Jeg har længe ventet på at der skulle komme et app til iPhone der gør det muligt at administrere sine Drupal websites.
Og nu er der så netop kommet to af slagsen, og jeg har selvfølgelig planer om at teste dem begge.
DrupalAdmin
Det første app hedder DrupalAdmin og er gratis. Det kan downloades fra drupal.dk, hvor du også finder DrupalMobileAdmin module som skal installeres på dit Drupal site for at DrupalAdmin app fungere.
Det er meget begrænset med funktioner, men det er også kun et par dage siden app'en blev frigivet.
Alt ser dog ud til at fungere som det skal. Når man man har installeret DrupalMobileAdmin module på sit Drupal site, åbner man DrupalAdmin app på sin iPhone. Her skal man tilføje sit website ved at udfylde sitename url, samt administrators brugernavn og password.
Man kan tilføje et ubegrænset antal websites.
Herefter får du en liste med følgende funktioner:
- Site status.
Her får du en oversigt ala phpconfig hvor du bl.a. kan se hvilken webserver, php version, men du kan også se hvornår Drupal cronjob sidst er afviklet og hvilken Drupal version dit site benytter.
- Udates
Dette er en liste over installerede moduler og om det er up to date.
Hvis du kun er ude efter denne funktion findes der et andet iPhone app, Drupal notifier, som også giver det et ret godt overblik modul-versioner.
- Resent logs
Ja det siger vel lidt sig selv at dette er en liste over de seneste logs fra dit Drupal website.
- Who's online
Kort og godt en liste over antal besøgende der er online i øjeblikket og hvor mange af dem der er registrerede brugere.
Konklusion
Jeg må indrømme at det var ikke lige det jeg havde håbet på da jeg installerede DrupalAdmin på min iPhone, for der er ikke mulighed for at administrere noget, men du får en masse nyttige informationer om dit Drupal site.
Ifølge udviklerens website drupal.md så er der da også planlagt flere funktioner i fremtidens versioner af DrupalAdmin, bl.a. administration af brugere og kommentarer, så det glæder jeg mit til :-)