Hvad skal vi leve af?

Så længe vi tillader os at 1) vælge en masse populistiske socialnassere og skatteædere ind og 2) derefter bliver vildt forarget over, hvad de gør og siger - så er vi dømt til at køre rundt i hamsterhjulet i al evighed indtil statsbankerotten. Amen. Thi bæstet er inde i os selv.

Så længe vi ikke erkender, at politikerne er os og vi er politikerne kommer vi ikke videre.

66% af dem vi hver især omgiver os med (familie, venner, osv) er på Støtten og stemmer for, at systemet skal bevares og udbygges.

Charlotte Brath, der låner et værelse i mit hus for tiden, plejer at lege en sjov leg, når hun sidder i en forsamling - hun spørger, hvor mange der er på overførsel og offentligt ansatte vs. hvor mange, der er privatansatte.

Det bliver tit til sjove situationer, hvor der er seks af de første for hver én af de private.

De tre millioner danskere, der er medlem af Velfærdskoalitionen, vil ikke have Thorborg og Morten Lund til at foreslå helt nødvendige forandringer i vores samfundsorganisering. De vil bare gerne blive ved med at få penge fra Staten og hygge sig. De brokker sig naturligvis løbende over, at de ikke får nok fra Staten, og at de ikke får nok for deres skattepenge fra Staten - det er jo en legitim tankegang for skatteædere og folk på overførsel her i landet.

Med den baggrund, Henrik Knoppe, er det straks lettere at forstå, hvorfor 80% af MF'erne er DJØF'ere og den slags, og at der ikke er visionære tanker skabt i dem.

De skal jo være på Støtten ligesom 2/3 af vælgerne, og de skal ikke vugge båden - på den måde ligner de vælgerne og de får vælgerne til at stemme på dem.

I den forbindelse er partifarven så 100%, græsk-katolsk, totalt, fuldstændigt, komplet, latterligt ligegyldigt.

Hvis man tror, der er forskel på de to farvede parti Rødt og Blåt, så bedes man mindes slut-scenen i Kammerat Napoleon, hvor Grisene (de nye herrer) har inviteret menneskene (de forhadte, tidligere herrer) til fest i huset. Og mens de sultne og trætte dyr står udenfor og kigger ind ad vinduerne ser de, at grisene er begyndt at gå rundt på to ben ligesom menneskene gjorde, og pludselig kan de simpelthen ikke se forskel når de kigger fra menneskene til grisene og tilbage til menneskene.

Og nu til overskriften: Hvad skal vi leve af?

En amerikaner skrev i 1976 ellers så en bog om, at vi skulle ændre os til et vidensamfund. Vi skulle droppe al industriproduktion og være videnarbejdere. Det var fremtiden.

Som det eneste land i Verden købte Danmark den vision totalt. Så vi ændrede os på et par væsentlige punkter:

1. Vi begyndte at uddanne en gigantisk syndflod af mennesker, der ikke kunne noget konkret, men "er gode til at samarbejde", "gode til at kommunikere", "har stærke kompetencer (for guds skyld ikke viden!)", "er interesserede i Strategi, Organisation og Ledelse (SOL)", og alt sådan noget sludder, som betyder, at de intet kan andet end skrive rapporter og sniksnakke og problematisere alt via SWOT-analyser og lange pro-et-contra-lister på whiteboards.

2. Vi puh-bad'ede industrien, landbruget, olien, og alt det andet, der gav os indtjening via eksport, og sad i rundkredse og snakkede om, hvor vigtigt det var med omstillingen til vidensamfund og en smuk, kollektiv, grøn fremtid, hvor der altid er smukke solopgange og frisk, lugtfri luft i byerne og på landet.

De to ting har jo så vist sig at være forkerte, og det er værd at bemærke, at vore nærmeste naboer (som også er dem vi lever af, dvs. eksporterer til) aldrig gik ned ad den sti. De vedblev at have en industripolitik og en vis venlighed overfor private virksomheder, med det resultat at f.eks. Sverige nu er 30% billigere (mindst) på ALT, men til gengæld har en højere levestandard end os, og at Tyskland igen er ved at komme på fode trods de enorme udfordringer og udgifter med kommunisterne fra Østtyskland.

