Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Christina Klitsgaard 9 ting, der får din fanklub til at vokse

9 ting, der får din fanklub til at vokse

6.905 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
01 December 2010

 

Hvad nytter det at du har verdens mest sprøde nyhedsbrev, hvis du ingen læsere har? Eller hvis de 5-6 stykker , du har, er dem, du deler efternavn, folkeregisteradresse, vasketøjskurv og køleskab med? Her er en lille ’Få flere fans’-guide med mine bedste tips og tricks til hvordan, du får din liste til at vokse sig stor, større og endnu større.

 

1 – Gør dit nyhedsbrev SYNLIGT

 

Placer tilmeldingsboksen til dit nyhedsbrev et synligt sted på dit website – den mest ideelle placering er øverste højre hjørne. Ikke bare på din forside, men også på alle underliggende sider. Why? Fordi mange besøgende kommer ind på dit site via en søgemaskine – ofte lander de på en underside, som relaterer til det ord, de har søgt på.

 

2 – Tilbyd en freebie

 

Hvorfor er det lige, de besøgende på dit website skal forære dig deres navn og mailadresse?

Giv dem en grund til at signe up til dit nyhedsbrev med en såkaldt freebie – en gratis gave. En idéel freebie kan være en e-bog (den kan være på alt fra 4 til 400 sider), et eller flere kapitler fra en større e-bog, en lille sprød guide eller mini-rapport.

 

3 – Giv højspændt indhold

 

Nyhedsbrevslæsere er troløse og bliver kun på din liste, hvis du leverer varen til dem igen og igen og igen – i det øjeblik, du begynder at sjuske, forsvinder de med et klik lige så hurtigt som de signede up. Derfor: Skriv nyhedsbreve fulde af højspændt indhold.  Giv dine læsere værdifuld viden, uvurderlige aha-oplevelser og spændende indsigter i form af guides, mini-rapporter, tip-lister, artikler osv.

 

 

4 – Vær rundhåndet i andres nyhedsbreve

 

Tilbyd at levere små guides, tips-lister og artikler til andre, som også har et nyhedsbrev. Det kan være nogle i dit netværk, som henvender sig til samme niche som dig, men med andre ydelser og/eller produkter. Lav fx byttehandler: Du leverer et indlæg med fx 5 hotte tip til din partners læsere – din partner gør det samme i dit nyhedsbrev.

 

5 – Slå en handel af med dine partnere

 

Slå en handel af med flere af dine partnere: Du linker til deres website i dine nyhedsbreve – og de til dit website i deres nyhedsbreve. Du kan fx have en fast rubrik i dit nyhedsbrev, hvor du lister dine partnere op under overskriften ’I Love’ eller ’Bliv Endnu Mere Fantastisk Sammen Med Dem Her’. Husk at være kritisk: Er dine partnere interessante for dine læsere og omvendt? Det er din troværdighed og din forretning, der står på spil.

 

 

 

6 – Begynd at blogge

 

Opret en blog målrettet din niche. Giv tips, tricks og del rundhåndet ud af din viden præcist som du gør i dine nyhedsbreve. Link fra din blog til andre bloggere – og sørg for, at de gør det samme til dig.

 

7 – Kommenter på andres blogindlæg

 

Er der blogs på nettet, som henvender sig til din niche? Det er der næsten med garanti. Følg med og efterlad jævnligt kommentarer (rådgiv kun, sælg ALDRIG). Når du kommenterer på andres blogindlæg vil din kommentar blive vist sammen med adressen på dit website – smart, ikke?

 

8 – Link til dit nyhedsbrev i din mailsignatur

 

Lav et link direkte til dit nyhedsbrev i din mailsignatur. Husk at gøre det attraktivt for mailmodtagerne at klikke på linket. Fx sådan her: Kender du ’De 3 Største Hemmeligheder Bag Et Succesfuldt Website’? Tilmeld dig mit nyhedsbrev (gør ordet ’nyhedsbrev’ til et aktivt link) og få svarene direkte i din indbakke.

 

9 – Brug alle flader – fra dit visitkort til din telefonsvarer

 

Fortæl også om din freebie og dit nyhedsbrev på bagsiden af dit visitkort. Flash også din freebie og dit nyhedsbrev på alle andre tænkelige flader – din telefonsvarer fx!

(og selvfølgelig også facebook, twitter, linkedin og alle de andre sociale medier, du bruger)

 

 

PS: Det er kvaliteten og ikke kvantiteten, der gør dit nyhedsbrev til et effektivt markedsføringsværktøj. Hellere en lille liste med relevante læsere (potentielle kunder) end en stor liste fuld af læsere, som aldrig bliver dine kunder.  

 

PPS: Miniguiden her er et lille uddrag af ekstramaterialet i min e-workbook ’Skriv dig ind i dine læseres hjerte, hjerne og pengepung i 8 nemme trin’.

 

 

 

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Christina skriver Skriv dig op