A-f-m-e-l-d-i-n-g ...
Tyg lige på ordet.
Det er ikke rart, vel?
Det rimer næsten på 'afvisning' – en af de sværeste følelser, du kan deale med som menneske (hvis ikke dén sværeste).
At nogen vælger dig fra.
Ikke vil have dig.
Ikke har brug for dig. Mere.
* * *
Som e-mailmarkedsfører dealer du med – om ikke afvisninger – så i hvert fald afmeldinger hver eneste gang, du sender en mail til dine læsere.
'Hvor mange afmeldinger fik vi?', spørger nørderne i virksomhedens e-commerce afdeling hinanden om, når de har skudt en mail afsted.
Og er du solo-selvstændig er det næsten værre: Du har kun din egen tynde cafe latte at hulke ned i, når antallet af afmeldinger næsten bliver for ubærlig at se på i statistikken over seneste udsendte e-mail.
Men hør her... (og nu skal du spidse ører):
Du.
Kigger.
Det.
Forkerte.
Sted.
Der findes en gruppe modtagere af dit nyhedsbrev, som er langt værre (og farligere for dig), end dem, der gider besværet med at trykke 'afmeld'.
Nej, det er ikke dem, der kopierer dit indhold og bruger det som deres eget.
(Hvis nogen gider gøre det, så tag det som et udtryk for, at du gjorde noget rigtigt der. Alternativt ring til din advokat).
Nej, det er ikke dem, der åbner og læser, men aldrig køber.
(Den læser kan være din bedste ambasssadør, for en dag får hun råd – ind til da sender hun engageret dine mails videre til andre – som har pengene, eller kender nogen andre, der har).
Og nej, det er heller ikke dem, der elsker at hade dig i en sådan grad, at de følger dit nyhedsbrev – bare for at tale grimt om både det og dig til andre.
(Dem skal du hylde og elske – når nogen begynder at hade dig, så er det et udtryk for, at du er så meget på rette vej).
Dem, du skal frygte, er ...
...
...
... de mentale afmeldere.
Den mentale afmelder er ham, der modtager dit nyhedsbrev – uge efter uge, måned efter måned – men umotiveret sletter det i samme øjeblik, det rammer hans indbakke.
Han åbner aldrig.
Han læser aldrig.
Han klikker aldrig.
Han sletter bare.
Igen ...
... og igen ...
... og igen ...
... og igen ....
... og igen ...
Fordi, det er så meget nemmere for ham at trykke 'delete' med højre pegefinger end det er at åbne din mail, scrolle ned i bunden, finde afmeldings-linket og klikke på det.
Det orker han ikke.
Så uengageret er den mentale afmelder.
Eller den ondskabsfulde formulering:
Så ligeglad er den mentale afmelder.
Han vil hellere stirre ind i en hvid væg, end læse dit (og mit) nyhedsbrev. Han vil hellere gøre toiletter rene med en brugt børnetandbørste på 37 lejrskoler, end læse dit og mit nyhedsbrev. Og han vil hellere ... – well, jeg ved, du forstår pointen.
* * *
Er det så ikke bare hans eget problem?
Nej – problemet er dit. Og mit. Og det kan være større end du lige nu aner – og har lyst til at høre.
Hør her hvorfor:
Mentale afmeldere er modtagere, der synes, dit indhold har kedet dem så meget, at de er nået dertil, hvor de ikke engang orker at åbne dine e-mails for at afmelde sig.
Du kan sammeligne det lidt med kæresten, der engang var tændt. Nu er han der bare, fordi 'det er det nemmeste'.
Forestil dig, at du har 5.000 modtagere af dit nyhedsbrev, men halvdelen af dem er mentale afmeldere.
Kan du se, hvordan det påvirker din åbnings- og klikrate – og av – dit salg, eller mangel på samme?
Fordi, du tror, du har 5.000 potentielle kunder på dit nyhedsbrev.
I virkeligheden har du kun det halve (eller endnu færre), for resten har du kedet ihjel i en sådan grad, at de er blevet til rallende mumier.
Hvad du stiller op med den mentale afmelder?
Du kan gøre som min gode ven og kollega, Morten Vadskær, gjorde så sent som i sidste uge:
Slet dem.
I sidste uge fjernede han 1.200 læsere fra sit nyhedsbrev. Det var de 1.200 læsere, som ikke havde åbnet en eneste af hans mails i det seneste år.
Som han sagde bagefter: 'Ahh, det var dejligt. Nu glæder jeg mig til at se mine åbnings- og klikrater stige igen'.
Problemet er bare, at det Morten – muligvis – gør der, er som at t*sse i sine marineblå jeans.
For hvor lang tid går der, før dem, der er tilbage, og som lige nu stadig gider at åbne, også bliver mentale afmeldere?
Mit gæt er, at der ikke går længe.
Så her er, hvad jeg ville gøre:
1) Vær super relevant overfor din modtager.
2) Skriv fede nyhedsbreve.
Hvorfor? Fordi ...
'E-mailmarketing isn't dead. It's being killed'.
Af ...
1) Irrelevans.
2) Kedelige tekster
3) Kedelige tekster
4) Og irrelevans.
Tag et kig på din e-mailstatistik, og spørg dig selv:
1) Hvor mange mentale afmeldere dealer du med – uden måske lige nu at vide det?
2) Hvad kan du gøre for at 1) reaktivere dem og 2) sikre dig, at dem, der lige nu stadig er tændte, forbliver engagerede og interesserede?
* * *
Ja, det var et lang blogindlæg fra mig.
Men det var relevant.
I hvert fald hvis du vil noget seriøst med dine e-mails.
Og det vil du vel, ikke?
Kh
Christina
|