Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mogens Nørgaard fra Miracle A/S Jeg er meget, meget træt af Occupy-pjattet.

Jeg er meget, meget træt af Occupy-pjattet.

6.674 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 October 2011

Hold nu for Helvede KÆFT med de der letkøbte fjendebilleder om banker og bankdirektører og storfinans.

Tak.

Det er PRÆCIST som at høre venstrefløjen (DKP, DKP/ML, SF, VS, SAP, KAP, SNIP, SNAP og SNUDE) folde sig ud med deres ævl i 70'erne herhjemme i Danmark. 

De ÆVLEDE løs om "de mulitinationale" og StorKapitalen i Sorte Jakkesæt (bankerne og direktørerne) i deres Meget Hemmelige Loge(r) (TM), og selv Sampson skrev en bog om "De Syv Søstre", og alle var enige om, at de holdt U-landene nede, og at revolutionen var nødvendig. Ja, og en masse U-landshjælp, så DANIDA-folk kunne leve det fede liv i Uganda på Statens regning med masser af tjenestefolk og andet svineri, mens ulandshjælpen kvalte alle de lokale markeder og forsøg på at stå på egne ben.

Hele tiden handlede det om (ligesom i modstanden mod WTO i slut-90'erne og begyndelsen af 10'erne), at man ikke brød sig om internationalisering, men hellere ville sidde hjemme bag handelsbarrierer og fagforeninger, der ville have MERE, når årstallet tikkede én op, der forhindrede de fattige lande i at skabe deres egen fremtid ved at sælge deres ting på vore markeder. 

Og Ritt Bjerregaard rejste som undervisningsminister til Kina og fortalte Formand Mao, at hvis hun ikke var blevet født som Ritt ville hun allerallerhelst have været født som Mao.

VS'erne skrev bogen "Demokratiet i Lasten", hvor de - præcist som vores teenage-handelsminister Pia forleden efter sit møde med gutten fra det kinesiske rædselsregime - stillede spørgsmål ved, hvad demokrati egentlig var for noget (?) og om dog ikke Kina og andre forfærdelige steder ikke i virkeligheden var mere demokratiske? (Yes, selv Preben Wilhjelm havde et vrøvle-kapitel i bogen).

Fair nok, at hun ikke aner, hvad demokrati er for noget, idet hun ikke endnu har levet et tilstrækkeligt antal år til at have kunnet nå at læse en bog om emnet. Men alligevel - kan én eller anden ikke stikke hende en executive briefing om begrebet?

Og nu ævles der løs herhjemme og i Wall Street om 1% rige og 99% fattige. Og af de samme to grunde: Intellektuel dovenskab og misundelse.

1. Intellektuel dovenskab:

a. For det første var det fan'me ikke private bikse, der startede krisen. Det var især - men ikke kun - to store, offentlige tingester i USA - Fannie og Freddie - som vel er noget af det mest offentlige og store og bureaukratiske man kan forestille sig. Og nogle af de helt store fik lov at gå ned, da de ikke kunne stå mere.

b. For det andet er det eklatant vrøvl at sige, at én procent er rige og 99 procent er fattige. Hvorfor ikke 10% rige og 90% fattige? Og hvorfor er dem, der ikke er superrige per definition fattige? Ævle-bævle.

c. For det tredje skyldes vores nuværende situation, at vi i nogle årtier har valgt politikere ind, der har brugt alt for meget og vokset stats-apparaterne alt for meget og har lovet fede pensioner, som man reelt ikke kan finansiere. Men igen - min store kæphest - politikerne ER os, og vi ER politikerne. Vi er nødt til at kigge ind i os selv og ændre noget dér før vi kan ændre politikerne. Vi vælger de politikere, der siger det vi gerne vil høre. Brød og skuespil.

d. At sprøjte penge ind i finanssystemet handler overhovedet ikke om, at bankerne bare suger flere penge til sig. Det handler om, at de ikke har kapital, der flyder rundt i systemet, dvs. er til rådighed til udlån. Det svarer til, at blodet langsomt størkner i kroppen på et menneske. Man kan sgu' IKKE låne eller få større kassekredit idag, næsten uanset hvor stor og solid en biks man ellers er. DET er problemet, og løsningen i 2008 og nu er den samme: Sprøjt penge ind i systemet for at undgå en endnu værre situation.

