Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Morten Kristensen fra Customfit Distributions kæden fra producent til forbruger inkl forklaringer

Distributions kæden fra producent til forbruger inkl forklaringer

10,990 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
14 July 2010

Det sker oftere og oftere at folk ik ved, hvem de skal kontakte, hvis de vil købe et mærke/varer. Eller hvad de enkelte betegnelser betyder. Derfor følger her en oversigt over alle ledene fra producent til forbruger!

Mange vil nok påstå, at det hele skulle starte med en designer eller designafdeling hos "mærket", men for at gøre det mest overskueligt, så springer vi dette led over, og smider det ind under mærket selv :)


Producenten/Fabrikken
Oftest er dette en fabrik, som er uafhængig af mærket eller firmaet, som de producere for... Fabrikken er specialist indenfor et område f.eks sko, og producere så f.eks Nike sko på kontrakt. Dvs Nike ejer IKKE fabrikken, men fabrikken ejer heller IKKE rettighederne til Nike eller Nikes logo.
Det hele foregår via outsourcing!
Nogle firmaer ejer selv de fabrikker, som der laver produkterne. Her kan nævnes Lego, Danfoss, Ecco mm som glimrende eksempler!


Mærket/Firmaet
Mærket er dem, som har sat produktionen af en vare igang. Designet er enten udført af design afdelingen eller en ekstern designer, og når det hele er godkendt af mærket, så er det sat i produktion hos producenten.
Mærket ejer rettighederne til produktet, navnet, logoet samt andre trademarks, og har 100% råderet over disse.
Mærket fokusere på levering, salg på nogle markedet, design af nye varer, branding, lager osv.


Agenten
Denne person eller dette firma arbejder på ren provision, og har oftest et afgrænset område, som salgs area. Det kunne eksempelvis være Danmark eller Skandianvien.
Firmaet er ik lagerførende, og sælger kun forud af kollektioner eller sæsonvarer. Når en ordre er afsluttet, så udbetaler mærket provisionen til agenten!
Agenten har få forpligtelser, og skal typisk fokusere på at sælge mærkets varer til de rigtige butikker og webshops.


Agenturet/Distributøren
Distributøren har ligesom agenten et afgrænset salgsområde. Igen kunne det være DK eller Skandinavien...
Men en distributør har mange flere forpligtelser end en agent. For det første ejer firmaet salgsrettighederne til mærkets varer. Dvs de har 100% eneret til at distribuere mærkets varer i salgsområdet.
Distributøren er desuden lagerførende i mange af varerne, står for lokal reklame/branding, har egen distribution og pakning af varer, tager på modemesser samt en masse andet.
At blive distributør kræver ofte en stor kapital, da der er mange investeringer, som der skal foretages i starten!


Indkøbsafdeling/Fælles lager
Mange større kæder har fælles indkøb og lager. Dvs varerne leveres til fælles lageret inden de pakkes om, og sendes ud til de enkelte butikker. Dvs butikkerne har ik den direkte kontakt med mærket, agenten eller distributøren. Butikken skal blot kontakte den fælles indkøbsafdeling, og så varetager de butikkernes interesser.
Det er også indkæbsafdelingen, som forhandler rabatter, tilbud, arrangementer mm på plads med enten mærket, agenten eller distributøren.
Eksempler på dette er Føtex/Bilka og andre supermarkeder, Matas, Jysk osv.


Butikken 
Butikken sælger mærkets varer. Det er her agenten eller distributøren har solgt varerne ind, og det er her det endelig slag om kunderne skal slås. Butikken er ofte uafhængig af alle tidligere led i kæden, og køber kun mærket pga mærkets branding værdi, varernes omsætningshastighed, rabatter eller andet. 


Forbrugeren
Her ender produktets lange rejse endelig. Efter at have været igennem en del led, så kan forbrugeren endelig købe varen, og kæden er afsluttet...



Man høre tit om folk, som påstår at de kan fjerne en masse mellemled. Og det er sikkert sandt! Men men men...
Hvis et mærke er på flere markeder/i flere lande, og gerne vil opnå en smule succes, så er de nødtil at hyre sælgere eller skaffe en lokal distributør. Det er nemlig fysisk umuligt, at styre dette fra mærkets hovedkontor, med mindre der er tale om mærker som Gucci, Louis Vuitton, Ferrari, Lamboughini, Rolex mm. Disse mærker har så stærk en branding værdi, samt sælges hos et meget begrænset antal forhandlere, så det er muligt at styre ekstern. Men er der tale om et mere almindeligt mærke, så er en lokal agent/distributør absolut det bedste og mest effektive!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Fashion-Seller skriver Skriv dig op