Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Investere i SEO? denne beregner giver svaret

1,461 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 November 2019

Mange gode SEO analyser ender med at blive arkiveret fremfor at blive eksekveret på. Og det er spild af penge. I denne artikel viser jeg dig, hvor mange penge det faktisk drejer sig om, når man ikke får eksekveret på SEO.

Med hjælp fra min kollega Rasmus Christiansen har jeg lavet en beregner, som gør det nemmere for dig at forstå, hvad du kunne have tjent ved at rykke på SEO. Jeg kalder den "Cost of Inaction"-beregneren, som er et udtryk jeg først hørte om fra SEO-eksperten Heather Physioc.

Inden jeg viser dig beregneren, så lad os tage et eksempel - Hundeforsikring.

Skal Gjensidige investere i hundeforsikringer?

Gjensidige er et stort forsikringsselskab, og de rangerer ikke særlig godt på søgninger indenfor hundeforsikring. Faktisk ligger de begravet på side 2 i Google på søgeordet "hundeforsikring". Og det er en skam. For der er hele 2.900 månedlige søgninger på "hundeforsikring", og ser vi på relaterede søgeord (nedenfor), så er vi oppe på 5.400 søgninger i alt per måned.

  • Hundeforsikring pris (400 månedlige søgninger)
  • hunde forsikring (350)
  • Sygeforsikring hund (350)
  • Sygeforsikring hund (300)
  • hundeforsikring bedst i test (250)

Vi runder op til 7.000 søgninger efter at vi har lavet en søgeordsanalyse.

Lad os sige at Gjensidige satte sig for at lave en marketingkampagne for at sælge flere hundeforsikringer. Hvad vil business casen være på SEO?

Med alle de tiltag som der bliver lavet via andre kanaler, så bliver der genereret PR, som leder til mentions og links. Der vil også være flere direkte søgninger i Google på "Gjensidige hundeforsikring", og brugerne som besøger sitet, vil være engagerede, Altsammen positive signaler til Google, og denne hånd i ryggen hjælper os til at blive endnu mere synlige på Google.

Da vi samtidig arbejder hårdt på SEO giver det pote. Vi opdaterer indhold på eksisterende sider om hundeforsikring. Vi opretter nye sider som mangler i den definererede kunderejse, Vi forbedrer page speed, opretter flere interne links o.s.v.,

Trafikken begynder for alvor at røre på sig.

Faktisk kan Gjensidige med en sådan indsats rykke i top 3 på søgeordet "hundeforsikring" på få uger. Jeg kalder det et "SEO sprint" og taler om dette på næste SEOday.

Det går så godt, at vi opnår en gennemsnitlig CTR på 10%. Det er et realistisk mål, som jeg har set i adskillige "SEO sprints" for kunder. En hundeforsikring koster 300 kr om året. Da vi forventer, at Fido mindst bliver forsikret de næste 5 år, så er livstidsværdien for kunden sat til 1.500 kr. Konverteringsraten er bestemt til 5%, hvilket absolut er et realistisk mål, når vi samtidig kører en marketingkampagne.

Som sagt er dette et tænkt scenarie. Gjensidige rykkede aldrig på hundeforsikringer. Men lad os regne ud, hvad de har mistet i omsætning på SEO ved ikke at eksekvere.

Her er regnestykket:

7.000 månedlige søgninger x 10% (CTR) x 5% (CVR) x 1.500 kr. (5 år á 300 kr) x 12 mdr. = 630.000 kr i mistet omsætning.

OK, lidt over en halv million er sikkert småpenge for en virksomhed af deres størrelse. 

Men hvad hvis jeg fortalte dig, at Gjensidige kan holde disse placeringer i 36 måneder? Og hvad hvis hundeforsikringer kun var et entry point for nye kunder, som derefter valgte at købe andre af Gjensidiges produkter og flytte over fra konkurrenterne? Så begynder der at komme flere nuller på det regnestykke.

Nu er det din tur. Du kan prøve "Cost of inaction"-beregneren her.

Når du har lavet din beregning, så skriv nedenfor hvad du kunne have tjent på at investere i SEO for 2-3 år siden.

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Christopher blogindlæg Skriv dig op