Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Martin Leinstein E-mail udsendings tidspunkter

E-mail udsendings tidspunkter

3.584 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
01 February 2011

E-mail marketing er en udemærket måde at få nye kunder på, og pleje forholdet med de eksisterende. Et af de store spørgsmål der er forbundet med dette, hvornår det er bedst at udsende ens e-mails, er dog meget svært at svare på. Det simple svar til spørgsmålet er: Find ud af det med din egen kundegruppe! Lige meget hvor meget statistisk materiale der indsamles, vil vi aldrig kunne forudse hvad der er sket for læseren, lige før personen åbner din e-mail – men vi kan dog komme med nogle bud på, hvornår læsere statistisk set har mest tid til at sætte sig ind i dit budskab:

  •  E-mail engagementet topper om morgenen. Rigtigt mange mennesker starter dagen med, at checke deres e-mails, og sætter ofte tid af til dette. At sende din e-mail sendt om aftenen, eller sætte den til automatisk at blive sendt om natten, kan derfor være en god idé. 
  •  Hen ad dagen bruger læseren ofte mindre og mindre tid ad gangen på sin e-mail. Fra morgenen hvor der sættes tid af til at sætte sig ind i dagens nye beskeder, kommer resten af dagen hvor man ofte overfladisk checker e-mailen uden at afsætte tid til det. Til sidst på dagen checker mange deres mail som det sidste inden dagen afsluttes ved at gå i seng.
  •  Overall er der et mønster med e-mail forbruget for dagen. Fra at toppe om morgenen falder forbruget stadigt, indtil det om aftenen ryger i top for anden gang, når forbrugeren slutter sin dag med at checke sin e-mail. 

Dette er ikke meget at gå efter, men det giver et godt billede af, hvornår forbrugeren er mest åben for at modtage dit budskab. Det betyder dog ikke, at alle typer af marketing e-mails kan sendes det samme tidspunkt på dagen. Sender du flere en én type af e-mails, er den tid der er god for den ene, ikke nødvendigvis passende for den anden. Nyhedsbreve og længere e-mails kan være en god ting om morgenen, da folk har sat tid af til at læse dem. Men har du hurtige tilbud eller invitationer, er det nemmere at få læseren til at tage stilling senere på dagen. Her er læseren vågen, frisk og i gang med dagens ærinder, og i stand til at træffe en hurtig og impulsiv beslutning. Mange læser i dag deres e-mails om morgenen over mobilen, og derfor kan det være smart at optimere ens budskab til små, mobile enheder – men det er igen noget der ikke gælder for alle.

Vi leder stadigt med lys og lygter efter svaret. Det bedste bud vi kan give jer er, at prøve de forskellige tidspunkter til de forskellige former for e-mails. Er meningen med e-mailen at sælge et produkt er det især nemt at finde ud af, hvornår effekten af e-mailen er størst, da det kan måles i ordrer. 
Prøv de forskellige muligheder, og se om de passer overens med hvad der er foreslået her!

Lad mig høre hvilken dag/tidspunkt du har haft størst succes med din e-mail kampagne
Kunne være spændende at få flere synspunkter på dette.

Rigtig god fornøjelse med dit nyhedsbrev. Du er selvfølgelig velkommen til at give lyd fra dig i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående indlæg. 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Martin skriver Skriv dig op