Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Jonathan Bräuner Delfs Skal jeg vælge dropshipping? (se fordele og ulemper her)

Skal jeg vælge dropshipping? (se fordele og ulemper her)

6.620 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 January 2021

Går du med en lille iværksætter i maven? Længes du efter et fleksibelt arbejdsliv med online salg? Så har du måske allerede hørt om dropshipping. Som nystartet webshop kan det være en god måde at komme godt i gang på.

Med dropshipping har du ikke dit eget varelager. Man kan sige, at du ”dropper shippingen” (altså forsendelsen). Du markedsfører og sælger dine produkter fra din webshop, men så snart kundeordren er gået igennem, sendes en besked direkte til producenten eller leverandøren, som pakker og sender varen direkte til kunden.

Den helt åbenlyse fordel er, at du ikke har omkostninger til et varelager. Du skal hverken bruge tid eller penge på at styre lager, pakke og sende varer. Dine varer står trygt og godt hos leverandøren og du betaler ikke en krone, før varen er solgt i din webshop. Det lyder nemt. Det er det sådan set også. Men som med så meget andet, er der selvfølgelig både fordele og ulemper.

Herunder hjælper jeg dig med at få overblik over de mest gængse fordele og ulemper ved dropshipping, så du selv kan træffe den bedste beslutning for din forretning.

Fordele ved dropshipping

  • Dine penge bliver ikke bundet i et varelager. Lokaler og forsikringer koster penge. De penge kan du spare og fx investere i markedsføring.
  • Dit opstartskapitalkrav er mindre. Du har færre penge investeret til at starte med. Dvs. du løber en mindre økonomisk risiko som nystartet iværksætter.
  • Du køber først varen, når den er solgt til kunden. Det betyder, at din vareomkostning altid modsvarer en tilsvarende vareindtægt.
  • Du slipper for lange nætter på lageret. Brug fx tiden på god kundeservice i stedet for. Det betaler sig i det lange løb. Din kundeservice er ikke kun med til at afgøre om kunden handler hos dig nu, men også om kunden vender tilbage senere.
  • Du kan arbejde fleksibelt. Arbejd fra fælleskontoret, fra landevejen, fra færgen eller hjemmefra. Så længe du har internetforbindelse, kan du i princippet sidde på Tenerife og sørge for, at dine kunder modtager deres varer.

Ulemper ved dropshipping

  • Du får ingen mængderabat. Ved dropshipping køber du én vare ad gangen. Dermed går du glip af den mængderabat du kunne have opnået, hvis du købte et større parti til dit eget varelager.
  • Du hæfter for leverandørens fejl. Ved dropshipping har du ingen kontrol over leverandørens kvalitetsbevidsthed ift. pakning og afsendelse af varen. Alligevel hæfter du for de fejl, der kan ske i processen.
  • Refunderinger kan blive bøvlet. Sørg for at have en meget klar aftale med dine leverandører om håndtering af refunderinger. Hvis kunden ønsker at returnere, skal varen så sendes retur til dig eller til leverandøren? Og hvad er processen derfra?
  • Lagerstatus kan blive bøvlet. Du er afhængig af din leverandør, hver gang en kunde stiller et spørgsmål vedr. varelageret. Findes den her i blå? Hvor mange grønne er der tilbage? Du kan hjælpe dig selv, ved at få opsat en direkte integration mellem varelager og webshop, så koordinering af lagerstatus opdateres automatisk.

Er du i tvivl om dropshipping er det rette valg for din forretning? Det er klart, at ikke alle produkter egner sig lige godt til konceptet. Men hvis dit produktsortiment er bredt varieret som fx på siden her, der sælger Gaver til hende, kan du også kombinere flere metoder og nøjes med at dropshippe de produkter, der egner sig bedst til det. Det kan fx være produkter med lav forsendelsesomkostning og returrate. 

Jeg håber, du er blevet lidt klogere på, om dropshipping kunne være noget for dig. I sidste ende handler det vel om at finde ud af, hvordan du tjener flere penge, end du bruger. Uanset hvilken forretningsmodel du vælger. Så simpelt (og svært) er det jo.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jonathan skriver Skriv dig op