Bliv gratis medlem
En omfordeling af skattebyrden vil i dette forslag medføre:
Jo flere medarbejdere virksomhederne ansætter, jo mere får de i fradrag
Jo højere løn virksomhederne betaler deres ansatte, jo mere får de i fradrag
Jo mere arbejde de trækker hjem fra lavtlønslande, jo mere får de i fradrag
Jeg vil gerne betale mere i skat
Ja, du læste rigtigt.
Men der er selvfølgelig en klausul på mit udsagn:
Hver eneste krone jeg betaler mere i skat skal gives i skattefradrag til alle danske virksomheder efter følgende fordelingsnøgle:
Virksomhedsfradrag = Lønudgiften i virksomheden / Lønudgiften for alle danske virksomheder
Mere præcist formuleret:
Virksomhedsfradrag for medarbejdere, der betaler skat i Danmark og som er ansat af danske virksomheder =
Antal medarbejdere x lønninger til hver medarbejder / Antal medarbejdere der betaler skat i Danmark og som er ansat af danske virksomheder.
Forslaget er altså fuldt finansieret i en omfordeling af skatten og får passiv opsparing og forbrug på importerede produkter og rejser skiftet ud med aktiv investering i danske produkter og arbejdspladser.
Lad mig komme med et eksempel:
Jeg betaler 10.000,- kr. mere i skat om året.
Hvordan skal de så fordeles?
Lad os for nemheds skyld sige, at der er 1.000.000 mennesker ansat i det private arbejdsmarked og at hver enkelt ansat i gennemsnit tjener 250.000,- om året.
Den totale løn til de ansatte er derfor 250.000.000.000,- kr. / år.
Og lad os sige, at virksomhed A har 100 ansatte, der får gennemsnitslønnen.
Dette giver en løn på 25.000.000 ,- kr. / år.
Virksomheden skal have 10.000 x 25.000.000 / 250.000.000.000 = 1 kr. af min skat.
Nu er jeg jo ikke den eneste der skal bidrage – det skal alle der betaler skat.
I mit eksempel med 1.000.000 ansatte i det private arbejdsmarked skal hver enkelt også betale en krone til denne virksomhed – lige som jeg gør.
Så virksomheden får altså et fradrag på 1.000.000,- kr. om året – alene fra de selv samme mennesker der arbejder i virksomhederne.
Dertil kommer skat fra offentlige ansatte.
Resultat: Virksomheden med 100 ansatte får altså 1 million mere på bundlinjen som de nu kan investere i produktudvikling, automatisering, markedsføring m.m.
Læs det lige igen:
Virksomhederne vil INVESTERE i produktudvikling, automatisering, markedsføring m.m. når bare de har pengene og ikke skal gå tiggergang til banken.
Investering = nye arbejdspladser og ny produktion = fjernelse af usikkerhed for fremtiden.
Indsæt selv passende tal; dette er bare grundideen.
Hvorfor nu dette forslag?
Fordi Danmark er i krise og fordi jeg er OVERBEVIST om, at denne model vil hjælpe Danmark ud af krisen.
Danskerne sparer penge op fordi de er usikre på fremtiden.
Hvad sker der hvis vi giver private skattelettelser?
De sparer pengene op (dårligt for BNP) eller de tager på ferie (dårligt for BNP) eller de køber et stort nyt fladskærmsfjernsyn (dårligt for BNP).
Listen bliver ved og ved.
Det er ikke produktivt.
Dette forslag vil gøre det MERE attraktivt at ansætte en dansker i en dansk virksomhed frem for at sende arbejdet ud af landet til lavtlønslande (GODT for BNP).
Helt afhængig af hvor ekstremt denne beskatningsmodel føres ud i livet kan outsourcing af danske arbejdspladser begrænses eller stoppes.
Danske håndværkere kan igen få danske jobs. Lavtlønsarbejde bliver ikke sendt ud af landet - for virksomheden er nu mere konkurrencedygtig:
Jo flere medarbejdere virksomhederne ansætter, jo mere får de i fradrag
Jo højere løn virksomhederne betaler deres ansatte, jo mere får de i fradrag
Jo mere arbejde de trækker hjem fra lavtlønslande, jo mere får de i fradrag
Hvad synes du om ideen?
Har du kommentarer?
Så skriv dem venligst herunder.
Opret bruger