Iværksætterens store fortælling

De steder i verden, hvor folk er mest entreprenante netop nu, er samfund, hvor meget står på spil. Entreprenørerne kan sågar være i gang med at etablere deciderede iværksætter-demokratier, spår den århusianske iværksætter og innovationsekspert Jonathan Løw. Spørgsmålet er, om det er denne store fortælling, de danske iværksættere savner netop nu?

Udviklingsøkonomierne nyder godt af det lige nu, det buldrer derudaf i Kina og Brasilien, og i Danmark vil vi gerne have meget mere af det: Iværksætteri.
I nogle samfund, især på det afrikanske kontinent, kan man nærmest tale om en ny klasse – ”iværksætter klassen”. Det er mennesker, der nyder godt af en øget demokratisering af iværksætteri, og som bryder med traditionelle hierakier igennem deres skabertrang.

Tidligere, ikke mindst på det afrikanske kontinent, har familiens navn, hvilken skole man gik på og i det hele taget den sociale arv været enormt tungtvejende. Men det er bemærkelsesværdigt, hvordan flere og flere afrikanere evner at tage skridtet ud af fattigdom, væk fra en fast defineret social klasse igennem iværksætteri. De skaber ikke kun små virksomheder, de skaber også en helt ny identitet og fortælling omkring sig selv.
Det spændende i denne udvikling er det faktum, at iværksætteri er præget af netværk, ikke hierarki. Iværksættere trives bedst i åbne miljøer uden for mange restriktioner. De har brug for fri udveksling af viden, interaktion med andre iværksættere og mentorer, hvor det er muligt. Alt dette har nutidens medier og globalisering skabt bedre grobund for. Også i dele af verden, hvor dette for blot 10 år siden var nærmest utænkeligt.
Hvor sådanne netværk engang var begrænset af geografi, så kan man nu skabe vækstmiljøer på tværs af landegrænser, kulturelle skel og økonomisk baggrund. Det muliggør en øget udveksling af tre råstoffer indenfor iværksætteri: kreativitet, innovation og viden.

Det er i mine øjne både begrænsende, bekymrende og begrædeligt, at danske politikere og meningsdannere konstant taler om beskatning, når debatten falder på iværksætteri. Som om at det er skattespørgsmål, der lige nu er afgørende for den demokratisering af iværksætteri, der ses rundt omkring i verden.

Der er brug for en ny forståelse af iværksætteri og den vækst, der opleves rundt om i verden. Vi må erkende, at danske iværksættere fremover ikke vil opnå succes, fordi vi skruer lidt på enten selskabsskat eller lønindkomst. Nej, det er i stedet to andre nøglefaktorer, der er helt afgørende for vores succes som iværksætter-nation:

1. Et øget fokus på kreativitet og innovation fra folkeskolen af. Selvom den danske selvopfattelse siger os noget andet, så viser internationale undersøgelser, at vi halter bagud her.

2. En større fortælling. Noget mere på spil. HVORFOR er det, at det at være iværksætter er vigtigt? Hvad er det, vi som iværksættere vil kæmpe for? Hvad skal MIN virksomhed sættes i verden for? Hvad er den fælles danske vision?

Det største problem for danske iværksættere lige nu er hverken skatter eller en stor offentlig sektor. Den største udfordring er i stedet en dansk selvtilstrækkelighed, manglende gæstfrihed og manglende diversitet befolkningen. Vi hænger fast i en opfattelse af, at vi er en nation bestående af enkeltindivider, der skaber den næste store eksportsucces. Problemet er bare det, at sådan har virkeligheden aldrig været.
Det enkelte iværksætter-geni er en myte. Idéer opstår ikke på baggrund af enkeltpersoner, men igennem netværk. Kreativitet er ikke noget, dansken er født med, men kræver gentagende og hård træning. Og innovation, dvs. kreativitet omsat til forretning, drives frem af netværk præget af forskellighed, accept af fejltagelser samt et større mål eller vision, de ansatte arbejder frem imod.

De store vækstøkonomier netop nu vinder på andre parametre end dem, vi har italesat hidtil. De er karakteriseret ved en stærkt stigende anerkendelse af iværksætteri. En ny form for helte og idealer, hvilket i udviklingslandene endog kan betyde et tiltrængt opgør med gammeldags hierakier og forestillingsverdener.
Vækstøkonomierne har en stærk iboende motivation for at blive iværksætter. Et håb hos den enkelte om at vokse sig større end sin arv og øvrige omstændigheder. At finde en ny identitet igennem evnen til at skabe.
Potentielt kunne der ligge endnu større sociale forandringer heri, eftersom de fleste iværksættere ser sig selv og ikke regeringerne som bud på forandringer. Det kunne pege imod en fremtid, hvor det er iværksætterne, der sikrer den finansielle stabilitet samt en øget åbenhed og en mere demokratisk frem for hierakisk tilgang til samfundet. Dvs. at vi ikke kun får iværksætter-samfund, men måske endda iværksætter-demokratier.

Herhjemme må det handle om at droppe snakken om skatter for en tid, og i stedet få sporet ind på de steder hvor skoen virkelig trykker: Vores kreativitet, innovation og den store fortælling, vi lige nu i den grad savner som iværksættere.