Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Franchise Franchising er fremtidens forretningsform.

Franchising er fremtidens forretningsform.

1.779 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
29 June 2009

Jeg er helt sikker på at franchising er fremtidens forretningsform. Vi er allerede godt på vej, og udviklingen her i Danmark går stærkt, men i forhold til markeder som det franske, det tyske og ikke mindst det amerikanske, er der lang vej. De nævnte markeder har langt flere franchisetagere, langt flere franchisekoncepter og langt flere enheder pr. 1.000 indbyggere end vi har i Danmark.

 

Når jeg alligevel så kategorisk siger, at det er fremtidens forretningsform, så er det fordi forretningsformen taler til det moderne menneske. Det moderne menneske er mere individualistisk, og det moderne menneske vil gerne belønnes for at gøre en stor indsats. Det er, hvad der sker i franchisekoncepter. Franchisetagerne er en slags selvstændige erhvervsdrivende, og det overskud som generes i enheden er franchisetagerens.

 

Når jeg skriver en slags selvstændige, er det fordi, selvstændigheden er begrænset, når man er franchisetager. Der er visse ting man skal, og der er visse ting som man ikke må, som franchisetager. Det er ofte ganske rimeligt, men det kan virke som en stærk begrænsning på visse mennesker, og hvis det er tilfældet mener jeg, at man skal lade være med at blive franchisetager.

 

Som franchisetager skal du se på konceptet som en fordel, og du skal se på begrænsningerne som en sikkerhed for at konceptet bevarer sin styrke, og som en sikkerhed for at andre franchisetagere ikke ødelægger også din forretning, ved at opfører sig uhensigtsmæssigt. Derfor er det vigtigt, at have en stærk franchisegiver, som er i stand til at lede konceptet, og som er i stand til at sikre, at alle franchisetagere driver deres virksomheder i konceptet på en måde, som kunderne i et eller andet omfang kan genkende.

 

Jeg vil senere i denne blog, skrive om hvad du skal være opmærksom på, når du er franchisetager i et franchisekoncept. Du kan se mere på www.franchisepartner.dk

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Bo skriver Skriv dig op