Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Gæsteeksperten Du finder ikke dine ansatte, dine ansatte finder dig

Du finder ikke dine ansatte, dine ansatte finder dig

49.223 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
12 June 2014

- Mike Radoor, Co Founder miinto.com

Efter godt 5 år på bagen som vaske ægte iværksætter begynder læringskurverne virkelig at synes inde bag skærmen på mig. Det har ikke altid været lige let at drive, vækste, skifte kurs og/eller komme på en plan B; og det har heller ikke altid været lige let at passe det private liv samtidigt med, at min passion og drøm har råbt efter opmærksomhed. Så forhåbentligtvist vil jeg tage et eller andet med i rygsækken på denne hidtil fantastiske rejse. Det må jeg sige jeg har gjort.

Vores eventyr med miinto.dk startede med et oprigtigt begær for, at handle i de fedeste tøjbutikker i København, Odense og Århus – hjemme fra sofaen. Vi startede jo som alle andre. Grønne, men modige. Vi tog skridtet, gik i banken og lånte penge og satte i gang. 5 år efter kan vi stolt sige at vi omsætter for en kvart milliard årligt og månedligt lønner 75 af verdens bedste medarbejdere.

I dette indlæg vil jeg give et bud på, hvad som har været min største ”opdagelse” hidtil som ung (28 år) iværksætter.

 
Du finder ikke dine ansatte, dine ansatte finder dig

 - Mike Radoor, Co Founder miinto.com

Ovenstående udtale er noget jeg virkelig har bidt mærke i.  Fra dag 1 at vi havde penge til at lønne os selv og 1-2 flere, kom vores første folk til os inden vi nåede at søge. Vores første ansættelser blev vores tætte venner og den dag i dag, er det dem som har været sammen med os længst og ”udholdt” mest. Det skal lige nævnes at vi har en røvfuld af andre medarbejdere, som efter ansættelsen, er blevet tætte venner og alle sparker røv.


Når det så er skrevet så bemærkede jeg en vigtig ting under mine 3.5 år på udenlandske markeder i færd med at sparke miinto i gang. Vores proces var ligetil. Når vi endeligt havde godkendt markedet som værende potentielt for miinto at findes på, gik vi i gang med headhuntningen af personale. Vigtigste profiler som Direktør + salgsdirektør blev fundet først og dernæst var de med i processen til det resterende upcoming team. Typisk ser man om man har de rette profiler efter  3-6 måneders eksistens på et nyt marked. Og noget begyndte at blive mere og mere klart. Vores bedste performere var oftest dem som selv havde henvendt sig til os angående ansættelser. Altså folk som havde fundet os via mund til mund, jobopslag eller gennem fælles netværk.

Der var en tydelig forskel i performance på medarbejdere som virkelig ville os og ikke omvendt.  Attituden var anderledes. ”Lugten i bageriet” inde bag øjnene var anderledes. Der var en vilje jeg kunne spejle i min egen og det var her det gik op for mig. De rigtige profiler finder vi ikke, de finder os.

Hvad mener jeg i grunden med dette. Jo, nu skal du høre. Selvfølgelig er det muligt at finde den rette profil, men der er altid en risiko for at det ikke bliver et perfekt match. Men kommer en profil til dig og han ser ud til at have de rette erfaringer, kompetencer – samt at han udstråler at han bare vil det her mere end noget andet, har jeg blot en holdning: Ansæt, ansæt, ansæt!

Jeg mener helt oprigtigt at din virksomhed er ligeså dygtig, som de ansatte der findes i den. Og endnu vigtigere så mener jeg at din virksomhed er ligeså målrettet, som de ansatte der findes i den. Med andre ord så vil du ikke overleve uden de rette folk bag dig. Du har ét mål for øje som leder og det er at tiltrække dem med størst vilje og ambitioner. ”Alt” du behøver er en magnetisk kultur, vision og mission for virksomheden. Det er ikke let, men det er muligt!

Kan du som leder skabe en så tilpas fed og vibrerende kultur, at du bliver magnet for talenter, så er du allerede nået halvejs i mål. Husk på at en ansat ikke forlader en virksomhed, han forlader oftest en chef.

/Mike

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Gæsteeksperten skriver Skriv dig op