2. Misundelse:

a. Det er da Græsk-Katolsk ligegyldigt for alt og alle, at nogle få har enormt meget. Det løser intet, om man så tog ALLE deres penge fra dem og slæbte dem gennem gaderne efter en bil med anhængertræk. Det er da - i Danmark - LANGT værre for alle at se på, hvordan de offentligt ansatte - skatteæderne - har holdt FEST for skatteydernes penge de sidste 10-15 år. 10% af DSB's ansatte tjener over en million om året. Det er det samme mange andre steder i det offentlige. Til gengæld har de meget lavere arbejdstid og en helvedes masse "sygedage". Alle DJØF'ere, der gider blive på en mellemlederplads i to år får kontraktmæssige BONUSER i det offentlige - typisk 90K for at blive på pladsen i to år. Vidste I det? Og det er LANGT større beløb vi taler om her end hvad vi kan skrabe sammen hos de uendeligt få meget rige.

b. Når man fordeler ting ud ligelidt sker der nogle rigtigt dårlige ting. Det ved vi fra Danmark, som stadigvæk er det land i Verden, der har mindst forskel på rig og fattig. Aldrig i Verdenshistorien har der eksisteret en så kommunistisk stat som Danmark, hvor der er blevet omfordelt så meget af folks penge, og det har været sjovt så længe det varede, men det fik fan'me ikke folk til at "yde efter evne og nyde efter behov", snarere ser vi, at folk "nyder efter evne og yder efter behov".

c. Og så den der manglende vilje til at tage tømmermændene efter en kæmpefest som en MAND: Jeg bringer her en udskrift fra en typisk husejers hjernevirksomhed efter at have set Occupy-fljolserne på Wall Street og hørt dem sige deres ævl på TV - fra hans sofa, naturligvis:

"Da De Fede Tider begyndte tjente jeg 100 dimser.

Da opsvinget toppede tjente jeg mindst 200 dimser, og mit hus var blevet 250.000 dimser mere værd.

Takket være revolutionen i den internationale finansverden blev det muligt for mig at låne penge i den forhøjede værdi af mit hus.

Så kunne min kone starte egen coach-virksomhed, og jeg kunne lave en masse fede ting, som jeg ellers aldrig havde haft mulighed for. Og ungerne behøvede ikke gå med aviser eller lave noget som helst andet end at spille på computer og tale i mobilos med vennerne - og drikke Bacardi Breezers.

Men NU, hvor der er krise, og Det Evige Opsving er væk og regningen skal betales (dvs. at jeg kan mærke tømmermændene) - SÅ vil jeg gerne have lov til at klynke og jamre og bede om regeringsindgreb.

Det ligner da ikke noget, at jeg nu kun tjener 190 dimser, og at jeg lige pludselig ikke kan sælge mit hus med en fortjeneste på 250.000 dimser. Og at min virksomhed måske lukker. Og at jeg måske ikke får automatisk lønforhøjelse hver gang årstallet tikker én op.

Jeg troede jo på den risikofri investering, dvs. alle fordelene uden risiciene. Ja, jeg gjorde så. Buhu.

Jeg kræver, at der gribes ind! Regeringen må GØRE noget! Det var jo også derfor jeg stemte på netop de politikere, der lovede at fikse mine tømmermænd - både i Rødt og Blåt parti. 

Jeg kræver også, at vi hævner os på dem, der gjorde hele denne nyfinansiering af Den Globale Landsby mulig.

Jeg kræver, at politikerne bliver populistiske NU og laver populistiske tiltag såsom at indføre ekstraskatter for De Rige (definitionen hænger lidt i luften, men jo flere jo bedre, og gerne alle dem, der tjener mere end mig, men så heller ikke flere) - og give mig nogle penge, som jeg ikke selv har tjent, så jeg kan finansiere mit overforbrug.

Jeg kræver, at De Rige giver mig nogle penge, så jeg ikke skal mærke nogen som helst konsekvens af min egen dumhed."

Hold nu KÆFT!

Lad os kigge direkte på musikken og sammen konkludere følgende:

1. Alle jobs skabes gennem networking og samarbejde.

2. Den Globale Landsby har gjort så meget godt ved Verden, at man næsten tror det er løgn - og hurtigere, end nogen som helst havde forestillet sig (se mine bonusfacts nedenfor for detaljer).

3. Det er skidehårdt for os at skulle åbne op og udsætte os for konkurrence, men det er også den eneste vej frem, hvis vi ikke vil synke hen i armod, konflikt og fattigdom.

4. Den Globale Landsby handler netop om networking og samarbejde, mens tillukning og handelsbarrierer handler om det modsatte. Vil vi skabe nye jobs eller vil vi ikke?

