Bliv gratis medlem
Jeg mødte en gammel kollega på en metro station forleden. Han så meget vred ud, så indebrændt at jeg først tænkte at han ikke gad tale med mig. Det valgte jeg nu at overhøre og gik over til ham, for at høre hvordan det gik. Og han var virkelig vred. Lukket i ansigtet, skulende. Og det var DSB, der havde ansvaret for hans humør. DSB havde nok nærmest ødelagt hele hans dag. Og det var en kold dag. Der var nok -10 grader.
Hvis I spørger mig, var det en smuk dag. Solen skinnede og sneen lå smukt ud over landskabet. Jeg havde haft en dejlig morgen. Jeg havde siddet og arbejdet til sent dagen før, og havde sovet lidt længe. Min mand og min søn var stået tidligt op, og min søn og jeg havde haft en hyggelig morgenstund og en god aflevering i børnehaven. Så havde jeg valgt at tage toget ind til mit kontorfællesskab, godt pakket ind i mit varmeste vinteroutfit, og kom kvart over ti.
Men for min tidligere kollega, var det en helt andeledes morgen. Han havde haft travlt, og var så strandet på den station han bor i nærheden af. Vintervejret havde efterladt is i sporskiftene, så han havde ventet på toget i en hel time. Og han frøs.
- Og så har jeg efterladt min vinterfrakke inde på kontoret, fordi vi var til julefrokost i fredags, sagde han.
- Er det også DSB´s skyld? Spurgte jeg
Det blev vi enige om, at det vidst også måtte være, og så var det lige som om han blev lidt mildere stemt. Faktisk var der en positiv ting ved det, og det var, at alle begyndte at tale sammen, der på stationen, kom han lige i tanker om. Han blev også enig med sig selv om, at det var godt han havde noget temperament, så kunne han da holde varmen på det.
Hvem giver du ansvaret for dit humør? Har du tænkt på, at du selv kan vælge, hvordan du vil reagere på de ting, verden udsætter dig for? Går du i sort, eller kan du se noget positivt i oplevelser, som ikke er lige som du havde tænkt dig?
Opret bruger