Går det godt med dit firma - eller er det nu, vi skal kalde på Gordon Ramsay?

Jeg har et ret passioneret forhold til TV-programmet Gordon Ramsays Kitchen Nightmares

 (sorry Bo Bech, men det ER altså bare ikke det samme).

Programmet giver rigtig meget viden om, hvordan du IKKE skal drive business – og en masse fede ideer til, hvad du kan gøre i stedet for. Men det jeg godt vil fremhæve her er forholdet mellem at VILLE og at GØRE.

Restauratørerne i programmet VIL en hulens masse – have succes, mange kunder, et godt ry, tjene mange penge, høste anerkendelse for deres mad, betjening og indretning etc. etc.

Og hvad GØR de så?

De ansætter uduelige kokke, indretter deres restauranter grimt, snyder med kvaliteten af råvarerne og har et uoverskueligt menukort med mad, der peger i alverdens retninger.

De vil helst ikke investere for mange penge i deres drøm, men de vil gerne tjene mange penge på den.

De vil give deres gæster en kulinarisk oplevelse, men sætter deres dovne nevø eller uuddannede veninde til at lave maden.

De vil være kendt vidt og bredt for deres fantastiske mad, men bruger de billigste råvarer og lader rotter, myrer, skidt og mug fylde køkkenet.

Hvad er det liiige, de laver?

De blæser og har mel i munden.

De står med et ben på perronen og et ben i toget, mens toget kører.

De spiller Ludo og tøffer rundt i feltet med deres små grønne brikker, samtidigt med at de spændte venter på, at få et hotel på Rådhuspladsen i Matador!

It just ain´t gonna happen!

Jeg tror de tænker, nu starter vi op og så ser vi hvordan det går, så kan vi gøre det bedre hen ad vejen, når kunderne begynder at komme og vi tjener nogle flere penge. Kunderne opdager nok ikke, at maden ikke er tip-top og at serveringen halter lidt.

Jo, de gør!

Det er den tvivlende og halvhjertede tilgang. Hvis de virkelig havde tillid til deres restaurants kommende fænomenale succes, ville de så gøre det på den måde?

NEJ, NEJ OG ATTER NEJ!

De ville investere massivt i lækre lokaler og gode råvarer, de ville sørge for at personalet var toptunet. De ville finde deres mest passionerede kulinariske niche, så deres målgruppe ville strømme til, fordi de så ville vide, at dette er stedet for deres yndlingsmad. De ville ansætte den mest kvalificerede kok i stedet for veninden gennem 25 år, der er rigtig sød, men som ikke kan lave mad. De ville give den fuld skrue og blive ved og ved og ved.   

I tillid til at det vil lykkes for dem at få glade kunder og stor succes!

Hvad med dig, hvad laver DU?

Spiller du Ludo eller Matador? Og hvis du spiller Matador, sidder du så og putter dig, og lader være med at købe de hvide grunde, fordi de er for dyre og der sikkert ikke er nogen, der lander på dem alligevel, mens du frygtsomt kigger på de andres grunde med et støt voksende antal huse og hoteller?

Eller risikerer og investerer du? Træder du ud i gul zone og opkøber grunde, selvom din pengebeholdning efterhånden er skræmmende tom - fordi du ved, at det er den eneste vej mod at vinde spillet i sidste instans?

Jeg snakker ikke om, at sætte dig i bundløs gæld, men om at gøre det der skal til, om at gøre det så godt du kan, om at turde satse, om at gå all in.

For gør du kun tingene halvt, så bliver resultatet derefter.

Spiller du lillespillet, så vinder du ikke den store gevinst.

Vil du en hel masse, uden at turde tage de skridt der fører dig mod dit mål, ja så forbliver din drøm en…drøm.

Sådan er Matador og sådan er virkeligheden.

Vil du gøre det rigtigt, nu du alligevel er i gang, så slip perronen, hop på toget for alvor og se hvor det fører dig hen.

God vind med din virksomhed!