De (og England og USA og Frankrig, osv osv) blev også ved med at uddanne folk, der skulle kunne konkrete ting, dvs. var rigtige specialister. Danmark satsede stort på hyggelige generalist-uddannelser, hvor alle kan bestå. Det er specialister (ingeniører, dataloger, håndværkere), der skaber eksportvirksomheder. Og så selvfølgelig de selvlærte og drop-out'erne :).

Med de højeste lønninger i Verden og en stadigt faldende produktivitet (vores produktivitet er faldet hele tiden siden 1975) og den laveste arbejdstid i noget som helst land er det måske ikke så underligt, at virksomhederne blev nødt til at sende så meget arbejde som muligt til andre lande ligeså snart Den Globale Landsby gjorde det muligt. Så der er blevet outsourcet helt vildt.

Det betyder så, at al innovation stopper. Når en ingeniør og en smed sammen går rundt nede i produktionen og diskuterer idéer, konkurrenter, muligheder, osv - så sker der innovation. Det gør der ikke, hvis hele produktionen er i Beijing og de uddannede/"forretningen" er i Ballerup.

Med andre ord: Når man strækker produktionskæden så vidt, så stopper al innovation og fremdrift, og derfor sker der to sjove ting nu i danske bikse, der har outsourcet:

1. Mange af dem insourcer igen i et forsøg på at blive konkurrencedygtige igen. Ikke til Danmark, vel at mærke. Vi er for dyre og de tabte arbejdspladser kommer aldrig igen. Men til lande tæt på os (Polen, osv), så vi rent faktisk kan smutte hen og besøge dem og sniksnakke.

2. En del af dem sender deres viden-folk til mongo-bongo-land for at blive genforenede med produktionen.

At få produceret del-komponenter i mongo-bongo-lande har altid været en god idé, hvis det var godt og billigt. Men at flytte selve produktionen ud er en fejl. 

Det vi lever af er at sælge konkrete ting til udlandet (pumper, medicin, grisekød, olie), IKKE viden. Viden skal indbygges/indlejres i produkterne, men det kan ikke sælges i sig selv. Alle lande har viden, og de afrikanske lande har f.eks. folk med MEGET mere viden om, hvordan man udnytter en almindelig, dum Nokia-telefon til at gøre landmandens dag bedre og nemmere end vi nogensinde får. Indien har masser af viden, men vi kan sikkert stadigvæk sælge dem dimser.

Så glem vidensamfundet og lad os komme tilbage til den nødvendige tanke om, at vi skal lave nyttige, nødvendige, sjove, unikke dimser, som udlandet (primært vore naboer) vil købe af os - nu med masser af konkret viden indlejret. Man kan ikke indbygge generalistviden i en pumpe. 

London Business School har en kvindelige professor ved navn Linda, som lavede en stor undersøgelse om, hvilke mennesker der var brug for på fremtidens arbejdsmarkede, og konkluderede: Ledere og specialister. Generalister har alle lande så mange af, at de bliver helt overflødige.

Godt så. Vi skal altså lave dimser, som kan sælges. Vi skal ikke nødvendigvis kunne sælge dem til Kina (de kopierer det jo også bare) eller Indien - men til Sverige, Tyskland, England, osv. Så dem skal vi kunne konkurrere med rent prismæssigt. Det gøres ikke med nye statstilskud. Det gøres ved at vi bliver 30% billigere på ALT, inkl. vore lønninger, skatter, udgifter, timepriser.....  En lagerarbejder i Bayern fås til 9 Euro i timen. En IT-konsulent hos IKEA fås til 400 svenske kroner i timen.

Som formanden for DI, Lars Goldschmidt, engang sagde: Det er ligesom de to, der bliver forfulgt af en bjørn. Den ene stopper og begynder at tage løbesko på. Den anden siger "Du kan da ikke løbe fra bjørnen selvom du tager løbesko på!", hvorpå den første replicerer "Det skal jeg heller ikke - jeg skal bare løbe fra dig". Vi skal kunne måle os med vore naboer, som også er vore traditionelle eksportmarkeder, ikke med Indien og Kina.

