Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Gør det nu bare…

2,162 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
15 February 2018

Jeg skrev fornyligt et indlæg på min private blog om at turde foretage en handling, i dette tilfælde skrive et blogindlæg, hvilket for mig har været svært. Jeg har haft en indre kamp med mig selv om at få skrevet et indlæg. Men hvorfor er det så svært? Og hvad holder mig (og andre) tilbage? Er det frygten for at fejle? Måske... 

Hvad jeg har erfaret i livet er, at denne "frygt" kan ramme os alle, uanset hvem vi er og hvad vi står overfor. Det kan være noget så simpelt som at skrive et blogindlæg, eller en større beslutning, som at kaste sig ud i livet som selvstændig. Jeg tror ofte vi skaber en mental barrierer for os selv og skaber problemer, hvor der faktisk slet ikke er problemer. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om udtrykket "Just do it", men jeg må jo også medgive at ofte er det det som skal til. Altså - bare gør det!

Jeg tænker i denne sammenhæng ofte på et citat fra Tim Ferriss, forfatteren af "The 4 Hour Workweek", som lyder: "What we fear doing most is usually what we most need to do". 

I mine år som selvstændig, såvel som lønmodtager, har jeg gjort mange grænseoverskridende ting. Alt fra at afvikle en workshop for 4-5 personer, til at tale foran direktører og ledere i store danske virksomheder. Jeg har gjort grænseoverskridende ting og kommer helt sikkert til at stå overfor mange flere grænseoverskridende situationer. Det samme gør du sikkert. Uanset hvad du begiver dig ud i her i livet. 

Hvordan klarer vi os så igennem de situationer?

Tja - måske vi bare skal springe ud i det?

Bare gøre det...

Forresten velkommen til min blog! Jeg håber du fik lidt ud af at læse med og kommer igen næste gang jeg har været ved tasterne :-)

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Christian skriver Skriv dig op