Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Franchise Hvorfor vælge at blive franchisetager - når man kan starte sin virksomhed selv?

Hvorfor vælge at blive franchisetager - når man kan starte sin virksomhed selv?

8.947 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 August 2009

Der er virkelig stor forskel på at være franchisetager og helt selvstændig. At være franchisetager er at være selvstændig, men uden en lang række af de ulemper der er forbundet med at være helt selvstændig. Nedenfor har jeg listet 10 grunde og der er sikkert flere.

 

1)     Franchisegiver har udviklet og gennemtestet en virksomhed, som franchisetager skal lede. Det betyder, at franchisetager er fri for at gøre en masse indledende fejl både af driftsmæssig karakter og af investeringsmæssig karakter.

2)     Franchisetageren kommer meget hurtigt i gang med driften af sin nye virksomhed. Franchisegiver har erfaring med at starte virksomheder op, og derfor er der en klar plan for, hvordan franchisetager kommer i gang.

3)     Det er forbundet med en lavere investering at starte som franchisetager end det er at starte selvstændigt. Selv om der investeres i en indtrædelsesafgift, så har samtlige de franchisekoncepter, som jeg har set, givet så mange elementer til franchisetageren i form af viden og erfaring m.m., at det ikke ville være muligt for en franchisetager at starte tilsvarende virksomhed uden at skulle investere et langt større beløb.

4)     Franchisetageren modtager en træning i at drive virksomheden, inden driften igangsættes. I mange tilfælde tilbyder franchisegiver ligeledes at træne franchisetagerens medarbejdere, alternativt stiller de et træningskoncept til rådighed for franchisetageren.

5)     Franchisegiver stiller en række faciliteter til rådighed for franchisetager, således at denne kan udøve sin virksomhed med sikkerhed.

6)     Franchisetager skal ikke være specialist i alt vedrørende drift af en virksomhed. Franchisegiver sørger for en del af elementerne i den daglige drift. Det kan være indkøb, administration eller andet, som franchisetager derfor ikke behøver at spekulere på.

7)     Franchisetager drager fordel af en række stordriftsfordele som f.eks. markedsføring, indkøb og eventuelt udviklede specialsystemer, som letter det daglige arbejde.

8)     Franchisegiver udvikler hele tiden på virksomhedskonceptet, og der er adgang til en omfattende vidensdeling. Det betyder, at franchisetagere i systemet deler ud af gode og dårlige erfaringer.   

9)     De fleste franchisegivere stiller et supportteam til rådighed, således at franchisetager løbende får feedback og rådgivning om, hvordan virksomhedens drift kan optimeres.

10) Det er lettere og muligvis også billigere at få finansieret sin franchisetager-virksomhed end det er at få finansieret sin helt egen virksomhed. Det skyldes alle ovenstående punkter og det forhold, at bankerne ikke udelukkende ser på den enkelte franchisetagers virksomhed, men også på den samlede virksomhed bestående af franchisegiver og samtlige franchisetagere, som banken har engagementer i.

Der er selvfølgelig også minusser ved at være franchisetager. Den største er selvfølgelig at man skal følge konceptet og overholde de foreskrifter som franchisegiver sætter, at man skal acceptere at der træffes beslutninger som gavner virksomheden bredt, men som muligvis ikke gavner præcist din virksomhed. Men min påstand er at minusserne er langt færre end plusserne.

God jagt.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Bo skriver Skriv dig op