Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Digitale trends og tendenser En guide til bedre indhold på dit website

En guide til bedre indhold på dit website

3.171 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 November 2014

Det er alfa og omega at have et godt indhold på sit website. Hvis ikke du fanger brugernes interesse, så går der ikke lang tid før du bliver kasseret som en gammel karklud. Jeg giver her 5 bud på, hvordan du hurtigt kan optimere dit website, så brugerne fremover vil tænke: ”Ej, hvor lækkert, lad mig lige klikke videre og se, hvad der er for noget”.

1) Start med Teksten

Når vi læser noget i en bog, vil man ofte gerne have det hele med. Små detaljer kan have betydning for historien. Når vi læser en tekst online, vil vi derimod helst være fri for de overflødige detaljer. Vi vil gerne have et hurtigt billede af, hvad det handler om og derfor har alle brugere en tendens til at skanne teksten.

Første råd er derfor, at det er vigtigt at give sin tekst stor betydning. Det er vigtigt, at man formaterer teksten ordentligt, deler den op i små bidder og laver afsnit med overskrifter.

Det er lige før, at jeg vil sige, at des kortere des bedre. Der er ingen, som gider bruge tid på at læse en lang kompakt tekst. ”Just get to the point” og gør det simpelt og enkelt.

Derudover skal din tekst være forståelig. Det nytter ikke noget at bruge teknisk sprog, så dine brugere ikke forstår, hvad du gerne vil sige. Vær’ overbevisende og forståelig.

Punktlister er ofte en god idé at inddrage i sin tekst

  • Benyt dig af parenteser (det kan udpensle din pointe, så brugerne ved, hvad du mener)
  • Benyt dig af den fede skrift, så sætninger kan fremhæves
  • Benyt dig af lange bindestreger i stedet for punktummer – så kan du nemlig binde sætningerne sammen
  • Benyt dig af 1, 2, 3, frem for én, to, tre
  • Benyt dig af punktummer… så øjet får en pause.
  • Benyt dig af tydelige skrifttyper

2) Catchy overskrifter

Når man leder efter noget, er det en almen tendens, at vi dømmer indholdet ud fra overskriften. Derfor er overskrifter noget af det vigtigste, man bør forholde sig til. Brugerne danner nemlig et indtryk ud fra overskriften, og dette indtryk er altafgørende for, om vi ønsker at læse videre.

Der er millioner af websites, som lægger ud med overskriften ”Velkommen til vores site”, men har du nogensinde skrevet denne sætning på Google?... Nej, vel?

Et andet godt råd er, at du forholder dig til teksten. Når jeg bruger ordende ”du” og ”dig”, så taler jeg direkte til dig, og dette kan være en fængende måde, hvor man kan engagere sine brugere.

Hvis det med ord og grammatik aldrig rigtigt har været en del af dit repertoire, så bør du overveje at skaffe noget professionel hjælp – det kan betale sig.

3) De gode billeder

Stockbilleder kan være ganske fine, men siger det noget om dig og din virksomhed?... Nok ikke, vel?. Stockbilleder dur ikke, hvis du ønsker at være personlig på dit website, og det tror jeg de fleste godt kunne tænke sig.

Det bedste råd er, at du laver dine egne billeder. På denne måde bliver dit website også unikt, mere personligt og mere interessant.

Husk på,  at dine billeder skal kunne understøtte din tekst, ellers forvirrer det mere end det gavner. Et godt billede er med til at forklare teksten. Et dårligt billede fører teksten på afveje.

En god pointe er, at hvis du giver en tekstbrief under dine billeder, som fortæller essensen af det som du gerne vil sige, så kan du fange nogle af de brugere, som blot skimmer din side. Billedtekster er overskuelige og bliver fremhævet via selve billedet, og derfor har vi en tendens til at læse dem.

4) If you can’t say it, then show it

Dit website skal vise, hvem du er. Layoutet skal udstråle, hvad der er unikt ved dig, hvad der er unikt ved dit produkt og hvad der er unikt ved din service.

Gennemsigtighed er kerneordet, og det er det fordi, at det er nøglen til at give din virksomhed troværdighed. Jo mere du viser hvem du er (din virksomheds historie, dine ansatte og jeres fælles mål) des mere tillid har brugeren til dig.

Det er derudover en god idé at have kundeudtalelser på websitet, men man må gerne lige have i baghovedet, at nogle udtalelser vil være bedre for dit brand end andre.  Hvis en stor kunde taler godt om dig, vil det betyde mere end, hvis det er din fætter fra Horsens.

Husk også at have tydelige kontaktinformationer på dit website. Du skal være til at få fat i, og det skal være tydeligt på dit site.

5) Opdatér regelmæssigt

Det er så vigtigt, at dit website ikke kommer i glemmebogen, og det gør det, hvis ikke du lære at opdatere dit website jævnligt. Tommelfingerreglen bør være, at du optimerer det hvert halve år (Pst… Google belønner desuden websites, der opdateres jævnligt med højere placeringer i søgeresultaterne).

Idéer til nyt indhold på dit site

  • Lav nyhedsbreve og eller blogs. Fortæl, hvad der sker i din virksomhed, hvilke nye kunder har I fået? Hvilke nye produkter sælger i?
  • Har I fået nye folk? Det skal vises på jeres website med opdaterede billeder og kontaktoplysninger
  • Omskriv dine tekster, så ”i år” eller ”for nyligt”, bliver opdateret til ”sidste år” eller ”for nogle år tilbage”
  • Lav en side med ofte stillede spørgsmål. Herved viser I, at andre har tillid til jer, men også at I har overskud til at komme med gode svar.
  • Husk at opdatere din portefølje og kundecases.

Do it now!

Det jeg har skrevet her skal ses som en guideline. Det kan være omfattende, hvis man vil gøre det hele på én gang, men tag dig tid til hvert enkelt element, og tag én ting ad gangen.

Det er bedre at gøre det helt færdigt end halvt færdigt, og dette kræver tid. Giv dig tid til det, og så vil du hurtigt opleve, at dit site kommer længere frem i køen.

/Frederik Sally, Art Director, www.dna-design.dk 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når dna-design.dk skriver Skriv dig op