Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Golf fra A - Z Snakker golfspillere sort?

Snakker golfspillere sort?

8.124 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
19 March 2010

"Jeg hookede min bold out of bounce på 1. tee - du ved dog-leg par 5 hullet. Jeg tog derfor en mulligan, for derefter blot at slice den ud i roughen. Herefter schankede jeg den, men heldigvis lå den nu på fairwayen. Mit næste slag blev for kort og lå derfor som en spejlæg i sand hazarden. Efter tre forsøg kom jeg endelig på green for blot at tre putte og få en trippel bogey."

Forstod du heller ikke noget? Så læs med herunder hvor vi har samlet nogle af de golfudtryk, som du typisk vil møde på golfbanen.

Par - Når man bruger 5 slag på et par 5-hul, 4 slag på et par 4-hul eller 3 slag på et par 3-hul. Dette kaldes at spille hullet i par.

Birdie - Når det lykkes at få golfbolden i hul på et slag mindre en hullet er beregnet til. Eks. på 3 slag på et par 4-hul.

Eagle - Når det lykkes at få golfbolden i hul på to slag mindre end hullet er beregnet til. Eks. på 2 slag på et par 4-hul.

Albatros - Når det lykkes at få golbolde i på 3 slag mindre end hullet er beregnet til. Eks. 2 slag på et par 5-hul.

Hole in one - Bruges når det lykkes spilleren af slå bolden i hul på kun ét slag.

Bogey - Bruger du ét slag mere en golfhullets par - eks. 5 slag på et par 4-hul, så kaldes det en Bogey.

Dobbel-bogey - Bruger du to slag mere end golfhullets par - eks 6 slag på et par 4-hul, så kaldes det en dobbel-bogey.

Trippel-bogey - Bruger du tre slag mere end golfhullets par - eks 7 slag på et par 4-hul, så kaldes det en trippel-bogey.

Out of bounce - Når bolden ryger udenfor de out of bounce markeringer der er på golfbanen. Disse markeringer står langs siden af golfhulet og er ligeledes beskrevet på scorekortet eller banefortegnelsen.

Spejlæg - Når golfbolden graver sig ned i sandbunkeren, så det kun er toppen der er synlig.

Backspin - Når golfbolden lander på greenen og spinner bagud, kaldes det for backspin.

For 9 - Udtryk for de første ni huller på en 18 hullers golfbane.

Bag 9 - Udtryk for de sidste ni huller på en 18 hullers golfbane.
 
Bane markeringer - De pæle der er sat op for at indikere out of bounce, vand, steder med frit drop osv.

Caddy - Person der bærer en golfkøller rundt på golfbanen.

Chip - Et lavt og kort indspil til greenen - typisk på 1-25 meter.

Dog leg - Et golfhul der er vinklet / knækker på midten.

Driving range - Træningsområde på golfbanen hvor man kan øve sine golfslag.

Etikette - De regler der er for god opførsel på banen.

Slice - Urent golfslag hvor golfbolden drejer mod højre.

Draw - Et golfslag der er kontrolleret i en svag kurve mod venstre.

Fade - Et golfslag der er kontrolleret i en svag kurve mod højre.

Hook - Urent slag hvor golfbolden drejer mod venstre.

Pull - Golfbolden går i en lige linje mod venstre.

Push - Golfbolde går i en lige linje mod højre.

Fairway - Det stykke kortklippede græs der er fra teestedet op til greenen.

Rough - Længere græs, typisk langs siderne på golfhullet.

Greenen - Kortklippede græsområde hvor pinden er placeret. 

Bunker - Hazard med sand.

Foreee!! - "Kraftigt udråb” Er det advarselsråb der altid skal råbes, når nogen er i fare for at blive ramt af en bold.

Gul tee - Herrernes startsted eller herre teestedet.

Rød tee - Damernes startsted eller dame teestedet.

Hvid tee - Elitespillerens teested.

Handicap - Alle spillernes spillerstyrke kaldes handicap. Det fastsættes til forskellen mellem hjemmebanens standard score (som typisk er 70, 71 eller 72 slag og spillernes gennemsnitlige score.

Scratch spiller - En golfspiller med handicap 0.

Hazard
- Er et udtryk for et vandløb, en sandbuker eller en sø.

Honnøren
- Den spiller, der efter reglerne, har ret til at slå først (dog kun fra teestedet).

Luft slag - Et golfslag hvor man ikke rammer golfbolden.

Mulligan - Spillerne kan aftale at første slag på banen kan slåes om uden strafslag - dette kaldes en mulligan.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Peter skriver Skriv dig op