Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvor mange projekter prøver du at lykkes med på en gang?

2,422 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
20 October 2011

Når jeg møder kreative, innovative og selvstændige mennesker, så mærker jeg en enorm energi og virkelyst. Jeg oplever en vilje til, at gå rigtig langt for at få lov til, at kunne bruge mest muligt tid på, at gøre lige præcis det, som de her skønne mennesker brænder allermest for. Jeg ser mennesker, som arbejder meget og arbejder hårdt. De bruger al deres energi på at leve deres passion ud. De er fagligt dygtige, kreative, men ofte meget fattige på en enkelt ting. Nemlig penge.
Er du en af dem, der har gang i mere end tre projekter lige nu?


Føles dit hoved som en popcornmaskine?
Gang på gang løber jeg ind i mennesker, der starter med at fortælle mig om en forretningsidé, de er i gang med. Når jeg så fortæller dem, at jeg hjælper kreative med at få succes med deres forretning, så begynder de at fortælle løs om deres anden, tredje og fjerde projekt, som de også har gang i. Fantastisk med alle de facetter vi alle har, og hvor kreative mange af os er. Fulde af potentialer.

Så skal du absolut vælge at fokusere på kun den ene? Nej, ikke nødvendigvis. Kun, hvis du vil gøre det til din forretning, og kunne leve af det. To af dem jeg kender, der forsøger at køre tre forretninger samtidigt er gået ned med stress. Mange andre jeg kender, lever hverken af det ene, det andet, eller det tredie.
Hvordan ville det være for dig, at tage en beslutning om at satse på det, du brænder allermest for?

Og jo. Du kan sikkert give mig masser af eksempler på det modsatte. Jeg mødte en kvinde der sagde: Jeg hjælper folk med at lave deres regnskab, og så laver jeg ansigtsbehandlinger. Og der var en forklaring. Regnskabsarbejdet kom af sig selv, fordi det stammede fra kontakter, hun havde fra sit tidligere job. Det svarer jo lidt til at beholde et deltidsjob, måske endda til en bedre løn. Fint nok, vi skal alle have brød på bordet. Ansigtsbehandlingerne var det så lidt sværere at få kunder til.

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Eva blogindlæg Skriv dig op