Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Christian MJ Fokus - idéerne vælter ind

Fokus - idéerne vælter ind

1.186 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 November 2013

Hej aller jer derude. Dette er mit første blogindlæg, så bær over med mig, hvis i ser fejl, eller bare ikke bryder jer om min skrivestil.

Der var en der skrev et opslag på facebook om at han mistede gejsten til sit projekt, og så kom vi ind på at den primære grund var at han hele tiden fik nye idéer, og han havde svært ved at holde sig til en ting ad gangen. Jeg, og andre, fortalte ham som det var, at han blev nødt til at fokusere på en idé, og få ført den ud i livet. Han kunne ikke få sig selv til at vælge 1 idé, da han synes alle hans idéer var gode, og burde føres til dørs, og han fik idéer hele tiden! Ja, det kommer jo ikke til at ske, da den nye idé overtager fokuset fra en anden idé, og det er ærgeligt at han ikke kommer videre.  

Det handler selvfølgelig om at vælge den idé man brænder mest for, og så bare komme i gang! Alligevel tror jeg godt at mange iværksættere kan følge den her tankegang. Jeg kender det i hvert fald selv, og får rigtig let selv idéer, og så sidder man der og tænker, burde jeg måske realisere den her idé istedet? Hvordan skal man dog vælge hvilken idé som man brænder mest for, da mange af dem sikkert ville være gode til dig?

Til at starte med, hvis du er en person der får idéer hele tiden, så få for guds skyld skrevet dem ned! det kan være i et word dokument, en notesblok, en note-app på mobilen, skriv dem ned! 

Når nu idéerne kommer, og de er blevet skrevet ned, så brug nogle minutter og tænk på et holdbart koncept til idéen. Jeg selv ligger meget vægt på om idéen kan tjene penge, og ville det være noget jeg har lydt til at bruge meget af min tid på at realisere. Allerede der, hvis du svarer på de to spørgsmål, kan man hurtigt udelukke en masse idéer, for det er langtfra alle idéer der er holdbare. Når først idéerne er skrevet ned, lig dem væk! kig på dem på et senere tidspunkt. Måske næste gang du kigger, er begejstringen fra idéen væk, og så kan den også udelukkes der, hvis begejstringen ikke engang kan holdes i live når man ser idéen igen. Det hjælper mange gange lige at få et pusterum, og komme på afstand af ens nye idéer som man er kommet op og køre over.

Men i hvert fald, spørg dig selv om disse ting vedrørende idéen, som minimum: Findes idéen allerede? Har andre lykkedes med en lign. idé?-hvis ja, så kan jeg også! Vil arbejdsprocessen fra at gøre idéen til en virksomhed give mig glæde? Er det økonomisk ansvarligt for mig at føre den ud i livet? Kan den tjene penge og blive en profitabel virksomhed?

Det var lidt om at fravælge idéerne, men det allervigtigeste er at du vælger den idé du har det bedst med, som du tror mest på kan blive en succes. Og hvis du har en del idéer du tror kan blive en succes, så vælg den du mener der er størst potentiale, og så hvis nu det ikke går, har du massere af andre gode idéer og falde tilbage på, og prøve igen.

Personen i mit eksempel i toppen, som inspirrede mig til at skrive dette indlæg, har svært ved at gøre sine idéer til mere end idéer. Han har gang i vildt mange projekter, og starter hele tiden på nye. Det går ikke! Man gør hverken sig selv en tjeneste, eller yder retfærdighed til sin idé, hvis man gør det på den måde. Vælg søren i hede huleme en idé og før den ud i livet. FOKUSER på en idé og realiser den.

Hele det her med, at vi får tusindvis af idéer, er i bund og grund en stor del af det, som er med til at gøre os til iværksættere. Realiser en idé, og så realiser den næste efterfølgende. Idéer som er skrevet ned og gemt, er vores forsikring. Hvis en idé skulle gå galt, så har vi altid en ny idé og prøve kræfter med, og det er i bund og grund det der gør os iværksættere. Men vælg nu 1 idé, og realiser den idé. Hvis ikke idéen bliver realiseret vil den for altid være en idé og intet andet end et påfund af vores tanker. Og vælger man alle sine idéer på engang, vil ingen af dem højst sandsynligt blive en succes, og du skylder dig selv at udnytte din kreativitet, og blive en succes. 

FOKUSER på en idé, og realiser den så! Go get it.

Tak for at i har læst med så langt, og håber at i fik lidt ud af det. Fortsat god dag

mvh. christian  

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Christian skriver Skriv dig op