Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Fra lønslave til selvstændig Dårlig support fra Apple skyldes for stor succes?

Dårlig support fra Apple skyldes for stor succes?

1.836 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
13 November 2012

Hej med jer

Jeg vil fortælle om en oplevelse jeg havde med Apple support for lidt tid siden, i forbindelse med et mindre problem med min Macbook Pro.

Jeg købte i 2011 en Macbook Pro 15" hos Humac, og købte for en måneds tid siden en ekstern skærm. Ikke igennem Humac. Jeg havde et problem med at finde ud af hvilket kabel jeg skulle købe, for at vise den høje opløsning min 27" skærm kunne vise, og ringede derfor til Apple support. Forneden er nogenlunde hvordan samtalen forløb:

Samtale med Apple supporter

- Hej, det er Kim fra Apple support (Kim er en pige med tydelig amerikansk accent. Jeg har intet imod Kim, men hendes amerikanske accent understregede det absurde senere i samtalen)

- Ja hej det er Jesper fra Computerpeople, jeg har et spørgsmål til min computer....

- Ja hej Jesper, hvad er dit serial nummer? ... Okay jeg har fundet dig.. en Macbook Pro..

- Ja. Det er den

- Jesper ved du hvad, jeg kan se vi har et problem Jesper.

- Øh nå okay. Kan du det?

- Ja jeg kan Jesper, og ved du hvad problemet er Jesper?

- Øh nej, det ved jeg ikke?

- Jesper, problemet er at du ikke har en Apple care + + protection plan... (Jeg var allerede her en lille smule træt af at høre mit eget navn...)

- Øh nå. Og hvad er en Apple Care ++ protection plan? (Jeg overdriver navnet lidt for dramaets skyld..)

- Jesper, det er noget du kunne købe, og det tillader dig at ringe til os og få support på din Macbook Pro... (Sådan en koster 2.699 - hvilket jeg synes er lidt smådyrt, i og med computeren kostede over 14.000...  )

- Øh okay, jeg har ikke lige købt sådan en, men jeg har stadig et problem med hvad kabel jeg skal købe til min skærm?

- Well okay Jesper, det du kan gøre, det er at købe retten til at jeg svarer på et spørgsmål..

 - Nå. Og hvad koster det så?

- Jesper, det koster kun 399, men så kan du til gengæld også spørge løs en hel måned Jesper!

- (Her kommer en lang sur protest fra min side som jeg ikke vil gengive)

- Men Jesper, ved du hvad? Det jeg kan gøre for frit, det er at give dig et link til en hjemmeside, hvor du selv kan finde information.. (Jeg tror hun oversætter "For free" fra amerikansk her... Denne lige sproglige joke får dog ikke mit humør til at blive bedre, og jeg afslutter ret hurtigt samtalen)

Kan man det??

Jeg blev faktisk rimelig mopset over denne behandling, i og med, at da jeg købte min første Macbook spurgte jeg om hvad sådan en protection plan var, og ekspedienten formåede ikke at forklare mig, hvad den skulle gøre godt for. Jeg mener.. Man giver sgu da ikke 2699 for noget, som man ikke forstår?

Helt seriøst, kan man tillade sig at yde en sådan dårlig service? Er det bare mig, der er naiv? Jeg går lige nu, og overvejer om jeg skal lade være med at købe flere Apple produkter, bare for at protestere imod den her stupide politik de har.

Er jeg helt ved siden af?

Hav en super dag!

Venlig hilsen Jesper

Computerpeople

P.s. Jeg har intet imod supporteren Kim, hun er sikkert superflink. Det er hendes chefer, der er nogle fjolser i mine øjne...

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jesper skriver Skriv dig op