I den forbindelse kan jeg godt se, at der globalt er ved at være konsensus om, at vi skal satse på noget med helbred og noget med grøn energi. Samsung omstiller i de næste mange år hele deres produktion væk fra fladskærme og mikrochips til Health og Green Energy. Det er også det eneste vi kan få danske politikere og fremtidskiggere til at sige.

Fint nok. Men kineserne har nu haft 10-20 forskere på Risø i flere år, og de har lært alle vore hemmeligheder om vindmøller - og Kina vil nu lave vindmøller. Indien begynder at se potentialet i alle de meget billige helbredsting de laver rundt omkring i slummen - den slags ting kan eksporteres til andre lande, der f.eks. godt kan nøjes med en billig, simpel CT-scanner fremfor topmodellen fra GE.

Så når alle andre - rige og fattige, smarte og dumme - lande satser på disse to områder.... skal vi så også partout gøre det? Bliver det ikke bare en kæmpestor fejlsatsning, hvor hovedparten af statstilskuddene som sædvanligt går til de kæmpebikse herhjemme, der i forvejen har det fint?

Jeg mener: Hvis vi skal skille os ud - skal vi så ikke gøre noget anderledes?

Eller skal vi satse på, at kunne bygge mere viden ind i vindmøller og solceller (argh, glem det: kineserne er allerede førende med solcelleproduktionen og er igang med at udkonkurrere USA på området), og måske endda (joke følger) prøve at eksportere vores helt unikke tilgang til Elektroniske PatientJournaler?

Jeg kan ikke se det. Men det er de ting, som politikerne tænker, når de bliver spurgt om eksport og hvad Danmark skal leve af: Vindmøller fra Vestas og .... ja, så er der ligesom ikke mere i dem mht konkrete idéer, hvis I lægger mærke til det.

Jo, de kan også sige noget med "partnerskaber mellem det private og det offenlige". Ah ja, der ER nu ikke noget som the Kiss of Death, som enhver statslig indblanding jo er. En dødelig omfavnelse med fatale følger.

Så hvad skal vi leve af?

Jeg har et bud: det skal vi overhovedet ikke bekymre os om. Vi skal holde op med at tro, at vi kan styre fremtiden og i stedet sørge for, at folk med idéer kan realisere dem. Det gør man IKKE ved indblanding, lovgivning, kontroller, rapporteringer, skatter, afgifter, offentlige gabestokke, straffe og andet tant og fjas fra Big Mother. Det gør man ved at lade folk være i fred og evt. hjælpe dem med helt konkrete ting, hvis de beder om det - forsøg på DTU, kontakter i Ghana... den slags ting.

Jeg skrev en klumme om noget a la dette i Computerworld for nyligt: http://www.computerworld.dk/art/198348 - hvor jeg foreslog, at vi lavede et Danmark, hvor Staten sørgede for gratis infrastruktur og gratis software fra alle leverandører. Så havde vi da noget at prale af overfor udlandet. Hvis vi samtidig helt dropper virksomhedsbeskatningen (den giver ikke ret meget i indtægt, og man slipper for en masse administration og DJØF'eri), så havde vi en helt unik kombo. Man KUNNE jo også smide nogle gratis lokaler ind i gamet, så småbikse kunne sidde gratis i nogle af de mange dyre og flotte møbler man udsmykker alle offentlige kontorer med. Sådan nogle små opstartere/iværksættere fylder ikke alverden. 

For husk på, at NYE arbejdspladser skabes KUN af nye bikse. De gamle bikse har masser af fede arbejdspladser i mange år, men de skaber ikke så mange nye. Og de er også lidt dårligere til det med opfindelser og innovationer :-).

Endelig kunne man overveje at prøve igen (selvom det formentlig er håbløst nu) at skabe et VC-miljø. I den forbindelse skrev Morten Lund et virkeligt saftigt indlæg forleden: 

http://lundxy.com/2011/08/i-have-to-get-it-our-in-danish-sorry/

- specielt skal I NYDE hans liste over medlemmerne af Danmarks Vækstråd:

/* Begynd Morten Lund-citat */