Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Gosimple.dk Skriv dine mål ned, det virker!

Skriv dine mål ned, det virker!

1.789 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 September 2010

Ca. hvert halve år, sætter jeg mig ned og skriver mine mål ned. Jeg starter med at skrive datoen og så deler jeg mit liv op i kategorier og bruger dem som overskrifter. Jeg har altid 2 øverste overskrifter og en masse under katergorier. Privat og Job er øverst. Herunder går jeg i detaljer og spørger mig selv hvad jeg ønsker at opnå (alt er muligt, der er ingen begræninger når jeg laver mine ønsker og mål). Jeg ser på min liste minimum en gang om ugen og går efter det.

Feks. kunne en målliste under job se såen ud: Mindre arbejdstid, større indtjening, ny hjemmeside, flere udfordringer, andre produkter i sortimentet, komme på det kursus jeg ønsker mig, bliver selvstændig, blive leder i min afdeling osv.

Feks. kunne en målliste i det private se sådan ud: Familie: et barn mere, lave madplaner 1 gang om ugen, handle 1 gang om ugen, blive gift osv. Sport: Løbe 5 kilometer på 30 minutter, dyrke motion hver dag i 30 minutter osv. Økonomi: Spare penge op hver måned, blive gældfri, kun bruge penge på det jeg behøver osv. (lav overskrifter efter hvad dit liv indeholder - familie, økonomi, sport, sundhed, selvudvikling, rejser osv.) og det samme i dit job.

Som ekstra power og motivation, er det en stor fordel, at skrive dit “hvorfor”  Altså hvorfor du ønsker det (som bliver din motivation), og “hvordan” det kan lykkedes dig (brainstorm på alle muligheder og du ender med at få din værktøjskasse) Altså skriv “hvad” du ønsker, “hvorfor” du ønsker det og “hvordan” du får det. 

Feks. så mit sports mål såen ud: 30 minutters motion hver dag. Hvorfor: for at få god kondition, føle mig sund, være sund, holde min vægt nede, få en flottere krop. Hvordan: jeg spurgte mig selv hvad jeg godt kunne lide, så sandsynligheden for ikke at gå i stå, var størst. Jeg kan godt lide at løbe og dyrke pilates. Så jeg lavede en ugeplan hvor jeg løb hver anden dag og dyrkede pilates hver anden dag. Det blev for meget at gøre det efter arbejde, da jeg gerne ville hente min datter og være sammen med hende. Så Jeg besluttede, at stå 30 minutter tidligere op hver morgen. Jeg printede samtidig motiverende billeder ud og hængte op på mit kontor (det samme gjorde jeg, da jeg holdte op med at ryge for snart 6 år siden - det virker for mig, måske det virker for dig ?)

Jeg skrev også ned, hvor tit det var ok, at springe over (realistisk set vidste jeg, det ville ske og det skulle ikke vælte min verden) Det blev til at 4-5 dages træning var ok. Samtidtig aftalte jeg med min veninde, at vi skulle skrive sms til hinanden hvilken tid vi havde løbet på. Så der var en, man skyldte et svar. Det var topmotiverende. Vi meldte os også til IN kvindeløbet som var 4 måneder senere. Vi havde hver vores mål til løbet, så det gik vi efter når vi løb hver anden dag.

Det er imponerende at se, hvad vi opnår, når vi har fokus på det vi virkelig ønsker. Alt hvad jeg har nået i min virksomhed og privat, har jeg nået fordi jeg har haft fokus på det og fordi jeg skriver mine mål ned.

Jeg glæder mig til at høre, om det også virker for dig...

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når SB skriver Skriv dig op