Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Kom nu, tænk ud af boksen, for h......!

5,221 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
21 May 2012

Det sker oftere og oftere at der kommer indlæg herinde hvor en person vil kopiere et allerede eksisterende koncept. Og i 9 ud af 10 tilfælde er det dømt til at gå galt på forhånd. Især når det er Smartguy, Coolshop, Just-Eat m.m. som personen vil kopiere og udkonkurrere. Dermed ikke sagt at det ikke er muligt at lave en konkurrent til disse shops, men af og til må man gerne være realistisk omkring sit projekt. Man må selvfølgelig gerne have ambitioner, men hvis en eneste ambition er at udkonkurrere firmaer som omsætter for 3-cifrede millionbeløb, så matcher virkeligheden næppe ambitionen. Jeg forsøger ikke at tage lysten eller ambitionerne fra nogen, men blot at sætte tingene en smule i perspektiv. Det vil nemlig gavne dig selv i det lange løb. Casper Schneidereit er også en fyr som bliver kopieret i stor stil, men hvor mange får egentlig noget ud af det? Mit gæt er meget få ...

I dette indlæg vil jeg dele en ide med jer alle som jeg har haft de sidste minimum 5 år, men som jeg aldrig får realiseret. Så er du frisk, så snup den, og lav den fedeste webshop! Ideen er i et hårdt konkurrencepræget marked, men alligevel er den unik, og der findes p.t. ingen andre i hele Europa. Så hvorfor kopiere andre og gå i andres fodspor hvis man kan starte sit eget koncept op og have en hel niche for sig selv?

Kom med et godt koncept

Som en klog mand engang sagde, "så kommer man ikke foran ved at gå i andres fodspor", og det er spot on! Man kan sagtens kopiere alle de succesrige virksomheder, men du vil aldrig kunne overgå dem. Ofte vil mange slet ikke lægge mærke til en ny spiller på markedet, fordi markedslederen allerede har alle de services og fordele. Dermed ender prisen som det eneste konkurrenceparameter, og j,a det kan blive den største fail i hele dit liv. At starte en virksomhed kun med pris som parameter, det er både farligt og naivt. Og inden der nu bliver kommenteret at både Frank Rasmussen og Lars Larsen har gjort det, så husk på at tiderne var anderledes dengang. Du kan sikkert finde nye brancher/nicher hvor du kan lave et lignende pris-stunt, men i langt de fleste brancher er priserne allerede presset meget i dag, og derfor gælder det om at skille sig ud på andre parametre. Læs evt. mit indlæg om hvorfor det er dumt at sælge for billigt.

Derimod er det en god ide at udtænke et koncept som skiller sig ud fra konkurrenterne. Hvis vi holder os til Smartguy og Just-Eat som eksempel, så kunne det være at du skulle forhandle andre mærker, eller du skulle lave en madportal som havde fokus på én type mad. Det kunne være sushi eller asiatisk mad. Ved at gå andre veje end markedslederne så vil det være muligt at skille sig ud, men du kan også få brandet din shop som den bedste inden for et lille område. Så kan det godt være at det enten er dyre end Smartguy/Just-Eat, men både forretningsdrivende + kunderne betaler gerne prisen hvis de får noget for pengene. Men hvorfor er det så en god ide f.eks. at lave en takeaway-side kun med sushi?

Hvis du kigger på Just-Eats side, så er udbuddet af spisesteder så stort at mange vil drukne i mængden. Som forretning er det en dårlig ting, især hvis du sælger lidt mere specielle typer mad. For hvem vil ikke gerne have opmærksomhed omkring sine produkter når man alligevel skal betale for markedsføring m.m.?

