Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Golf fra A - Z 3 hurtige til alle golfspillere.

3 hurtige til alle golfspillere.

2.325 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 June 2010

Opvarmning inden din runde:

 

Man skal ikke undervurdere vigtigheden af opvarmning.

I opvarmningen forbereder du din krop til at spille golf ved at strække dine muskler og løsne dine led. Ligeledes hjælper det dig til at blive fortrolig med den pågældendes banes græs, bunkers og greens.

 

Det er vigtigt at huske, at der er stor forskel på opvarmning, og den runde du skal ud at spille.

Opvarmning er nemlig ikke det samme som praksis. Der er ikke tid til at arbejde og forandre dit sving. Forsøger du at lave tekniske ændringer til dit sving, er du næsten helt sikker på at få en lang og elendig dag på golfbanen.

 

En ordentlig opvarmningsrutine bør bestå af et par ting:

 

1.
Start med at slå nogle slag med dine jern. Det er dine jern du bruger mest på din runde, og de er nemmere at svinge en driveren når kroppen stadig er kold. Start eventuelt med din Pitching Wedge eller dit 9-jern.

 

2.
Arbejd dig langsom op til at du kan svinge med dine fairwaykøller, hybridkøller og din driver.

 

3.

Du behøver ikke slå 100 golfbolde, inden du skal starte din runde. Ligeledes behøver du ikke bruge hver eneste kølle i din taske. Det er i stedet vigtigt, at du får varmet kroppen igennem, til du føler, du har et solidt sving. Overvej i stedet hvilken kølle du vil bruge på 1. tee, og forlad driving rangen, når du har slået et perfekt slag med lige netop denne kølle. Dette giver dit et mentalt overskud, og en positiv fornemmelse i kroppen.

 

4.

Mange golfbaner har en øve-sandbunker. Brug den til 5-10 slag, så du får en fornemmelse for sandets tykkelse og hårdhed. Så slipper du for at gætte, første gang du lander i en bunker ude på runden.

 

5.

Nok det vigtigste inden du skal ud på banen. Øv dig med din putter.

Du skal ikke bekymre dig, hvis du ikke sænker alle dine putts, når du træner dem. Det vigtigste er at du har en fornemmelse for hastigheden af dine putts. Retningen er nemmere at indstille, når du er i gang med din runde.

Når du er fortrolig med dette, så er du klar til din golfrunde.

 

God tur.


 

Reparer dine nedslagsmærker:

 

En af de mest frustrerende ting for golfspillere overalt i verden, er skader på overfladen af greenen. Skader skabt af golfboldens hårde landing på den glatte overflade.
Faktisk er det ikke skaden, der er frustrerende, for den er uundgåelig. Det frustrerende er at hullet ikke er blevet repareret, af spilleren der slog slaget.


Husk derfor altid at have din pitchfork med dig når du går ind på greenen. Dels for at reparere dine egne nedslagsmærker, men også for at reparere andres nedslagsmærker. Så hjæler du dig selv og andre til golfbanens pleje.


Det er vigtigt, at alle spillere er flittige i deres reparation af nedslagsmærker på greens. Et nedslagsmærke, der er repareret korrekt, vil være forsvundet fuldstændig efter 24 timer.

Men efterlades nedslagsmærket uden reparation, vil det allerede efter 2 timer tage tage op til 56 dage ekstra at komme sig.


Så reparer dine og andres nedslagsmærker når du står på greenen. Du kan købe en pitchfork her: Pitchfork – klik her!



En tur i bunkeren:

 

Skulle du være så uheldig at ende i bunkeren, er her et par enkelte ting, du bør overveje:

For en tur i bunkeren er meget mere end blot at rive sin fodaftryk efter slaget.

 

1:

Træd ned i sandet fra et sted så tæt som muligt på din bold. Dog aldrig fra fronten af bunkeren (greenside). Skulle du lave et dårligt slag, er der stor chance for at du lander i dine egne dybe fodspor.

 

2:

Gå ikke ind på greenen hvor der er en stejl skråning. Fin hellere et sted der er plant. Ved at gøre dette, risikerer du ikke at du får skabt en mindre lavine af jord eller sand. Ligeledes kan du let skade en stejl skråning med dine golfsko.

 

3:

Medmindre du spiller i en turnering, så tage en rive med dig i bunkeren, eller læg den klar der hvor du går ud af bunkeren igen. Så er det hurtigt at rive dine fodspor efter slaget.

 

4:

Gå ud af bunkeren af samme vej som du kom ind. Dermed skal du kun rive et sted.

 

5:

Riv bunkeren grundigt, så overfladen bliver helt glat. Så har den næste spiller der lander i denne bunker optimale forhold.

 

6:

Læg riven tilbage hvor du fandt den. Nogle foretrækker at placere den i bunkeren, andre foretrækker at holde dem udenfor. Men følg den lokale skik på den golfbane du spiller på.

 

Disse 6 punkter er muligvis meget indlysende for alle golfspillere. Men ved at udføre dem korrekt, viser du respekt for spillet, respekt for golfbanen, og respekt for de andre spillere på banen.

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Peter skriver Skriv dig op