Efter lange diskussioner med mit support team, der har arbejdet med adskillige nye e-handelsforretninger, har vi kommet frem til, at disse er de fem største fejl, som enkeltpersoner og mindre virksomheder begår, når de åbner en e-handelsbutik. Men endnu vigtigere så inkluderer jeg, hvordan du kan undgå disse faldgruber, så du kan lære fra andres fejl.
1. Undervurdering af arbejdsomfanget
En masse mennesker går ind i markedet for e-handel med hensigten at tjene lette og hurtige penge og med en idé om, at alt, hvad der behøves, er at tage imod ordrer og sende varer. Til trods for at e-handelsforretninger lever i den æteriske cyberverden, kræver de stadig en væsentlig mængde opmærksomhed, indlæring og fysisk indsats at eksekvere, vokse og vedligeholde.
Du kan overveje at udlicitere visse dele af forretningen, men at have så megen kontrol og synlighed som muligt internt, er ofte den mest omkostningseffektive løsning, specielt i de tidlige faser. Du bliver nødt til at forstå og sætte dig ind i tankegangen, at du etablerer en forretning som enhver anden, og denne her er tilfældigvis bare online. Dine chancer for succes bliver meget større, hvis du eller en nøgleperson på dit hold er nøje involveret.
2. Manglende forretningsplan
Her taler jeg ikke om en af disse detaljerede 54-siders dokumenter, der forsøger at foregribe og løse hvert et muligt problem, før det er opstået. Jeg taler simpelthen blot om at overveje og tage fat i de følgende spørgsmål.
-
Vid, hvad og til hvilket marked du sælger.
-
Kend din målgruppe
-
Vid, hvad deres problem er, og hvordan dit tilbud er en løsning.
-
Forstå, hvem dine hovedkonkurrenter er. Hvad er deres styrker og svagheder?
-
Kan du drage fordel af dine konkurrenters svagheder?
-
Vil du være konkurrencedygtig på pris eller positionering?
-
Sørg for, at din online tilstedeværelse fremhæver din differentiering.
At behandle disse nøglespørgsmål, kan hjælpe med at danne fundamentet og den indledende strategi for ethvert nyt forretningsområde. Læs mere om forretningsplan på IVÆKST.
3. Manglende markedsføringsstrategi
Desværre gælder idéen »byg det, så kommer de« ikke for e-handel. At få en netbutik op online er blot starten. Du skal sikre, at du har en plan parat for, hvordan du rent faktisk vil anskaffe besøgende og skabe vedvarende trafik.
Her er et par få brede områder, du bør overveje, når du bevæger dig ind i online markedsføring.
-
Du bliver i det mindste nødt til opsætte et grundlæggende e-handelsanalyse/-tracking system så som Google Analytics.
-
Du bliver nødt til at kende forskellen mellem SEO og PPC.
-
Du skal forstå de sociale mediers vigtighed.
-
Du bør undersøge affiliate marketing og salg gennem etablerede tredje-parts platforme så som eBay.
Selvom det kan virke overvældende, er online markedsføringstrategier veldokumenterede på nettet. Drag fordel af andres forskning, og lær, hvad der virker (og ikke virker) for din forretning eller industri. Online markedsføring er et stort område, og det er vigtigt, at du har en god forståelse af det hele. Der er dog områder, som du bør udlicitere til erfarne fagfolk, specielt indenfor områderne SEO og PCC.
4. Valg af forkert e-handelsplatform
Når det handler om at drive din online forretning med succes, kan e-handelsprogrammellet, som dit websted er bygget på, enten være en støttende allieret eller en pinende hindring. Hvis du træffer det forkerte valg, kan det gøre hele oplevelsen enormt frustrerende.
Generelt er et forkert valg en e-handelsplatform, der ikke passer til dine behov, er forældet, underudviklet, unødvendigt skræddersyet, ikke understøttet professionelt eller sammensat af din kusines kærestes ven.
Du bliver nødt til at fastlægge, hvilke funktionaliteter, du har brug for, både for dine besøgende og back-end administrationsområdet, samt hvilke ressourcer, du vil have ved hånden for at støtte op om webstedets vedvarende administration. Det vil hjælpe dig med at beslutte, hvilken løsning, der er rigtig for dig.
Der findes to primære løsninger, som du højst sandsynligt vil vælge mellem:
-
en hostet e-handelsløsning som fx Shopify.com eller Etsy.com
-
en tilpasset installation af et populært e-handelsprogrammel så som WooCommerce, Prestashop eller Magento
Popularitet og omdømme indikerer sædvanligvis, at en platform er gennemtestet og opdateres jævnligt. Du bør også være opmærksom på dine egne tekniske evner, set i lyset af omfanget af hjælp, der er tilgængelig for platformen. Det er ofte værd at betale et højere løbende beløb for at have øjeblikkelig hjælp, når du har brug for det.
Du bør også sikre, at dit websted kan yde en optimal brugeroplevelse fra forsiden til kassen. Denne vej for brugeren er et af de vigtigste aspekter for dit websted.
5. Dårlig fremvisning af produkter
E-handelsforretninger sætter sig ofte ikke objektivt i deres besøgendes sted, og at forstå, hvordan dine produkter eller tjenesteydelser er præsenteret for den besøgende, er et kritisk område, der ofte er forsømt.
Du bliver nødt til at forstå, at dit websted er din eneste butiksfacade eller salgsperson. Du skal sikre, at du medtager billeder af høj kvalitet og i gode størrelser af alle produkterne, du har på lager, og du skal have gode, om ikke fremragende, produktbeskrivelser, der indbefatter væsentlige informationer så som dimensioner, størrelse, farve og alt andet, der kan hjælpe en potentiel kunde med at fortage et indkøb. Tiltalende produktinformation hæver oplevelsen hos kunderne og øger stærkt dine chancer for salg.
Du får en chance for at fremvise dit produkt til den besøgende, så tag din tid til at skabe spektakulære og indbydende produktsider. Når de først er sat op, hjælper de med at sælge for dig igen og igen. Det er her, du virkelig bør sætte kræfterne ind.
E-handel er en fremragende måde for virksomheder, der handler med byggemateriale, at udvide deres kundegrundlag på, ligesom det er en fremragende platform for visionære personer at opstarte fantastiske forretninger. Når alt kommer til alt, var Amazon.com engang en lille netbutik. Så det er bestemt tiden værd at sætte en netbutik op metodisk. Udforsk og undersøg, og værd parat til at opbygge den målrettet og effektivt.
Bliv gratis medlem