Jeg faldt over denne artikel. Interessant, nu vi taler om effektivitet.
Jeg syntes at emails er meget effektive - du kan komme ud med dit budskab med det samme, ingen ventetid på telefonen, ingen forgæves forsøg på, at komme i kontakt og så er det hele skrevet ned, hvis nogen skulle være itvivl om, hvad der blev aftalt.
Men det jeg syntes, er mest interessant i denne artikel, er hvordan vi bruger cc i vores emails og hvordan vi som modtager reagere på at “at være cc” ? Vil du mig noget ellér vil du mig ikke rigtig noget alligevel ? Er det vigtigt for mig eller er det ikke vigtigt for mig at læse din email ? Det er såen lidt midt i mellem, når man modtager en cc email ik ?
Er det forstyrrende for cc modtageren ? Ja, min personlige mening er at det er. Der er helt sikkert mange derude og mange travle mennesker der bliver bombarderet med cc emails, fordi det virker stærkere for afsenderen at modtageren kan se at der er en der “lytter med”. Jeg syntes, vi bør respekterer cc modtagerens tid og tænke os om, en ekstra gang om, inden vi vælger at bruge cc.
En af Danmarks mest succesfulde udenlandske erhvervsfolk har ikke den store fidus til mailkorrespondance, som han mener, kan være forstyrrende i virksomheder.
Han har ansvaret for over 45.000 medarbejdere i en virksomhed, der sidste år solgte for 13,6 milliarder euro. Alligevel er Henkels danske topchef, Kasper Rørsted, konservativ, når det gælder kommunikation med omverdenen. I et interview med New York Times fortæller Rørsted, at han foretrækker at føre face to face-dialoger frem for at sende e-mails.”Jeg synes, at e-mails ofte er ekstremt forstyrrende for virksomhedskulturen. Selvom man sidder lige ved siden af folk, så sender man en e-mail. I stedet burde man ringe eller gå over til vedkommende, hvis man har mulighed for det. Det er langt bedre for den personlige interaktion. Jeg bruger e-mails på samme måde, som jeg bruger sms. Det er meget, meget korte beskeder jeg skriver. Ja, det er effektivt, men jeg er overbevist om, at e-mails ikke erstatter tilstedeværelse,” siger Rørsted, der samtidig fortæller, at han aldrig læser cc-mails.
”Når jeg ser en mail, hvor jeg står som cc, så sletter jeg den. Jeg læser den ikke. Jeg synes, det er spild af tid. Hvis de ønsker at kontakte mig, kan de skrive specifikt til mig. Jeg er ikke en e-mail-kritiker, men man kan nemt komme ind i en større diskussion gennem e-mails, fordi folk læser ordene, som de vil. E-mails er til tider fint, men man burde nogle gange gribe røret i stedet. Det handler om balance.”
Paradoksalt nok bliver 48-årige Kasper Rørsted regnet for at være en af de danskere, der er nået længst i den internationale IT-verden, da han tidligere har bestridt et job som øverste chef for computergiganten Hewlett-Packard. Læs artiklen her: http://www.business.dk/navne/dansk-topchef-e-mails-er-forstyrrende