Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Gæsteeksperten Jeg glemte ejer-aftalen – Den værste nedtur i mit iværksætterliv

Jeg glemte ejer-aftalen – Den værste nedtur i mit iværksætterliv

12.447 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
21 November 2014

Først og fremmest tak fordi jeg må skrive her på bloggen igen. Det er efterhånden et par år siden jeg har været her på Amino som ekspertblogger.

Jeg skriver det her blogindlæg for at hjælpe dig til, hvordan du tager dine forbehold når du indgår et samarbejde med en eller flere partnere, da jeg selv på egen hånd har oplevet en del juridiske udfordringer forbundet med dette.

Min historie – Den værste nedtur i mit iværksætterliv 

Jeg har de sidst 4-5 år drevet mit web bureau som laver Magento webshops. Tilbage i februar 2012 blev jeg kontaktet af en Danmarks førende sexshops i DK og de ønskede mig til at lave deres shop, og det var en rigtig spændende opgave. Efter nogle måneder blev jeg medejer og jeg underskrev en købsaftale. Vi snakkede om at der også skulle laves en Ejer-aftale, så vi kunne skrive ned, hvem der lavede hvad, hvem der bestemte hvad og en exit strategi. Dog fik vi det ikke gjort og det havde KÆMPE konsekvenser.

Det kørte derudad og det væltede ind med ordre og alt var fedt men ligeså stille blev vi uenige om hvad der skulle indkøbes, hvem der skulle lave hvad, hvornår man mødte ind, samt diverse andre investeringer og da vi ikke havde noget papir på dette medførte det, at jeg pludselig kom i en dum situation, da vi var 3 i firmaet og de 2 var meget tæt forbundet. Derfor var det 2 mod 1 i næsten alle beslutninger og det gav en følelse af afmagt og det gjorde at de i princippet bestemte alt, hvis vi ikke var enige, da de havde majoriteten. 

Det kørte så langt ud at de fra den ene dag til den anden lukkede alle adgange for mig, fordi de ville af med mig. Det endte så i et LAAAAAAAAAAAANGT retsligt efterspil, hvor jeg skulle bevise hvad jeg var værd, men jeg havde jo blot et papir hvor der stod jeg ejede 33% og det var ikke et særlig godt udgangspunkt for mig, for jeg vidste jo godt, hvad jeg havde lavet og følte at jeg havde tilført en masse værdi til firmaet. Men mine ”kompagnoner” havde en anden opfattelse og hvordan bevises det, når man ikke har papir hvor der står ”Kristoffer er ansvarlig for udvikling af x shop og det er estimeret at han bruger 30 timer om ugen”.

Hele det juridiske forløb tog over et år, før det blev afsluttet og hvor tog det bare mange ressourcer, energi, frustration. Derudover koster det MANGE penge at have en advokat til at hjælpe med e-mail korrespondance med modpart, stævning, svarskrift, replik og rigtig mange andre ting som bare løber op…

Heldigvis startede jeg Winkwink.dk som sælger sexlegetøj & lingeri op få måneder efter det juridiske opgør begyndte og d. 1 december i år, har den 1 års fødselsdag! Det har været ekstremt hårdt at løfte sig op og starte forfra, men hvor har jeg været glad for det.

Hvad kan du gøre for at undgå det samme som mig?

Hvis du ikke allerede har etableret et selskab med en eller flere partnere vil jeg anbefale dig at finde ud af, hvorfor du vil samarbejde med X. Er det fordi du føler at i supplerer hinanden rigtig godt eller er det fordi X har en masse penge? Har I prøvet at arbejde sammen og/eller har I mulighed for at lave et testforløb? Man finder nemlig først ud af, hvordan ens partner er, når man rent faktisk sidder midt i hverdagen og der skal træffes afgørende beslutninger.

Hvis du føler at din partner er den rigtige, SKAL i bruge nogle penge på en advokat, som kan hjælpe jer med at lave en kontrakt som tilpasses præcis efter jeres set-up. Selvfølgelig kan I starte med at tage udgangspunkt i en skabelon og så efterfølgende få rådgivning, så den kan tilpasses. Nu ved advokater meget mere om det end jeg gør, men få diskuteret magt, økonomi og en exit-strategi, hvis samarbejdet ikke fungerer.

Herunder er et par eksempler på, hvad sådan en kontrakt kan indeholde: 

-       Hvad laver selskabet? Formål?

-       Hvem har det sidste ord hvis det er nødvendigt? Fx kan 50/50 giver udfordringer. Måske bedre at der en som har det sidste ord hvis det er nødvendigt?

-       Kapitalforhøjelse

-       Bestyrelse, direktør mm.

-       Hvad med finansiering og indskud i selskabet? Her skal det også afstemmes så fx ejeren af minoriteten stadig har ”magt” over de penge som blev skudt ind af den pågældende, ellers er der risiko for at du smider 50.000 ind og de andre 100.000 og så beslutter de at bruge 150.000 på at købe noget, selvom du kun synes der skal bruge 100.000

-       Hvem laver hvad, hvor mange timer bruger de forskellige på det?

-       Hvad skal konsekvensen være, hvis dette ikke overholdes?

-       Hvor meget skal der udbetales i løn og hvornår? Baseret på overskud eller  skal de tages op til vurdering efter 6 måneder?

-       Konkurrenceklausul

-       Hvad nu hvis en af dem vil ud af det? Hvordan skal firmaet prissættes? Er der en timepris, der tages udgangspunkt i for konsulentarbejde eller regner man sig frem til hvad selskabet er værd via overskud.

Og rigtig mange andre detaljer som en advokat ved meget mere om end jeg gør. Tag en snak med din advokat! J

Efter hele denne episode ejer jeg 100%, af alt hvad jeg driver, for jeg er lidt ”skadet” efter denne oplevelse. Men mon ikke at jeg en dag igen er klar til at gå ind i et partnerskab men det helt sikkert at der denne gang, skal laves en fyldig kontrakt. 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Gæsteeksperten skriver Skriv dig op