Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Golf fra A - Z Golf spilles mellem ørerne..

Golf spilles mellem ørerne..

1.380 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
22 March 2010

Endelig - Vinteren er omsider forbi. Og med en af de hårdeste af slagsen i mange år, er det klart at selv de mest dedikerede vinter-golfspillere foretrak at lade deres golfudstyr stå i bagrummet eller i garagen.

Men nu kommer foråret, og det betyder samtidig af flere og flere golfspillere vågner op af vinterhiet og begiver sig ud på de nu grønne golfbaner. Men så er det med at huske nogle af de vigtige ting for at få en god start på sæsonen.

Vi kender det nok alle sammen, for selvom vi benægter det, så er vi nok alle lidt dovne.

For hvem har ikke været hurtige til at stikke sine golf tees i jorden og give golfbolden et ordentlig los – for blot at skyde den direkte ind i den ensomme busk midt i fairwayen. Det er så let at undgå – du skal blot bruge 5-10 sekunder! Det er ca. den tid det tager at stoppe op, kigge ud over banen, og vurdere hvor det vil være optimalt at placere golfbolden.

Et teested er 5-10 meter bredt. Alligevel er det den første meter der bliver brugt mest, vi kan kalde det dovenskab tilfældigt. Men det bunder ofte i at man ikke lige orker at gå de sidste meter, og hvad betyder det også i den sidste ende?

Det kan dog hurtigt betale sig at tage de ekstra skridt!

Step 1: Få overblikket.

Det første du bør gøre når du kommer til et teested, er at danne dig et overblik over hvilke forhindringer du har foran dig. Hvor vil det være optimalt at placere bolden, både i forhold til de forhindringer der er på banen, men også for at give dig de bedste betingelser når du skal slå dit næste slag.

Et lille tip: Stil dig bag teestedet, fokuser på dit landingsområde, og se dig kommende slag for dig.

Step 2:  Tee din bold op.

Nu ved du hvor du vil have bolden til at lande, så nu skal du placere din golfbold på teestedet.

Husk at du altid skal slå væk fra problemerne. Ligger problemerne i venstre side af banen, så tee op i venstre side og slå væk fra det usikre område og ud på den sikre del af fairway.

Step 3: Den rigtige vej til pinden.

Lige linje mod hullet! Nej ikke altid, nogle gange skal man gå en lille omvej for at finde den bedste vej til greenens korte græs. Skal du slå længere end nogensinde for at komme over søen, så læg den kort af forhindringen og slå over den i næste slag. Det betaler sig i sidste ende.

Held og lykke på golfbanen!

 

 

 

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Peter skriver Skriv dig op