Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Gæsteeksperten Optimering af dine underleverandører

Optimering af dine underleverandører

4,673 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
19 June 2013

Hvis du har drevet din forretning over en længere periode, så har du næsten med garanti opbygget nogle vaner og rutiner. Det kan gælde mange aspekter af forretningen, men her vil jeg fokusere lidt på de underleverandører man nu måtte benytte.

Lad os sige at du har en kantineordning der gør at et eksternt firma leverer jeres frokost hver dag. I starten kører alt garanteret som det skal. Alle dine medarbejdere og dig selv får lækker mad hver dag. Dagligt er der små overraskelser fra leverandøren i form af nye retter eller et par ændrede detaljer her og der. Alle er glade. Tiden går og grundet en eller anden universel lov begynder kvaliteten at falde lidt. Overraskelserne bliver ugentlige eller måske månedlige. Medarbejderne begynder at være mindre imponerede over dagens - ekstremt vigtige - frokost. Din leverandør føler sig for sikker som leverandør, så behovet for at imponere dig som kunde er falmet.

Nogle gange når man ikke så langt ud, at samarbejdet ikke kan reddes, så kan det måske klares ved at slå lidt i bordet osv. - men hvis er nået til "point of no return", således eneste udvej er at skifte, så er min erfaring, at der altid venter noget bedre på den anden side.

Du skal ikke være bange for forandring. Undervejs i processen med din eksisterende underleverandør har du fået en masse erfaring i hvad der virker for dig - og din virksomhed - og hvad der ikke gør. Denne række erfaringer tager du naturligvis højde for i forhandlingen med din nye leverandør. I frokost eksemplet kan det være, at en ny leverandør skal forpligte sig til at indføre én ny ret om ugen, det kan være du vil bede ham lave en ugentlig afstemningsside, hvor dine medarbejdere kan prioritere hvilke retter der skal være gengangere eller lign.

Med den nye aftale i hus går der garanteret endnu længere tid før det bliver nødvendigt at skifte leverandør igen, fordi du har tilført noget af din erfaring til samarbejdet og stillet større krav.

Ovenstående eksempel med frokostordningen er helt konkret fra min virksomhed Freeway, hvorunder vi ejer bl.a. Dating.dk.

Men frokostordningen er formentlig én af dine mindst vigtige underleverandører. Hvad med dine designere, dine SEO-folk, dine juridiske rådgivere - kort sagt alt hvad der koster dig penge af eksterne ydelser vil næsten altid kunne optimeres.

Ét andet konkret eksempel vi aktuelt står med er valget af vores mediebureau. Vi har hidtil haft et strålende samarbejde med firma A, omkring indkøb af TV annoncering, outdoor m.m. Vi har været glade, men på det seneste har vi bare haft mange uheldige oplevelser. Vi har ikke følt vi har fået den nødvendige rådgivning - og forhandling - og derfor har vi valgt at teste et nyt bureau.

Vi indkaldte bureau B og bureau C til et kort pitch møde. Vi bad dem om at løse en konkret opgave, samt byde ind med hvilke kompetencer de kunne tilføre. Resultatet er indtil videre en helt konkret besparelse på de TRP priser vi har betalt på xx% og herudover har vi fået bureau C (der vandt) til også at foretage en kendskabsanalyse for os, samt få nogle TV stationer til at producere "sponsorspots" uden beregning. En besparelse alene på xx% årligt på et tocifret mio. budget kan blive til rigtig meget. Når man så oveni får kastet analyse, spotproduktion og bedre rådgivning i hatten, så er forandringen af de bedre.

I nogle situationer kan det naturligvis være at foretrække med et meget langsigtet samarbejde, men hvis det bliver lidt trægt og det ikke står til at redde, så vær aldrig bange for forandringen!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Gæsteeksperten skriver Skriv dig op