De fleste lande har indset, at det at hjælpe små forretninger til at vokse og få folk til at kaste sig ud i en karriere som iværksætter, er en vigtig strategi for økonomisk vækst. OECD har i dette henseende en model til at vurdere landes tilstand, som ser på barrierer for entreprenørskab. Her finder vi Danmark på en 8. plads og for eksempel Slovenien på en 4. plads, Sverige på 3. pladsen og Storbritannien som nr. 1. Så overordnet går det rigtigt godt for Danmark, men måske ikke fremragende.
Taksonomien og de kriterier som er anvendt, kan naturligvis diskuteres. Verdensbankens rapport om hvor det er nemmest at starte forretning placerer Singapore som nummer 1, USA som nummer 4, Danmark som nummer 5 og Storbritannien som nummer 7. Sverige og Slovenien er ikke med i top 10.
Ved at sammenfatte ovenstående kan man (og bær over med at jeg simplificerer og generaliserer) gøre følgende for at rangerer højere på den internationale liste:
- Mindske den administrative byrde forårsaget af rapportering og revision
- Skattefritagelse
- Gøre adgangen til kapital nemmere
- Tilbyde bedre informationssystemer
- Støtte forretningsudvikling.
Dette (og mere) skulle så give os flere (og mere succesrige) iværksættere. Men jeg tvivler på at det er nok. Ud over dette er der fra mit perspektiv også brug for at skabe en kultur for entreprenørskab.
Det set-up, som vi normalt imødekommer med nye love og initiativer, er uden tvivl vigtig, men i virkeligheden er der også brug for kulturel forandring. Vores værdisystem må ændres til et, hvor entreprenørskab er mere normaliteten frem for afvigelsen og hvor det at vælge at blive iværksætter er en levedygtig karrierevej for de mange og ikke kun for de få. Det kræver samtidig at vi gennemgår vores uddannelsessystem; Vi skal favne bredere - også dem, der ikke passer ind i systemerne – og vi skal opmuntre til at drømme og vove. I den forbindelse har vi brug for støtte fra dygtige undervisere og ikoner (iværksættere) som kan løfte vores blik mod horisonten.
Bare det at lette barriererne vil sikkert give os flere iværksættere. Men vi har også brug for bedre, eller sagt på en anden måde, bedre rustede, bedre positionerede og bedre støttede iværksættere for at få bæredygtig vækst.
Som den tidligere fodboldspiller Glenn Hysén sagde mens han kommenterede en kamp i TV: ”Det handler ikke kun om at have bolden mest muligt. Det handler også om, hvad du gør med den.”