Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Karsten Lund fra Optimeria Din baby er grim - men kan vokse sig til en stor, smuk og effektiv e-forretning

Din baby er grim - men kan vokse sig til en stor, smuk og effektiv e-forretning

1.504 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
08 September 2009

 

Din shop er din baby, men du skal lære at din baby basalt set er grim og rynket. Det betyder ikke du ikke elsker den, og det betyder heller ikke den ikke kan vokse sig stor og smuk. Det handler om holdning. Du skal ændre din holdning.

Step 1 – indrøm din baby er grim

Vi kender det alle sammen. Man er inviteret over og se sit vennepars nye baby, og det første man bliver mødt med, er et tudende par der ovenud lykkeligt og sprudlende, og på trods af mangel på søvn og den hårde fødsel, viser dig det lille tæppe med guldklumpen i.

Man kigger på babyen og tænker ”er i nu sikker på den vender den rigtige vej?” – men man nikker anerkendende og siger noget i retningen af ”Det er dog den dejligste, smukkeste baby jeg nogensinde har mødt”. Fakta er, at kærligheden til sit barn gør at man er fuldstændig blind overfor det faktum at det ligner mere en rosin end et barn – og det giver god mening set ud fra et evolutionært synspunkt. Vi var ikke kommet langt som art, hvis vi havde været græmmet over at se vores egen baby – det samme gælder dog ikke for din e-butik.

En e-butik er i de fleste tilfælde enkelte personers livsværk, og er resultatet af en lang kamp, blod, sved og tårer, og derfor, ligesom forældrene, ønsker man bare at blive anerkendt for det hårde slid man ligger i ”ens baby” og bærer mange gange personlig præg fra den person, eller personer, der står bag.

Problematikken i dette er at, med mindre du har klonet dig selv i tusindvis og kun sælger til dig selv, ligger det i en e-forretnings natur, at dine kunder er meget forskellige, og når du ligger det sammen med at internettet anses som et bibliotek hvor man selv søger og bestemmer hvad man vil have, dur det ikke du står med din guldklump i et tæppe og lovpriser den. Det handler om dine kunder, ikke om dig, og har du indset det er du kommet et stykke af vejen mod en bedre e-forretning.

Step 2 – flere fagfolk styrker din forretning

Steppet videre er så hvordan du behandler de kunder. Der er en gylden regel der siger ”Gør ved andre, som du ønsker de skal gøre ved dig” og det er også en regel der er god at følge, men er intuitivt forkert i forhold til din e-butik. Ønsker du virkelig at have en blomstrende e-butik handler det om ”Gør det ved dine kunder, som de ønsker skal gøres” og forskellen i disse to elementer er udgangspunktet. I den første sætning tager du udgangspunkt i at alle er som dig, og ønsker det samme som dig.

Fakta er at vi er forskellige, om end der stadigt er relevante lighedstegn, og det betyder at, med mindre du indser at du ikke har alle svarene på forhånd, kan du komme til at male dig ind i et hjørne. Et hjørne der kan koste kassen at komme ud af. Så hvad gør du? – Ja det første du sikkert gør, er at du vender dig imod din webdesigner eller grafiker, fordi vi har en tendens til at tænke at så længe det ”ser godt ud” er det også en massiv succes.

En grafiker er en visuel person, og chancerne er at hvis du har en god grafiker har han en intuitiv anderledes tilgang til at kigge på hjemmesider end du, og resten af dine kunder har. Forstå mig ret – en grafiker er en fast del af en e-forretnings succes, men han er ikke grundstenen. Grundstenen er stadigt dine kunder. Så hvor ligger guldet så? – jo det ligger i alt det ovenstående. ”Søg og du skal finde” – ”Test eller tab omsætning ” – ”Hvis det ikke er fakta – er det fiktion”

Step 3 - handling

Kig på dine google analytics data, hvor er det kunderne forsvinder? – hvor mange af dem virker forvirrede, hvor mange af dem opgiver deres foretagende. I hvilken del af købsprocessen ankommer dine kunder til dig, og viser du dem relevant indhold i forhold til det?

Inviter en ven over, der endnu ikke har set din e-forretning. Sæt personen ned, og giv ham en opgave. Noter meget nøje, uden at forstyrre personen, hvad det er han gør. Hvor farer han vild henne? Er der dele af din shop han aldrig ser, selvom du havde forventet det? Kan han reelt set gennemføre købet? Kan han finde varen? Brugte han din interne søgefunktion uden at finde det han ledte efter?

Ud fra det, lav en liste over ting, som du kunne tænke dig at ”teste” og sæt dig grundigt ind i hvordan du har tænkt dig at teste det. Hyr eventuelt en konsulent til at sikre at disse tests bliver udført så du kan stole på dem og i en rækkefølge så de ikke potentielt ødelægger hinanden, og evaluer efter hver test om de ting har været godt eller skidt for din forretning. Selv en forbedring på 0,1% kan betyde mange tusinde kroner ekstra på din bankkonto over de næste år, og som man også siger ”mange bække små”.

En god e-forretning er som så mange andre elementer (SEO fx) en kontinuerlig proces der først bør stopper den dag, hvor du ikke længere har lyst til at videreføre den. Disse cirkulærer processer er din e-butiks hjul, og uden disse kommer du ikke hurtigt nok frem. Med denne ændring i holdning kan du stadigt elske din grimme baby, og derefter sørge for det vokser op til at være en smuk og solid funderet forretning. 

 

Kampen om den gode e-forretning

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Karsten skriver Skriv dig op