JEG ELSKER mit land. Jeg er vild med danskerne og deres humor, og jeg
elsker vores sjove sprog. Som mange andre danskere elsker jeg også, når folk
fra andre lande taler om os. Jeg sluger alt, jeg hører andre folk sige, når
bare det handler om os. Med andre ord: Jeg er en national-egoist ligesom de
fleste andre.
Men: Sidste gang jeg hørte Danmark omtalt i udenlandske medier, blev jeg trist
og forfærdet i mit hjerte. Jeg taler ikke om vores ’menneskesyn over for de
fremmede’. Jeg taler om det, vi gør ved os selv.
I SIDSTE UGE sendte den tyske tv-station ZDF et uhyggeligt indslag om
Danmark med titlen ’De andres liv’, som var et vink med en vognstang til
alle frihedselskende danskere. Titlen på indslaget var hentet fra den stærke
film fra 2006 om stasi-overvågningen af østtyskerne i 1980’erne.
I tv-indslaget konstaterede den forbløffede tyske vært, at hans naboland mod
nord havde udviklet sig fra at være et hyggeligt lille eventyrland til at
være et kontrol-helvede og en stikker-stat ligesom det tidligere DDR.
INDSLAGET viste tilfældige danskere på motorvejen, der blev stoppet af
politiet og Skat i samarbejde. Man så billeder af Skats medarbejdere, der på
en bærbar kontrollerede de tilbageholdte danskeres personlige oplysninger.
På to minutter hentede Skat alt, hvad det offentlige havde på dem – inkl.
indestående i deres bank.
En dansker bosat i Polen fik klippet de polske plader af sin bil og fik den
slæbt væk, fordi Skat mente, at han i virkeligheden boede i Danmark og
skulle betale dansk registreringsafgift. Færdig. ’Og han er skyldig, indtil
han selv kan bevise sin uskyld’, fortalte den tyske speaker undrende. Sådan
er det nemlig ikke i Tyskland.
Men sådan var det også for tv-indslagets enlige danske mor: En kvinde med to
børn, som modtog forhøjet social ydelse og gratis institutionspladser. Hun
var blevet stukket til kommunen af en nabo, som ikke mente, hun var
berettiget til støtte, for naboen havde set, at eksmanden stadig kom i
lejligheden – så måske boede de to i virkeligheden stadig sammen?
DEN TYSKE speaker fortalte, at anmeldelsen var sket anonymt på
kommunens website. Mange danske kommuner og Skat er nemlig begyndt at
opfordre borgerne til at stikke deres naboer eller bekendte – anonymt! –
hvis de har mistanke om, at naboen gør noget, han ikke må. Og
stikker-formularerne på det offentliges websites har ført til en
kæmpestigning i antallet af anmeldelser.
Tyskerne var chokerede: Danmark er blevet det nye DDR. Det var et forfærdende
indslag. Men det værste er, at der er mange danskere, der accepterer dette
kontrolhelvede. Folk, der naivt tror, at det offentlige er deres
’fælleskasse’, og at det er fint, at naboer stikker hinanden, hvis nogen har
taget noget, de ikke må.
STOP! VI er på vejen til helvede. Et DDR-helvede. Den offentlige sektor
har fået for meget magt – og borgeren har intet tilbage. Det er derfor,
Danmark nu ligner DDR, hvor det offentlige bestemte alt, mens borgerne var
nuller.
Politikerne har tilladt dette offentlige monster at vokse ud over alle grænser
ved at give det feel-good-navnet ’velfærd’ – men det er ikke velfærd. Det er
en altædende epidemi, som skal have en modgift, før det går helt galt.
Modgiften er: En kraftig beskæring af det offentlige og dets rettigheder. Og:
En genskabelse af borgernes frihedsrettigheder og af deres suveræne ret til
at bestemme over deres egne liv.
Ellers får naive og magtsyge folk nemlig for travlt med at ville bestemme over
’de andres liv’.
Kilde: http://ekstrabladet.dk/nationen/article1453387.ece#ixzz15qGytXTj
Det man skal lægge mærke til er, at det både er ALLE vore politiske partier, der er med i det her. Groft sagt kan man vel sige, at de højreorienterede har gang i anti-terror-halløjet (og dermed skide være med vore almene rettigheder), de venstreorienterede vil have overvågning af os alle for at sikre 100% retfærdighed (som jo er en selvmodsigelse og det rene vrøvl), mens dem i midten går ind for begge dele :-).
Men læg mærke til Klaus K's "modgift": Det offentliges rettigheder skal beskæres meget drastisk. Og det sker ikke, så længe de bliver stadigt flere og får stadigt flere af vore penge.
Mvh.