Giv mig 10 år tilbage

Normalt skiver jeg ikke særlig meget, læser ikke bøger og ”snyder” mig til at lære på andre måder end vores kære skolesystem mener er den eneste måde, men nu sidder jeg og brænder for at få det hele ud. 

For lidt over 10 år siden havde jeg villa, Volvo og vovhund, jeg var glad for mit arbejde og nød alle de muligheder som bød sig omkring mig.
Ud over mit arbejde havde jeg startet firma.
Den gang kunne man stadig tjene gode penge på at bygge pc’er fra bunden og jeg syntes det var enormt spændende. Jeg tjente ikke mange penge hvilket var lige meget fordi jeg nød hvert sekund.

Jeg var dengang gift og havde 2 små børn.
Mit ægteskab var ikke særlig godt, hvilket det faktisk ikke havde været siden børnene var blevet født, men jeg var sikker på at de hårde år skulle vi nok komme igennem fordi at sådan gør man jo når man er gift og har børn, Alt start er jo svært.
Min skilsmisse slog virkelig hårdt og min enorme livsglæde forsvandt som dug fra solen, først forstod jeg ingenting og var sikker på at hvis jeg bare kæmpede ville jeg få gevinsten som jeg plejede, sådan var det bare ikke.
De næste 8 måneder var nok de hårdeste, jeg røg i total depression, var indlagt og fik nogle hestepiller som nogle kloge havde døbt lykkepiller. De røg med glæde ned fordi tanker så forsvandt.
Efter nogen tid på piller og en underlig følelse af at jeg gik i en tåge hele tiden, begyndte jeg så at indse at det geniale ved pillerne var at alle tanker forsvandt, det dårlige var så bare at det gjorde de gode også og at det som var blevet døbt lykkepiller nærmere skulle hedde ”ingenting-piller”. Omverdenen så mig nu som den svage hvor jeg før var den stærke, så min samfunds-rolle var slet ikke en som jeg brød mig om.

En dag hvor ekskonen for tiende gang havde givet mig et foredrag om hvor en elendig far jeg egentlig var tog jeg beslutningen om at tage en ferie uden vidunderpillerne, hvilket røg ud af munden på mig uden jeg selv havde bedt om at sige ordene, og sådan stod jeg dagen efter i Syd-frankrig uden at vide hvad jeg egentlig skulle der.

Den første uge var hård, for det første vidste jeg ikke hvad jeg skulle der og for det andet begyndte tankerne igen nu da pillerne var væk.
Ugen efter besluttede jeg mig til at tage i bjergene for at stå på ski, hvilket jeg aldrig havde prøvet før.
Skal da lige sige der kom liv i den igen og følelsen af ren livsglæde var inde at banke på igen.
Den wow oplevelse af at leve igen gav mig igen en tro på noget, vidste bare ikke hvad.

14 dage efter stod jeg så i Danmark igen, denne gang bare uden piller og en lidt bedre tro på fremtiden.
En veninde have før brugt noget psykologi på mig, hvilket havde hjulpet mig til beslutningen om pillerne, hun sagde det hed NLP.
Huset som vi havde købet mens vi var familie havde jeg beholdt men følte mig egentlig ikke tilpas der, beholdte det dog fordi det var der den gamle forsvundne drøm var.
Arbejdet havde jeg mistet fordi jeg havde svinet lidt for mange til mens det hele væltede, sagde dog selv op i hidsighed.
Nu begyndte jeg at søge arbejde, ikke fordi jeg havde lyst, mere fordi jeg ville tjene penge til det der NLP som jeg vidste var vejen frem for mig.
Den livsglæde jeg havde haft med at arbejde, var totalt forsvundet, jeg følte ingenting overhovedet for de arbejde jeg havde efterfølgende, alligevel har jeg i alle de år formået at prøvet en masse af som jeg ”troede” jeg havde lyst til.
Det eneste jeg faktisk havde lyst til var at lære NLP og jeg ville være den bedste i den verden.
Jeg startede på psykoterapeut uddannelse som var helt utroligt, vi arbejdede med os selv, hvilket var den eneste måde at lære tingene på, min gevinst var så at jeg fik vendt alle de dårlige tanker til noget positivt.
I fritiden arbejdede jeg med depression, skilsmisse, ensomme, seksuelt misbrugte og meget andet. Alle ulønnet og frivilligt.
Ca. 2 år inde i uddannelsen stødte jeg så ind i navnet Anthony Robbins og hold da op et drive den mand havde.
Efter at have studeret ham ”på hjemmeplan” fik jeg bare nok af psykoterapeut uddannelsen og begyndte at søge efter nogle som kunne lære mig den mands teorier helt i bund.
Jeg havde allerede smidt næsten 200.000 kr. i den første uddannelse og efter som jeg var ligeglad med arbejde, var det ikke der jeg skulle tjene ekstra penge, så huset og den forladte drøm måtte skippes.

