lige skal laves og nu er du allerede, et helt andet sted.
Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der kender denne situation. Der er lavet undersøgelser der viser at det tager ca. 15-20 minutter, at komme ind i samme koncentration efter en afbrydelse. Hvor mange gange på én dag bliver du afbrudt ? Bliver du bare afbrudt 4 gange, så har du en ekstra time at hente her.
Det stressede mig rigtig meget. Så derfor var et af mine tiltag til, at blive mere effektiv og få mere tid, at outsourche min reception. Det er bare én ud af mange ting, jeg har gjort for ikke at blive afbrudt – tænk over hvad du kan gøre for ikke at blive afbrudt ?
For at jeg kan nøjes med at arbejde ca. 25 timer om ugen, så er jeg nød til at være 100 % effektiv når jeg er på kontoret. Det betyder selvfølgelig at jeg, stort set, er optaget hele dagen. Enten af telefoner,besvarelse af emails, kunder, opgaver, møder eller kurser. Så receptionisten siger faktisk hele dagen at jeg er optaget. Hun sender mig så en email om at jeg skal ringe til den og den. Eller bliver enig med vedkommende om at sende mig en email.
Nu bestemmer jeg, hvornår jeg vil afbrydes og det har gjort en kæmpe forskel i min hverdag. Mange store virksomheder, bruger samme løsning. De outsourcher deres reception, deres kundeservice, deres hotline osv. Ved ikke om de stadig gør det, men tidligere hvis du ringede til Tivoli, så talte du med ansatte hos ISS – som tog Tivolis telefoner.
Jeg betaler ca. 1.400,- om måneden for at oursourche min reception.