En anden "Just-Eat"-ide som jeg selv har tænkt over, det er italiensk pizza. Når man går ind på Just-Eat, så er det umuligt at gennemskue hvilke pizzariaer der laver gode italienske pizzaer. Nuvel, man kan sikkert læse det ud af navnet på restauranten, det ved jeg godt, men jeg gider ikke bruge 10-20-30 minutter på at finde det rigtige spisested. Så kunne jeg lige så godt gå/cykle/køre ned i byen og finde et pizzaria som levede op til mine krav. Så hvorfor ikke lave en side som kun listede alle pizzariaer i hele DK som laver gode klassiske italienske pizzaer? Som madfreak så betaler jeg gerne 10-20-30 kr. ekstra for denne service hvis jeg blot kan stole på at det er italiensk pizza!

Så hele ideen med at tænke ud af boksen, det er at finde en niche i et marked hvor der måske allerede er hård konkurrence. Som ovenstående eksempler gerne skulle give udtryk for, så kan du sagtens starte et firma op som konkurrerer med Just-Eat hvis du blot specialiserer dig i et lille område. Vil du derimod udfordre Just-Eat face to face, så kræver det enorme summer af penge, og jeg vil vove at påstå at projektet er en dødssejler hvis du ikke har meget kapital i ryggen!

The polo shop

Tilbage til den ide som jeg selv har haft i mange år. Alle kender Smartguy, og de har gjort det fantastisk godt. Men alligevel har jeg fundet et kæmpe hul i markedet hvor der i dag endnu ikke findes nogen konkurrenter af betydning. Nemlig en webshop som KUN sælger poloer. Poloer lige fra de helt billige til 2 for 100 kr. til de dyre mærker, såsom Armani, Prada m.m. Nu lyder det sikkert som en voldsom ide for nogen, som kræver mange varer på lager m.m. Og ja, det kræver en investering, men projektet kan også løbes i gang for et mindre beløb. Hvis du i dag vil købe en polo, så kan du besøge Smartguy eller andre tøjwebshops. Men der er mange polomærker som stort set ikke sælges online, eller også sælges de i et meget begrænset udvalg. Ved at lave en nicheshop som kun sælger poloer, og jeg mener seriøst KUN poloer, så har du faktisk en mulighed for at skabe en ganske god forretning.

Al begyndelse er altid svær, og det kræver lidt overtalelse og kontakter at komme i gang, men når webshoppen er startet op, så kan du faktisk tvinge det ene mærke efter det andet med. Forestil dig at du får 2 af tidens hotteste mærker ind. De sælger selvfølgelig supergodt, og det opdager de andre mere konservative mærker også. Vil de så sidde og kigge på? Eller vil de fleste hoppe med på vognen når de kan se konceptet virker?
Trust me, de fleste mærker vil være en del af det, da det både er god branding, men også en måde at sælge ekstra på.

Når shoppen skal startes op, så vil du sikkert opleve at en del siger nej, eller de er afventende, men alle mærker får i dag en masse forespørgsler fra mulige webshops som der er planlagt at starte op i fremtiden. Men mange af disse bliver aldrig til noget, og derfor er flere og flere mærker blevet forsigtige med at joine nye shops. Derfor er det også vigtigt at du får webshoppen sat i søen, så alle kan se at du mener det alvorligt. Og så lad den vokse derfra!

Konceptet findes ikke i Europa, så der er både muligheder for ekspansion og en niche for dig selv. Og det er selvom Smartguy, Haburi, Asos m.m. sælger poloer i dag. Men kan du samle alle de bedste mærker et sted, så vil rigtig mange handle hos dig. Også selvom du er en smule dyrere. Kunderne skal bare have valuta for pengene, og det får de via udvalg, leveringsservice m.m.

Så har du et par hundrede tusinde som du er klar til at investere i et projekt, så snup ideen. Den er guld værd for den rette person ;D 

Gå ikke i andres fodspor, men lav dine egne fodspor. Find en niche som du mener er interessant, og bliv så den bedste inden for området. Der er muligheder i mange brancher hvis du blot griber det korrekt an, og du er realistisk omkring dine evner og muligheder. Go for it!

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Fashion-Seller blogindlæg Skriv dig op