De næste 2 år brugte jeg så på at lære om fremtiden og hvad der skulle til for at få et drive igen, det drive, jeg havde dengang jeg var selvstændig før, savnede jeg helt vild og ville bare finde den igen.
godt nok sad jeg i et kælderlokale, men det var jeg sjovt nok ligeglad med, ting havde mistet al værdi i mit liv.
En dag hvor jeg kørte en gruppe for seksuelt misbrugte tog jeg mig selv i at begynde at lære dem om målsætning, hele gruppen var totalt forvirret over hvad det var jeg var jeg havde gang i.
Jeg hørte mig selv sige med en utrolig styrke i stemmen at jeg vidst var det forkerte sted nu.
Først bagefter ordene var kommet ud af min mund tænkte jeg, at med den styrke var vidst ikke til at tage fejl af, så det måtte jo være rigtigt.
I stedet for grupperne begyndte jeg så at købe alle film om Anthony Robbins, samt dem der havde uddannet ham, og dem han havde arbejdet sammen. Simpelthen ALT hvad jeg kunne finde som gav mig mere.

Da min uddannelse så var færdig, havde jeg vidst også fået nok.
Jeg havde forsøgt at lave om på mig selv mange gange for at finde det der gav mig den spontane glæde tilbage, men var stadig totalt ligeglad med det at arbejde.
For mig har det aldrig været vigtig at få enorm succes men det har altid været vigtigt at elske hvad jeg laver, nu følte jeg at jeg havde gået gennem ild og vand uden at finde den glæden igen og anede ikke hvordan jeg skulle få den tilbage.
Den glæde jeg savnede, havde engang ”bare” været der, og nu gad jeg simpelthen ikke kæmpe for den mere.

Den store af mine børn, havde det ikke så godt ved hendes mor, så hun valgte på det tidspunkt at flytte hjem til mig, hvilket betød at nu skulle der bygges rammer igen.
Alene far og selvstændig hænger ikke helt sammen, så jeg valgte det sure almindelige arbejde igen.

De næste 4 år er så gået med at være fuldtids far hvilket jeg har elsket og nydt, ved årsskiftet tog datteren så beslutningen igen og flyttede hjem til hendes mor.
Der begyndte jeg så at bygge forretning igen og har lige siden gået stille og roligt mod selvstændig tanken igen.
En stor del af dette år har været med udvikling, drive, passion men har også mange gange løbet panden mod en mur.
Jeg tror faktisk aldrig jeg har kæmpet så meget for noget som helst i mit liv og bliver ved med næb og klør.

Jeg præsentere som regel mit firma før mit eget navn og selvom jeg har en del bekymringer om fremtiden er jeg sikker på at det er her jeg hører til.
Jeg bor ikke sammen med mine børn i dag -og dog, lige om lidt flytter den ene tilbage igen og fremtiden er så bare endnu mere usikker.
Er dog ret ligeglad for mit drive er tilbage, vil bare så pokkers gerne have de sidste 10 år tilbage også.