Det kræver dog at du starter Fiat'en op og kører til Sydafrika. Her finder du nemlig en udfordring, der kræver at du har masser af golfbolde med i tasken.
Ved Limpopo provinsen indlogerer du dig på Legend Golf & Safari Resort - Ikke blot er det en imponerende golfbane, hvor hvert eneste af de 18 huller er designet af nogle af verdens bedste golfspillere: Jim Furyk, Colin Montgomerie, Retief Goosen og såmænd også danske Thomas Bjørn har haft en finger med i designet.
At spille de første 18 huller er i sig selv en udfordring, men det er på det ekstra 19-hul at den store udfordring venter.
Extreme 19
Ja navnet siger vist alt om dette golfhul. Det er ekstremt, og selv den bedste golfspiller skal have selvtilliden i orden for at score lavt på dette golfhul - og højdeskrækken skal man nok også have styr på. På dette ene hul er der nemlig 800 meters højdeforskel fra teested til greenen.
(tror han fortryder han ikke tog sin golf afstandsmåler med på rejsen)
Teestedet er placeret på toppen af et bjerg, og den eneste måde er komme derop er i helikopter. Man slår ud fra 1200 meters højde - venter 30 sekunder mens bolden svæver nedad, og så håbe at bolden lander på greenen i 400 meters højde. Greenen er, som man måske kan se på billedet, udformet som det afrikanske kontinent.
Det 19. hul er et par 3-hul, men laver man en hole-in-one, bliver man så sandelig også belønnet. Gevinst: 1 mio. dollars - svarende til knap 6 mio. danske kroner. Det skal dog siges, at man forventer at chancen for en hole-in-one er én ud af en million. Det er hårde odds, men vi er vel alle klar på en udfordring...