Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Fasthold dine kunder

1.108 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
03 December 2009

Den søde juletid er kommet og damn hvor jeg elsker december måned. Ja jeg springer hermed ud af skabet, og udnævner mig selv til jule idiot.
Lugten, smagen og følelsen af jul, wuhuuu, så bliver det ikke bedre.

Det er klart noget jeg har med hjemmefra, da jeg forleden surmulede i bilen, ringede min lille søster og skreg..... Jaaaaa det er 1 december. På med julemusikken og smil på læben. :=)

Nå indlægget i dag skal handle om det at fastholde kunderne. Magento giver rig mulighed for dette, og derfor er det på tide jeg selv vågner op og arbejder hårdt for dette.

Jeg har delt fastholdelse lidt op:

Ved ankomst:
Du kan skrive tekster, lave blog og videoér, der ikke bare gør at din kunder bliver på siden, men også kommer tilbage. Hvis du sælger design tøj og altid ved det bedste om det nyeste, ja så skal der blogges, så kunderne kan følge med.
Ud over det, skal du dælme ustråle at DU ved alt om produkterne og din service. Det gør at næste gang kunden har et behov, ved han/hun, hvor der skal startes.

Ved ordre:
Giv kunden et godt indtryk af shoppen og høj service. Sørg for at sende som aftalt og skriv gode mails til kunden (har jeg skrevet om før), før også for at kunden føler sig unik behandlet, og automatiser hele processen. Jeg skrev til at starte med selv "Kære kunde" i mine mails, det er ikke en skid personligt og det tager 3 sek. at skrive navnet i stedet.

Produkterne du sælger kan sagtens indeholde muligheden for service eller anden form for fastholdelse. Jeg kommer her med 3 gode eksempler, som selv bliver implementeret i magento.

Røgalarmer: Selve alarmen er et salg og farvel. Men jeg ved at batterierne skal skiftes hver år og lader kunden krydse af om han/hun vil have en gratis sms om 11 måneder som påmindelse (i sms kommer der et lille tilbud også) og kunden får også muligheden for at købe fx. batterier til de næste 3 år, som vi sender med eller sender hvert år. Tager man det et skridt videre, ved jeg at en røgalarm ikke bør hænge mere end 10 år før den skiftes, så her er også muligheder.

Førstehjælpstasken: Jamen jeg har elsket denne salg og farvel kultur som jo gør det nemt for mig. Men hvorfor skal kunden ikke kunne købe genopfyldning til tasken, eller per automatik modtage genopfyldning hvert år. Det skal de kunne nu!

Pulverslukkeren: Som noget nyt, skal det være muligt at leje sin pulverslukker og eller modtage gratis sms'er omkring tid til tilsyn/fornyelse. Jeg har tidligere holdt mig fra dette marked, da jeg er billigere end det årlige leje beløb ved konkurrenterne, men der er et kæmpe marked og hvorfor ikke kaste sig ud i det?

Efter handlen:
Uanset hvilket produkt du sidder med, så skal der ske et eller andet efter X tid. Udnyt det med at sende en mail eller et brev, der servicere og fortæller kunden om dette. Det giver street respect og salg. Det er netop disse ting der starter mund til mund snakken som er skide svær online, men hvis du ikke springer ud af boksen og gør et eller andet anderledes....gider ingen snakke om dig.

Ellers handler det jo om indtryk. Gør du et indtryk kommer kunden igen..... i dag tror jeg det handler om connection (går på international skole og var det bedste ord jeg kunne komme på :)) mellem kunden og din forretning. Del overvejelser, nye produkter med kunden. Optag videoer og lav podcast så du og kunden for en form for forbindelse.
Webshops giver nogle gange et indtryk af lukkede døre og meget lidt åbenhed. Kan du komme ud over dette, er du 2 skridt foran.

Mvh Kenneth Boysen

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Boysen skriver Skriv dig op