Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs E-handel blog - Nyheder om e-handel og tips til din online forretning Hvor og hvornår du bør koncentrere din indsats i sociale medier

Hvor og hvornår du bør koncentrere din indsats i sociale medier

1.876 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
11 October 2013

Forrige uge udgav Content Marketing Institute og MarketingProfs en ny undersøgelse »B2B Content Marketing: 2014 Benchmarks, Budgets, and Trends—North America«. Blandt dens resultater er der klar dokumentation for en voksende tendens: B2B markedsføringsfolk bruger i dag sociale medier i større omfang end nogensinde før. I gennemsnit udnytter B2B markedsføringsfolk seks kanaler for socialt medie indhold.

På overfladen lader det til at være gode nyheder, da det angiver, at markedsføringsfolk udnytter flere af den myriade af kanaler, der er tilgængelige for dem. Men før vi fejrer dette i flok, bør vi se på et andet resultat af undersøgelsen: LinkedIn er den eneste kanal, som størstedelen af markedsføringsfolkene mener, de selv bruger effektivt.

Hvordan kan markedsføringsfolk håndtere denne tilstrømning af kanaler — og hvad kan de gøre for at være mere effektive, når de skaber socialt medie indhold?

Brug de kanaler, hvor du kan opbygge og indgå i et ægte fællesskab, og ret din opmærksomhed mod dem. Undersøg, hvad andre gør i det område, så du kan lære, hvad folk reagerer mest positivt på. Og med »andre« mener jeg ikke dine konkurrenter, men nærmere enhver, der drager dit publikums opmærksomhed væk fra dit sociale medie indhold. Spørg dig selv, hvordan du kan blive mere brugbar og underholdende end andre brands eller folk, som dit publikum engagerer sig med på den givne platform.

Test dine kanaler

Selvom det giver mening at vælge de primære kanaler, du vil koncentrere dig om, ændrer terrænet sig hurtigt, og det er vigtigt at eksperimentere for at holde dine anstrengelser om dit sociale medie indhold friske og aktuelle. Som Coca-Colas John Mildenhall lærte os under Content Marketing World eventen: »Hvis du ikke har plads til at fejle, har du ingen mulighed for at vokse.«

Det giver ingen mening at begynde at benytte en platform, bare fordi den er kommet på mode, eller fordi dine konkurrenter bruger den. Men lad ikke frygt for fiasko hindre dig i at prøve noget nyt. Følg disse anbefalinger som en vejledning for dine beslutninger:

  • Opret ikke en konto uden at have en plan for, hvad du agter at foretage dig.

  • Prioriter de kanaler, du agter at eksperimentere med, og brug en afsat mængde tid til at teste, hvad der virker — og lær fra det, der ikke virker. Du kan muligvis lære noget nyt om dit publikum, eller måske lærer du, at det ikke er en prioritetskanal for din forretning.

Tilpas dit indhold

Den nemmeste måde at slukke dine samfundsmedlemmers gejst er at sende den samme besked over flere kanaler (ja, du ønsker at være konsekvent, men at kryds-sende den samme besked i blinde er dovent og ineffektivt). I stedet bør du finde ud af, hvilken form for indhold, der interesserer det pågældende samfund på en måde, der er brugbart for dem.

I næste uge publicerer jeg starten på en række af artikler, der kan inspirere dig i din indholdsmarkedsføring, og som giver forslag til, hvordan du kan bruge de mest populære sociale medier.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Frederik skriver Skriv dig op