Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Gæsteeksperten I al særlighed, så husk ansvarligheden

I al særlighed, så husk ansvarligheden

3.707 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
20 November 2011

Af: Joy Vasiljev fra the Organic Company

I disse tider snakker vi om individualitet, særlighed, historie og jeg-skal-give-dig-hele-armen-we-are-one-of-a-kind inden for branding når vi snakker forretning og succes i erhvervslivet. Og jo, jeg er selv stor fortaler for det organiske paradigme – tak Anne Skare – og jeg tror fuldt og fast på at vi er gået fra standard til original, hvilket jo understreger at vi som forretningsfolk skal agere i et andet og meget mere ujævnt marked. At vi som forretningsfolk skal over rampen med det der giver os særlighed, at vi skal ud at se vores kunder i øjnene. Simpelthen lytte til hvad vores kunder egentlig vil have, og levere budskabet i ægte øjenhøjde. Vi skal oprigtigt være autentiske.

I iveren for at flyde ovenpå i vores nye organiske paradigme, med tilhørende større krav om at lytte intenst og fortælle med særlighed, så mener jeg at det også er tid til at tage et ægte ansvar. 

Fanebladet ”CSR” skriger mange steder noget i retning af vi-snakker-kun eller vi-har-hyret-en-konsulent-der-mener-at-vores-spare-pærer-er-et-ægte-CSR-tiltag-og-derfor-skal-med-ind-under-CSR-fanebladet-på-vores-nye-flotte-hjemmeside. Synd at sige, så er ordet CSR ligeså udvandet og svært at blive klog på som ordene bæredygtighed og grøn virksomhed. Men det kan rettes op om vi og vores virksomheder går frem og tager et reelt ansvar, at vi tager et ansvar på det sociale område – også selvom leverandøren til vores nye møbler eller råstoffer er fra Langtbortistan.

At tage ansvar er at gøre sig umage. Ja, jeg mener at vi som mega-import-of-crap-land har et meget stort ansvar i at vores indkøb og produktion ikke er på bekostning af arbejdere eller miljø i andre lande. Og her kommer ansvar ind. Har du tjekket jeres indkøb? Kunne mere end kaffen købes økologisk og/eller fairtrade? Er råmaterialerne til produktionen fra skod-med-slavelignende-forhold-miner? Malingen, frokostordningen, frugt, møbler, indpakning, informationerne, ja, du lister selv op; er det noget der kan ændres til det bedre?. Og hvis svaret er ”ja eller måske”, så er det her umage kommer ind. Umage er at tage de skridt ekstra således at vores handlinger udgør en forskel og er et reelt ansvar, ikke bare en linje på vores hjemmeside.

Amino kunne f.eks. oprette et helt ekspertpanel inden for CSR, et ekspertpanel, der kunne vejlede iværksættere i at tage ansvar. Alt godt inden for ansvarlig produktion til certificeringer til økologisk kantine og i den dur. Se, så faciliterer og videreformidler Amino ansvarlig viden, og det gør Amino mere ansvarlig. Ikk', Amino?

Tilbage til særlighed. Jeg tror på at særlighed og umage går hånd i hånd. At gøre en ægte forskel. Vi skal tænke os om i vores forskellige brancher og blive særlige herpå. Gøre en forskel vi er stolte af - se, det er oprigtighed .... og ansvar.

Med ønske om god company responsibility 

Joy Vasiljev

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Gæsteeksperten skriver Skriv dig op