Så lad os komme videre og LØSE vore problemer i stedet for at håbe på ENDNU mere stats-intervention og regeringsvælde. 

Det er i min optik SPS (Small Penis Syndrom), der ligger bag disse forsøg på at hævne sig på De Rige og flytte penge fra De Andre til Mig Selv - vel at mærke først nu, hvor vi har nedtur.

Hvorfor har alle disse pludseligt opståede protest-folk ikke demonstreret før nu?

Fordi de griber chancen og følger med flokken, når de kan, og når de tror de kan få lidt ud af det i form af yderllgere statstilskud. 

Alle de telte, der er stillet op i London for at markere, hvor bred opbakningen er til det her pjat var tomme, da en engelsk avis forleden kiggede på dem med IR-kamera. Folk går sgu' da hjem og sover i deres lejligheder og huse, så de ikke skal sove udenfor :-).

Jeg hader det her Occupy-pjat, fordi det gør mig afmægtig af raseri at se, at fejlslutningerne fra hippierne i 70erne nu skal gentages ad nauseam i vor tid.

Det er sgu' da klart, at Den Globale Landsby giver nogle skvulp, men der kommer også så meget federe ting ud af det.

Da Den Globale Landsby-konceptet blev beskrevet i 60'erne kunne gutten kun se fastnet-telefoner og jetfly, mens vi nu har smartphones, internettet, GPS og den globale finans, som er så fantastiske ting tilsammen, at selv science-fiction-forfatterne har svært ved at følge med.

Nå, til mine bonus-facts:

1. Vi runder syv milliarder mennesker på Jorden ved slutningen af oktober 2011, dvs. i denne måned. Af disse 7 milliarder lever 1 milliard under FN's fattigdomsgrænse (inkl. f.eks. nogle danske forfattere, der har valgt at leve uden bil, osv - det er en statistisk ting, det her fattigdomsbegreb, baseret på median-indkomst i de enkelte lande).

2. For 35 år siden var der panikstemning overalt, fordi man var 3.5 milliarder mennesker på Jorden, hvoraf de 2 milliarder levede under FN's fattigdomsgrænse, og en fordobling i antal beboere ville jo også betyde mindst en fordobling af de fattige. I København Zoo blev der i Regnskoven lavet to tællere på væggen: Den ene tæller ned med rasende fart (regnskovenes areal målt i kvadratcentimeter, tror jeg), den anden tæller op med rasende hast (Jordens befolkning). Så er det jo meningen, at de to ting skal kobles sammen, så man selv kan konkludere, at vi dør af iltmangel inden ret længe.

3. Der dør færre mennesker i år pga krig og konflikt end på noget tidspunkt i de sidste 200 år, og tallet falder for hvert år. Det er vel at mærke målt i antal mennesker, ikke i procenter af befolkninger. Det er den øgede velstand, samhandlen, de færre børn og en masse FN-soldater på missioner rundt om i Verden, der gør dette mirakel muligt.

4. Selv om det kun tog 35 år at få 3.5 milliarder flere mennesker, så tager det nok 90 år før de næste 3.5 milliarder mennesker er klar, dvs. man regner med at vi er oppe på 10-11 milliarder i år 2100 - thi alle får færre børn, når de får bedre livsbetingelser.

5. I år 2100 vil Indien have 1.4 milliarder indbyggere, Kina 0.95 (one-child-policy slår snart igennem og giver dem danske tilstande med få, der arbejder, og mange gamle), USA 450 millioner - og Nigeria rykker op til 730 milioner eller så.

6. Det hurtigstvoksende land (procentvækst i BNP) fra 2000 til 2010 var Angola. Nummer to var Kina. 

7. Blandt top-10-hurtigvokserne fra 2010 til 2015 er der seks afrikanske lande: Angola, Nigeria, Etiopien, Congo, Rwanda og Zambia. 

Altså: Slap af og nyd det. Det VIRKER med globaliseringen, selvom det kan være hårdt for os - De Forkælede - at tilpasse os. 

Og hold op med at skyde skylden på alle mulige. Det er vores egen skyld. 

Vær dog GLADE for festen vi har haft i stedet for at brokke jer over tømmermændene. Der er da ikke noget ved en gæst, der i den grad festede igennem og dansede og flirtede og drak, der dagen derpå skælder ud på værten, der arrangerede festen. Alt i alt var det jo gæstens egne valg, der styrede ham henimod efterveerne eller ej.

Tak.

Mvh Mogens

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mogens skriver Skriv dig op