Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Dit vigtigste SEO-værktøj

10.019 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 August 2011

Jeg bliver ofte spurgt om forskellige SEO-værktøjer, hvilke jeg selv bruger, og hvilke jeg kan anbefale. I dag vil jeg dele det vigtigste af alle SEO-værktøjer med dig. Jep, intet mindre.

Især for begyndere er det her værktøj helt uovertruffent og ikke til at undvære, når man skal have overblik over sit SEO-arbejde. Og det bliver bedre endnu, for værktøjet er faktisk helt gratis.

Nok introduktion, her er det:

I mangel af udtryk kalder jeg det selv et "keyword map". Bag de smarte engelske ord gemmer sig et simpelt Excel-ark (eller Open Office eller hvad man nu bruger). Et regneark, som skal hjælpe til at skabe overblik og struktur i SEO-kampagnen.

Regnearket

I den simpleste version af arket, er der blot to faneblade.

Det første ser sådan ud:

I den første kolonne skal du indsætte de søgeord, du gerne vil findes på - og til den anden kolonne skal du tænke dig om og indsætte den side på dit site, som du helst vil have placeret højt på den søgning. Den side, der er mest relevant for søgeordet. Den kalder jeg "Målside", fordi den er målet for de gode placeringer på søgeordet.

Det andet faneblad skal du bruge, når du har arbejdet sig igennem det første.

Her vender man tingene lidt om og lægger ud med Målsiderne. Det kan se sådan ud:

Her skal du tage udgangspunkt i siderne og arbejde på at optimere dem, så de bliver i stand til at få gode placeringer på de søgeord, du har udvalgt til dem på det første faneblad. I dette eksempel har jeg blot medtaget sidetitlen, men der kan meget vel være kolonner med meta description og tjekliste til optimeringen af teksten på selve siden også.

Jeg tager udgangspunkt i sidetitlen, fordi tanken er, at hvis du ikke kan få mast de væsentligste søgeord for en given side ind i sidetitlen, så prøver du at slå for stort et brød op. Så er du for ambitiøs på din sides vegne, og bliver nødt til enten at inddrage/oprette flere sider eller at skære ned for ambitionerne for søgeudtryk.

Processen bag

Arket/værktøjet her er ekstremt simpelt. Det kan sagtens fungere og være virkelig brugbart bare i ovenstående form. Det væsentligste er nemlig ikke så meget arket i sig selv, men den tankeproces og strukturering, som det fører med sig:

  • Har du søgeord, som du ikke kan finde en målside til? Drop dem eller omstrukturér/udvid din side!
  • Kan du ikke få plads til alle udvalgte søgeord i en sidetitel? Sæt ambitionsniveauet ned eller udvid!
  • Har du sider i din nuværende sidestruktur, som slet ikke er vigtige i dit SEO-arbejde og ikke optræder som målsider? Tænk nøje over deres placeringer på sitet!

Hvis du sætter dig ned og udfylder ovenstående ark grundigt, så vil du stå langt stærkere i dit SEO-arbejde fremover. Du vil have en bevidsthed om, hvordan dit site er opbygget i forhold til dine ambitioner og ved, hvor der skal sættes ind. God arbejdslyst.

PS: Jeg har ikke udført noget SEO-arbejde for Amino og I skal ikke tro, at hverken valg af søgeord eller sidetitler i eksemplet er optimale.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Frank skriver Skriv dig op