Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Tanker om IT, digital markedsføring og økonomi Bliver Google og Facebook rige i stedet for dig?

Bliver Google og Facebook rige i stedet for dig?

795 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
13 December 2019

Vi taler næsten dagligt med nogle, der forsøger at bruge Google Ads eller Facebook til at få nye kunder, men ikke synes at de får nok ud af det hvis de i det hele taget får noget ud af det.

Vi vil derfor bruge dette indlæg til at samle op de observationer vi har gjort.

Google Ads lyder meget attraktive, da annoncerne kan målrettes meget præcist til ens målgruppe. Desuden er det nemt at styre risikoen, da man kan angive et dagligt budget for sine kampagner.

Det samme gælder for Facebook hvor det også er muligt at annoncere målrettet og sætte et budget pr. dag. Dette gælder også en lang række andre sociale medier, der er inspireret af Google Ads opbygning.

Desværre har det også betydet at mange føler at de ikke får nok ud af deres annoncering på Google Ads, Facebook eller andre sociale medier.

Den første grund er nemlig at det er blevet ”alt for nemt”. Alt der behøves er at oprette en konto, udfylde nogle simple formularer og skrive annoncen. Google og de andre sociale medier tilbyder derefter at automatisere det hele.

Men de sociale medier er også en forretning og deres automatisering vil i lige så høj grad gavne deres pengepung som annoncørens.

Derfor er det vigtigt at man som annoncør sætter sig ind i hvordan man kan stille på de forskellige parametre, så det først og fremmest er ens egen virksomhed eller organisation, der får gavn af annoncerne.

Den anden grund til at mange taber penge på deres Google Ads annoncering, er at de ikke følger mange af de grundlæggende marketingprincipper som man har lært på handelsskolen eller handelshøjskolen.

For eksempel vil jeres hjemmeside afspejle jeres produkter og tjenester samt hvordan I ser jer selv som virksomhed. Men denne mere generelle indgangsvinkel vil ofte ikke passe til en meget specifik søgning, der er foretaget af et kundeemne, der opfylder nogle meget specifikke krav. Det vil sige at budskab og modtager ikke passer sammen.

Derfor skal man ikke smide alle de traditionelle markedsføringsteorier over bord. Tværtimod er de akkurat lige så vigtige som hvis man havde bestilt en TV-kampagne.

En tredje grund til at mange ikke får et optimalt udbytte af Google Ads, er at de ikke følger en tjekliste, der sikrer at der ikke er faktorer som overses.

Når vi går i gang med at arbejde med en kampagne, har vi en lang tjekliste, der skal hjælpe både os og vores kunde til at opnå optimale resultater.

Nogle af de helt simple faktorer, som vi tjekker for er om en kampagne benytter både søgenetværket og display netværket. Det vigtigt at disse to er adskilt, da det drejer sig om meget forskellige situationer.

Det betyder også at der ofte skal benyttes forskellige annoncer og landingsider.

Et andet punkt er hvor sendes trafikken hen. Sendes den bare til forsiden eller som vi nogle gange har oplevet en side der ikke længere findes eller indeholder fejl.  Trafikken bør sendes til en landingside, der er tilpasses indholdet af annoncen, så budskaberne passer sammen hele vejen igennem.

Vi kan også nævne et punkt som tracking. Hvis du ikke tracker, er det ikke muligt at beregne konverteringsraten for hver enkelt annonce, søgeord mv., og dermed hvad I tjener eller taber på hver enkel annonce mv.

Dette leder frem til det næste punkt nemlig at mange ikke måler på effekten af deres kampagner.

Vi ser desværre mange som ikke får denne del med. Det er nødvendigt at kunne måle afkastet af en kampagne. Hvis ikke ender kampagnen nemt med at blive opfattet som en ren omkostning og ikke som en investering.

Vi ser desværre også mange som glemmer at se på salget som en proces, men som i stedet opfatter salget som en her og nu aktivitet. Det kan være rigtigt ved nogle produkter, mens beslutningsprocessen er langt længere ved andre produkter.

Især ved dyre og/eller komplekse produkter og tjenesteydelser kan beslutningsprocessen være langvarig og hvis ens brand er ukendt er barriererne endnu højere.

Derfor kan det også være værd at overveje om man skal indskyde nogle ekstra led, hvor man opbygger tillid og kendskab hos potentielle kunder.

Et eksempel kan være en revisor der gerne vil have nye kunder. En mødebooker fortalte mig for lang tid siden at hvis de skulle booke møder for en revisor var disse ofte lang dyrere end for de fleste andre. Det skyldes at valg af revisor kræver en høj grad af tillid.

Bruger du Google Ads i håb om at få nye klienter kan du næsten kun blive skuffet. En anden strategi kan derfor være at tilbyde noget simpelt som f.eks. en gratis kalender over vigtige datoer for det næste år. Som hvornår der skal afregnes moms mv.

Næste trin kan derefter være at tilbyde at de kan købe en bog, kursus mv.

Pointen er at Google Ads skal bruges i forhold til hvad der passer til din branche og produkter eller tjenester.

Synes du at det er for besværligt at sætte dig ind i hvordan Google Ads virker, eller vil du hellere bruge din tid og energi på det der er vigtigt for din virksomhed, har vi sammensat nogle Google Ads pakker, som er tilpasset til dem som gerne vil i gang med Google Ads eller ikke rigtig synes at de kommer nogen steder med deres nuværende Google Ads annoncering. Du kan læse mere om Google Ads pakkerne her.

Ellers er vigtigt at du hele tiden arbejder med din Google Ads konto. Afprøver forskellige tiltag, måler på resultatet og justerer og prøver igen.

Hvis du forventer at du lige kan oprette en konto og derefter bare lade den passe sig selv, er det sikkert at Google vil blive rigere i stedet for dig.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Christian skriver Skriv dig op