Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Morten Kristensen fra Customfit Tip: Sådan ekspanderer du billigere ud af DK + en god ide

Tip: Sådan ekspanderer du billigere ud af DK + en god ide

3.711 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
25 January 2015

Udvid din forretning effektivt og billigere

Det her bliver måske mit korteste indlæg her på bloggen ever, men det her tip kan spare dig for masser af kroner, når du vil udvide din forretning til flere lande. Det gælder både for webshops, men også alle andre brancher, som skal have en hjemmeside på det lokale sprog.

Et af problemerne med Danmark og dansk er, at det er et lille land med et kompliceret sprog. Derfor skal du enten vælge en dansker til at oversætte din side, men du kan alternativt også finde en person i det land, som du vil udvide til. f.eks Sverige, men det kræver vedkommende kan læse og forstå dansk. Næsten uanset hvordan og hvorledes du vender og drejer det, er det latterligt dyrt at oversætte til og fra dansk. Du får ikke meget kvalificeret oversættelse for under 0,50-1 kr pr ord. 

Men jeg har fundet en løsning, som kan gøre oversættelses delen billigere, men det koster stadigvæk penge. Du kender sikkert Fiverr.com, ellers smut ind og tjek det ud. Fiverr er super, hvis du skal have lavet noget på de store sprog, som f.eks engelsk, spansk, portugisisk, kinesisk osv. Til små lande er Fiverr stadigvæk et problematisk, da det kræver en specialist, og disse koster penge.

I de fleste lande findes der heldigvis Fiverr kloner. Altså koncepter, som udspringer af Fiverrs måde at lave forretning på. På disse sites kan du finde en lokal tekstforfatter, og disse koster helt ned til 1/10 del af en dansk oversætter! 
I stedet for at oversætte dine tekster, får du blot den lokale tekstforfatter til at skrive lignende tekster, evt benytter Google Translate til at forstå essensen af dine nuværende tekster. På den måde, kan du få 100% skarpe og brugbare tekster til ned til 1/10 del af, hvad en oversættelse koster! Og det virker!

God ide: Start en Fiverr klon i DK!

Står du og mangler en god ide til et koncept, så får du en her, som du evt kan gå igang med!

Lav en Fiverr klon på dansk, som KUN fokuserer på tekster. Glem alt om design, webshops, videoer og alt det andet (du kan evt lave samme koncept for videoer, hvis du vil have to sider). Markedet for tekster er stort, og hvis du tjener en lille skilling hver gang, at der bliver skabt en opgave, og denne bliver udført, så kan du selv i lille Dannevang lave en god forretning.
Og ja der findes mange tekstforfattere, som tilbyder deres evner over alt, men hvis du kan sikre dem betaling hver gang, så de ikke spilder tiden, så vil de fleste af disse joine din side.

Hvor stort markedet er i DK, det er svært at gennemskue, men jeg vil vove at påstå, at du let kan lave en forretning, som du kan leve af. Altså hvis konceptet laves enkelt og smart! 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Fashion-Seller skriver Skriv dig op