Aften hygge i Italien

Lille nytårsaften i en italienske grotte.

Det var lille nytårsaften og temperaturen er usædvanlig høj for årstiden, temperaturen er ca. 15-20 grader efter solen er gået ned. Denne årstid plejer at give temperaturer omkring  8-10 grader og det er koldt for italienere, så koldt at det charmerende ude liv om aftenen dør hen i et par måneder.

Jeg havde været ude for at kigge på en væg, som nogle bekendte ville have taget ned, jeg havde taget Luigi med, som er murer, for det var en bærende kampestensmur, som også bar hvælvede lofter, det kræver en specialist. 

Da vi havde set på opgaven og fået vores italienske kaffe  (en kop på størrelse med noget fra børnenes dukkelegetøj, heri kommes en blanding af 50 % kaffebønner og 50 % kogende vand sådan ca.) var det tid til at vende tilbage.

På vejen ned ad den stejle bygade stod Donato og prajede os, Donato er byens største filur, der er altid sjove godmodige drillerier i luften hvor han er.

Jeg var faktisk lidt i tvivl om Luigi og Donato havde lyst til at være sammen, der var vist noget med at Luigi’s tipoldefar havde forsøgt at snyde sig til et lille stykke jord lidt neden for byen for over 100 år siden og det er ikke noget man sådan lige glemmer, jeg har besluttet mig for ikke at være en part i deres historiske stridigheder. Jeg spurgte Luigi om det var i orden at vi stoppede, han nikkede velmotiveret.

Donato var sammen med flere af hans venner og familie, det var kun mænd, ofte mødes mænd for at snakke og spille kort mv. ligesom kvinderne mødes for at snakke og hygge, men tit er disse spontane sammenkomster opdelt for mænd og kvinder. Donato og hans venner var nødtes i en cantina (en kælder, som i vores by er tilgængelig fra for siden og så gravet/hugget ind i bjergsiden), sådan en cantina har en meget stabil temperatur, som gør den helt ideel for fremstilling og opbevaring af den lokale vin.

Denne cantina tilhører en af Donato’s venner Gabrille’s svigerforældre, årets vinhøst har resulteret i ca 1500 l vin fra Gabrielle’s svigerfamilie’s vinmark. Vinen her er typisk en let og lys rødvin, som drikkes med det samme, vi skulle med ind og smage på vinen.

Der bliver snakket politik, Berlusconi står for skud (som sædvanligt), de elsker og hader ham på en gang, i grunden tror jeg de er godt tilfredse med den politiske stabilitet, han trods alt har stået for over en årrække, i aften har han sympatien, efter at han blev såret i hovedet ved et politisk møde.

Efter at have siddet lidt og nydt 2 glas vin tænker jeg at vi hellere må gå igen, da vi jo bare er kommet uden varsel, så jeg rejser mig men Donato og Gabrielles svigerfar får mig straks overtalt til at blive og jeg får øjekontakt med Luigi, han virker nu heller ikke til at være motiveret til at tage af sted og vi skal jo lige straks til at have pasta (kl 23.00) viste det sig, så var der jo ikke nogen anden vej end at sætte mig ned igen. Snart forsvandt 2 af mændene, som bor overfor cantinaen, efter en ½ times tid vendte de tilbage med en skøn frisk lavet pasta.

Donato gik i gang med at lære mig efternavne, det lød også helt troværdigt indtil han skulle overbevise mig om at en af mændene hed Vaffanculo til efternavn, heldigvis har jeg børn, som er langt fremme i at lære de Italienske bandeord og der var et eller andet der virkede bekendt her, da Donato begyndte at skraldgrine, man kan aldrig vide sig sikker med Donato.

Vi nød et par glas mere, før end det var passende at forlade selskabet.

Jeg har endnu ikke helt lært den italienske døgnrytme med at være sent oppe op om aftenen/natten og så starte den næste dag til sædvanlig tid med kun få timers søvn, men jeg arbejder på det ellers risikerer jeg at gå glip af for meget, men jeg skal jo også passe mit arbejde med www.italiengodferie.dk.