Hvad statistikkerne siger – og hvad det fortæller om virkeligheden

I en af de engagerede tilbagemeldinger, der er kommet på mit blogindlæg ’Om at bande og sætte sig selv fri’, bliver jeg opfordret til at give lidt syn for sagn ift. de påstande, jeg kommer med: at (for mange) kvinder er mere perfektionistiske end mænd, at kvinder ofte er for ’pæne’ i tilgangen til arbejdsliv og karriere – og ja, herunder nok også som selvstændige.

Jeg har gravet lidt i statistikkerne – eller snarere i artiklerne om statistikkerne – og kan inspirere med følgende udvalgte links:

http://www.business.dk/arbejdsmarked/maend-moever-kvinder-toever

http://m.business.dk/article.pml?guid=2593462

http://www.jobindex.dk/cgi/content.cgi?rm=show&id=33

http://www.properson.dk/data/archive/men_women_and_power_dk.pdf

Uden at gå i detaljer kan jeg kort sige, at undersøgelserne viser

-          Kvinder skal i højere grad end mænd opfordres til at blive ledere og har generelt mindre selvtillid end mænd, når det gælder troen på egne lederevner (eller som en HR Partner, jeg interviewede til min bog ’Så søg det job – og få det!’, udtrykte det: ”Kvinder forholder sig til om, de vil være ledere - mænd betragter det som en nominering, de ikke kan sige nej til”).

-          Kvinder tager færre chancer, har en tendens til at undgå risici og fokuserer mere på de langsigtede perspektiver. Udover de svagheder, som for stor forsigtighed indebærer, er der også oplagte styrker, hvis facetten forvaltes rigtigt: i en virksomheds ledelsesgruppe er det f.eks. beviseligt en styrke – ikke mindst i krisetider

-          I Djøf-regi vil mere end to tredjedele af både kvinder og mænd gerne være ledere – dvs. lige så mange kvinder som mænd har faktisk et ønske at gøre karriere

-          I test-sammenhæng ligger kvinder generelt højere på Følelsesmæssig tænkning og mænd højere på Eksekvering - dvs. intuition og empati på den ene side og hårdhudet beslutningskraft på den anden

Sidstnævnte undersøgelse har jeg selv været med til at sætte i gang sammen med firmaet ProPerson, fordi jeg fik så mange aha oplevelser i løbet af mine arbejdsdage, at de skreg på at blive synliggjort og italesat gennem konkrete tal og statistik om mænd og kvinder.

Det her drejer sig ikke om forskellen på kompetencer, resultater, talent og evner, og det drejer sig heller ikke om flere eller færre ambitioner – alt det er fuldt og helt til stede hos begge køn. Til gengæld drejer det sig om markante forskelle i

1) den måde, vi opfatter os selv på - hvilket giver sig udslag i…

2) den måde, vi formidler og signalerer på – hvilket igen bunder i …

3) den måde, vi handler og driver os selv på

Kort sagt – kvinder har masser af ambitioner, de har kompetencerne, uddannelsen og evnerne til at drive det langt – men for alt for mange er der ’noget’, som stopper. ’Noget’, som bremser. Og dette ’noget’ er – ud over en række eksterne barrierer - ligeså meget nogle barrierer i kvinderne selv:

Refleksionerne, tvivlen, angsten, perfektionismen.

Hvad har perfektionisme at gøre med det her? Og hvorfor hægtes perfektionisme-begrebet primært op på kvinder? Fordi behovet for perfektionisme i bund og grund kun opstår, når man ikke stoler nok på sig selv.

Så slår kontrol-fascisten til, og man skal have fuldt og helt styr på alt for at bevise for omverdenen – og derigennem sig selv – at man er ’god nok’. Og da selvtillid og selvværd – eller mangel på samme – er et tema for mange kvinder, er der en direkte sammenhæng.

Skuespilleren Lone Hertz har følgende kommentar til perfektionisme:

”Kvinder der siger, at de er gået ned med stress, fordi de er for perfektionistiske, tror jeg ikke på. Det er vrøvl. Perfektionisme er et pænere ord for at ville bestemme alting.”

Jeg giver hende på sin vis ret… hun glemmer bare, hvad der skaber behovet for kontrol og perfektion. Deri ligger nøglen til forandring.

Kort sagt: i det øjeblik jeg accepterer den kvinde, jeg er - når jeg begynder at anerkende mig selv for at være god og dygtig nok præcis på den måde, jeg er det på nu – vil jeg kunne slippe kontrollen, grine af mine fejltagelser, tage flere initiativer og chancer – fordi det er ok at fejle.  Og jeg vil kunne rose mig selv alene for at gøre forsøget – for at være aktiv – for at have en drøm – eller endnu bedre, et mål (for det er realistisk og konkret at gå efter).